Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
4
Pct. h til Sidesøm udgjør 27 Cent., Hvælvingen 21 Cent,
en Trediedel her af er 7 Cent, som lægges til de nævnte
27 Cent, og Beløbet af disse bliver da 34 Cent, hvilket
Bagbuxen maa indeholde fra Pct. z til Sidesømmen.
Fra Pct. z tegnes nu Bagbuxens Skridthuling op til
Pct. p og dernæst tegnes Skridtsømmen nede fra Pct. cc
op igjennem dd til z, som Tegningen viser. Paa Linie
u gives den største Bue for Læggen, og Fagonen tegnes
derpaa nede fra Pct. bb op igjennem 00, fremdeles over
y op til q, derpaa Linien foroven fra 'q til r samt Bag-
buxens Fagon forneden, idet der ved Pct. cc gaaes ca. 1
Cent, under den horizontale Linie, da Bagbuxen ellers
uden dette Tillæg vilde blive forkort.
Fig. 5 . Linningen
maa helst skjæres krum, som Tegningen viser, og maa
helst sættes kort paa.
Tabel 3. Fig. 6—8.
Maalene til disse Benklæder ere:
Nr. i. Sidelængde til Knæet. . 60
2. Hele Sidelængde . . . , 11 o
3. Skridtlængde............ 81
4. Linningvidde............ 50
5. Hoftevidde.............. 56
6. Laarvidde............... 64
7. Stramt Knæmaal .... 38
8. Vidden over Knæet . . 44
9. Vidden forneden .... 45
10. Fodstørrelse............. 59
De her fremstillede Benklæder er for en sværere
eller lidt corpulent Person. Det er en Selvfølge, at lige-
som Personens Legemsform afviger fra det normale, maa
Tegning og Tilskæring af det paagjældende Klædnings-
stykke ligeledes afvige fra de Regler, som anvendes ved
en normal og regelret Figur.
Ved foreliggende Tegning maa man, ligesom ved
Fig. i, først afsætte Længdepuncterne til Knæet, hele
Sidelængden og Skridtlængden. Efterat have afsat disse
inddeles Livhøiden fra Pct. D til A i tre ligestore Dele,
hvorved Puncterne B og C fremkomme.
Naar Linningvidden overstiger 47 Cent, og altsaa
er over normal Størrelse, maa Aplombliniens Plads søges
høiere oppe paa Livhøidepartiet. Ved foreliggende Teg-
ning haves en Linningvidde paa 50 Cent., hvorfor Aplomb-
liniens Plads maa søges paa Linie C med en Fjerdedel
af Hoftevidden. Forneden gaaes ind med en Femtedel
af Vidden forneden ligesom anført er ved Fig. 1, hvor-
efter Aplomblinien trækkes fra Aa op igjennem C til A
og derpaa trækkes alle horizontale Linier, vinkelret med
Aplomblinien. Naar Linningvidden er 50 Cent, maa
Mavepartiet ved Pct. f stige med 1 x/2 å 2 Cent, see
I Pct. ff.
Alle øvrige Regler, som ere anvendte og forklarede
ved Fig. i og 2, blive nu her at følge.
Fig. 7 . Bagbuxen.
Naar ingen Deformiteter i Legemsbygningen er til-
stede, kan Bagbuxen tegnes efter samme Regler, som ere
anvendte og forklarede ved Fig. 4, hvorfor en Gjentagelse
deraf er overflødig.
Figur 8. Linningens Form og Størrelse.
Tabel 4. Figur 9—n.
Benklæder for en mere corpulent Person.
Maalene til disse ere følgende:
Nr. i. Sidelængde til Knæet. . 59
2. Hele Sidelængde . . . . 11 o
3. Skridtlængde....... 77
4. Linningvidde........ 55
5. Hoftevidde......... 60
6. Laarvidde........... 67
7. Stramt Knæmaal .... 38
8. Vidde over Knæet ... 45
9. Vidde forneden..... 45
10. Fodstørrelse.......... . 59
Som anført ved de forrige Benklæder maa, eftersom
Linningvidden tiltager i Størrelse, Aplombliniens Plads
søges paa et høiere Punct. Altsaa som ved Fig. 6 af-
sættes først Længdepuncterne fra A til E og Aa, samt
herfra Skridtlængden Pct. D, hvorefter Distansen fra A
til D inddeles i tre ligestore Dele, hvorved fremkomme
Puncterne B og C. Da vi her have for os en Linning-
vidde af 55 Cent, søges Aplombliniens Plads ved Pct.
B med en Fjerdedel af Hoftevidden, maalt fra Sidesøm
over tilhøire. Fra Sidesømmen Pct. b forneden gaaes
som sædvanlig over tilhøire med en Femtedel af Vidden
forneden, hvorefter Aplomblinien trækkes fra Pct. Aa op
igjennem B til A og dernæst trækkes alle horizontale
Linier, som sædvanligt, vinkelret med Aplomblinien.
Buglinien stilles nu som sædvanlig, foroven fra Aplomb-
linien til f med en Fjerdedel af Linningvidden, samt ved
Knæet, paa Linie E fra Sidesømmen med Halvdelen af
stramt Knæmaal, see Pct. g. Høire Skridtspidses Frem-
træden fra Buglinien bliver altid Halvdelen af Sidepar-
tiet, som ligger imellem Sidesøm og Aplomblinie paa Linie
D. Naar Aplombliniens Plads er søgt paa Linie B maa
Forbuxens Maveparti ved Pct. f hæves 3 Cent, see Pct.
ff thi uden dette Tillæg i Høiden vilde de blive for lave
paa dette Parti. Pct. e stilles som ved de foregaaende
med en Fjerdedel af Linningvidden fra Aplomblinien, og