Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

5 Tegningens Fuldførelse skeer paa samme Mäade og efter ■ samme Regler, som forklaret er ved de foregaaende. Figur ro. Bagbuxén. Dennes Tegning udføres efter samme Regler som de foregaaende, men som Tegningen er der ved Sædelinien Pct. Pp og ved Sidesømmen Pct. y givet en Bue uden- for Skeletlinien for at give den fornødne Vidde over Hoften. Figur 11. Linningen forklarer sig selv. Tabel 5. Figur 12—14. Benklæder til en meget corpulent Person. Maalene til samme ere: Nr. i. Sidelængde til Knæet. . 60 2. Hele Sidelængde . . . . 11 o 3. Skridtlængde............ 77 4. Linningvidde............ 60 5. Hoftevidde ....... 64 6. Laarvidde............... 69 7. Stramt Knæmaal .... 40 8. Vidde over Knæet ... 47 9. Vidde forneden......... 47 10. Fodstørrelse............ 60 Ved den her fremstillede Benklædeform er det let- tere at finde Aplombliniens Plads, idet at man blot først afsætter hele Sidelængden fra Linie A til Aa og dernæst gaaer paa Linie A fra Sidelinien (Sidesømmen) ind til høire med en Fjerdedel af Hoftevidden og mærker der Aplombliniens Plads, og forneden, fra Sidesømmen ind til høire med, som sædvanlig en Femtedel af Benklæ- dernes Vidde forneden og mærker ligeledes der Aplomb- liniens Plads, hvorefter denne altsaa trækkes. Nu af- sættes Længden til Knæet Pct. E, Skridtlængden Pct. D samt Puncterne B og C, hvorefter alle horizontale Linier trækkes. Fra Aplomblinien til Pct. f er som sædvanlig en Fjerdedel af Linningvidden og fra Sidesømmen til Pct. g er Halvdelen af stramt Knæmaal. Igjennem sidst- nævnte Puncter f og g trækkes nu Buglinien. Paa Linie B gaaes saa meget udenfor Buglinien saa at her haves den samme Brede fra Aplomblinien som paa Linie A til Pct. f. Skridtspidsens Fremtræden fra Buglinien er som sædvanlig Halvdelen af Hvælvingens Sideparti, nemlig fra Sidesømmen til Aplomblinien paa Linie D. Forbuxens Vidde over Knæet er her ligesom ved de foregaaende, Halvdelen af Benklædernes hele Vidde over Knæet. Paa den horizontale Linie A stilles Pct. e med en Fjerde- del af Linningvidden. Naar Linningvidden er 60 og derover maa Mavepartiet hæves mindst 4 Cent, og kan til ualmindelig svære Personer hæves 5 Cent. Forbuxens hele Brede foroven fra f til e udgjør den halve Linning- vidde, og som sees paa foreliggende Tegning er der kun et meget lille Hofteafstik, hvilket jo er ganske naturligt da saadanne Legemsformer ikke have udstaaende Hofte, men ere næsten lige paa dette Sted. Efter saaledes at have udført alle Linier og Puncter, skeer Fagontegningen efter de samme Regler som forklaret er ved de fore- gaaende Benklædetegninger. Figur 13. Bagbuxén. Da det ofte er Tilfældet, at corpulente Personer have et mindre udstaaende Sædeparti og er næsten lige ned ad Ryg og Sæde, maa i saadant- Tilfælde Pct. r stilles længer ud fra Aplomblinien end til en Person med mere fyldigt og udstaaende Sædeparti. I saadant Til- fælde kan Pct. r stilles midt over Mavepartiet, altsaa midt imellem Aplomblinien og Bugliniens Pct. f see Pct. rr. Som Følge her af bliver Pct. q at stille nærmere ind imod Forbuxens Pct. e, saa meget som r er fjernet længere fra Aplomblinien, see Pct. qq. Derved faaer Bagbuxén en lidt mere opretstaaende Stilling, hvilken egner sig for en saadan Legemsform. Hvis man ikke foretager en saadan Forandring i Bagbuxens Stilling vil Sædepartiet paa saadanne Benklæder blive for langt, hvor- ved grimme Folder vil fremkomme under Sædet. Som sees paa foreliggende Tegning stilles Puncterne qq og rr lige fjernt fra Pct. X ligesom Tilfælde er med Puncterne r og q. En saadan Legemsform hvor Sædepartiet falder om- trent lige ned med Ryggen kan ogsaa findes hos andre end corpulente Personer, og i saadant Tilfælde maa Sæde- linien stilles længere tilbage, som ovenfor anført. Fig. 14 . Linningen forklarer sig selv. Tabel 6. Figur 15—17. Figur 15 fremstiller et Par snevre Ankelbenklæder til en velproportioneret Person. Maalene findes anførte ved Tegningen. Ligesom ved alle normale Størrelser afsættes ogsaa her først Længdepuncterne fra A til E og EL samt fra EL opad til D. — Skridtlængden. Ved Pct. D gaaes indad med en Fjerdedel af Hoftevidden, og ved Pct. E gaaes indad med tn Fjerdedel af stramt Knæmaal, hvor- efter Aplomblinien trækkes igjennem de to sidstnævnte Puncter fra A ned til EL. Buglinien stilles som sædvan- lig paa Linie A med en Fjerdedel af Linningvidden fra A til f og paa Linie E med en Fjerdedel af stramt Knæ- maal fra Aplomblinien til Pct. g. Paa Linie F bliver Læg- gens Vidde, hvor altsaa Bagbuxens Bue er stærkest. Maal Nr. 9 er Maalet om Læggen. Maal Nr. 10 er