Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

8 Naar man vil skjære et saadant Par Benklæder er det temmelig nødvendigt, først at skjære en Model af Papir og anbringe den paa Stoffet, da det vil være vanskeligt, om ikke umuligt, at tegne saadanne frit ud paa Stoffet. Da saadanne Benklæder fordrer megen Dressur, vælges dertil bløde og elastiske Stoffer, saasom Stockinet. Ved Optegning af en saadan Model trækkes først Aplomblinien, hvorefter Længdepuncter til Knæet, hele Længden og Skridtlængden afsættes; derefter inddeles som sædvanlig Livhøiden i 3 Dele, hvorpaa alle Tver- li nier trækkes igjennem de afsatte Længdepuncter. Nu gaaes, som sædvanlig, paa Linie D ud med en Fjerdedel af Hoftevidden, Pct. s, og forneden med en Femtedel af Benklædernes Vidde forneden, Pct. b, og trækkes saa en Linie fra Pct. v igjennem y til b. Paa Linie E er fra Aplomblinien til Buglinien en Femtedelaf stramt Knæmaal. *) Paa I ,inie A fra Aplomb- linien til Pct. f er som sædvanlig en Fjerdedel af Lin- ningvidden. Skridtspidsen stilles og Skridtet formes efter de sædvanlige Regler. Fra Pct. b til Pct. c er Benklæ- dernes halve Vidde forneden. Pct. h betegner Forbuxens Skridtspids, og fra dette Punct trækkes nu en lige Linie ned til Pct. c, hvilken Linie altsaa træder istedetfor den sædvanlige Skridtsøm, see den puncterede Linie. Fra sidstnævnte Linie ved Pct. d gaaes nu over til Pct. o og afsætter Benklædernes halve Vidde over Knæet. Paa Linie F afsættes Vidden *) En Undtagelse fra Reglerne ved almindelige Benklæder. over Læggen.*) Pct. e stilles efter de sædvanlige Regler, og derpaa formes Forbuxen efter de afsatte Puncter, saa- ledes som foreliggende Tegning viser. Figur 28. Bagbuxen. Hvis et tilstrækkeligt stort Stykke Papir haves kan nu dette brækkes om efter den puncterede Skridtlinie h c. Dernæst trækkes Forbuxens Aplomblinie op paa Bag- buxen, og Punct r stilles herfra med en Femtedel af Mavepartiet fra Aplomblinien til f (ikke som de fore- gaaende med en Trediedel); dette skeer for at give den tilstrækkelige Vidde i Skridtet. For at finde Bagbuxens Yderside, eller Sidesøra, tages en Fjerdedel af Hvæl- vingen og ligger denne til Forbuxens hele Brede fra Side- sømmen til dens Skridtspids Pct. h, og dette Beløb bliver da Bagbuxens Brede fra Skridtspidsen ud til Sidesømmen Pct. j. Fra Pct. r til q er den Del af Linningvidden, som falder paa Bagbuxen med Tillæg af 4 å 5 Cent, til Indsnittet og Sømmerum. Puncterne r og q stilles som sædvanlig lige langt fra Pct. x. Da høire Skridt maa være mindre eud venstre, følger heraf, at høire Bagbuxes Pct. rr fjernes 4 å 5 Cent, længer fra Aplomblinien, og som Følge deraf trækkes Hoftepunctet qq i samme Forhold ind. Yder- siden af Bagbuxen formes nu fra Pct. 00 op igjennem ss og 5 op til q, idet man har afsat Vidden over Knæet, dernæst tegnes Partiet fra 00 nedad efter clen over Læg- gen afsatte Vidde, samt forneden. Figur 29. Linning. *) Maalet tages let tilsluttende og tillægges derpaa 3 a 4 Cen- timeter paa hele Viddeomfanget. Capitel 3. Maaltagning til Kjole, Frakke og Jacke i det proportionelle System. Maal Nr. 1. Overvidden, Grundmaalet i Systemet, tages ikke uden paa Frakken, men paa den blotte Vest. Maalet anlægges tæt oppe under Armen, vandret om- kring Skuldrene og samles midt paa Brystet, let til- sluttende. Nr. 2. Taillevidde eller Livvidde maales omkring det saakaldte Bæltested og ligeledes let tilsluttende. Nr. 3. Sædevidde maales paa det fyldigste Sted over Sædet, hvilket i Reglen findes paa to Trediedele fra Taillepunctet af Distansen mellem Taille og Skridt. Nr. 4. Rygbrede. For at kunne finde den rigtige og passende Ryg- brede er det nødvendigt, at Kunden indtager sin naturlige Holdning, hvorhos Armene maa hænge lige ned. Der maales da fra venstre til høire hele Ryggens Brede, men da det ofte er Tilfælde, at den Frakke, man maaler paa, ikke har den rigtige Rygbrede, maa man altsaa ikke rette sig efter denne, men notere den Brede, som kan være passende. Anmærkning: Ved Nedskrivning af de ovvennævnte 3 Viddemaal, samt Rygbreden, gjør man rettest i, kun at skrive det Halve,