Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

9 saaledes: Istedetfor 96 skrives 48. Istedetfor 38 skrives 19 og saa fremdeles; derved lettes Inddelingen af Maalene ved Tegningens Udførelse. Maal Nr. 5 og 6. Ærmelængden. Disse Maal tages i Reglen paa høire Arm, som da holdes i en næsten horigontal Stilling, lidt fremadbøjet ved Skulderen saaledes, at Ærmet falder glat til men ikke strækkes, og ved Albuen bøies Armen saa meget at den indtager en temmelig stump Vinkelstilling. Maalet anlægges da paa Ryggens Midtsøm, føres derfra til Al- buen og, fremdeles ud til Haanden uden at slippe Maalet ved Ryggens Midtsøm, og notere da disse to Maal. Maal Nr. 7 naturlig Taillelængde. For at finde den naturlige Taillelængde betjener man sig af det corporismetriske Livbælte som lægges stramt omkring Livet tæt nede ved Hoften og, aldeles vandret. Endnu før Taillelængden maales maa man lægge Mærke til, om Halshulssømmen paa den Frakke man maaler paa er paa sin rigtige Plads og, hvis ikke, sættes et Mærke hvor den bør være. Man maaler da fra nævnte Mærke ned til Bæltets Underkant den naturlige Taille- længde og, med det samme forlænget Taille, Maal Nr. 8 samt Frakkens eller Kjolens hele Længde, Maal Nr. 9. Anmærkning: I Modeberetningerne hedder det i Reglen: Taillen forlænges 2 Cent. — 3 Cent. — 4 Cent, alt efter Modens Forskrifter, men da den naturlige Taillelængde ikke altid staaer i normalt Forhold til Personens Høide, maa selv- følgelig Taillens Forlængelse reguleres efter de tilstede- værende Forhold, thi man træffer undertiden, at en Mand paa 67 å 68 Tommers Høide ikke har længer naturlig Taille end en Mand paa 60 å 61 Tommers Høide, følgelig maa den i Forhold til Personens Størrelse korte Taille forlænges mere, og den i Forhold lange, forlænges mindre, saaledes at Frakken eller Kjolen faaer en tids- varende og klædelig Form. Maal Nr. 10. Brystbreden. Ligesom Rygbreden ikke staaer i normalt Forhold til Overvidden, saaledes er det samme Tilfældet med Brystbreden, hvorfor det er lige saa nødvendigt, ogsaa at maale Brystbredden. Personer med tilbagebøiet Hold- ning have forholdsvis smal Ryg, for det meste under 18 Dele af Overvidden, ja undertiden endog under 17 Dele, der- ved maa selvfølgelig Brystbreden blive forholdsvis større. Er Personen derimod rundrygget og foroverbøiet indtræder det modsatte Tilfælde, idet man faaer en forholdsvis større Rygbrede og en mindre Brystbrede. Brystbreden maales uden paa den tilknappede Frakke fra høire til venstre Armhul, eller, egentlig Axelknokkelen. Ligesom ved Rygbreden og Viddemaalene noteres ogsaa her Halvdelen af Brystbreden. Capitel 4. Maalenes Inddeling og Anvendelse ved Tegningens Udførelse. Den letteste og bekvemmeste Maade at inddele Maalene er Benyttelsen af det saakaldte Reductions-Schema (Inddelingsmaal) bestaaende af 36 å 40 Maalestokke, hvoraf den mindste er 24 Centimeter og den største 60 å 64 Cent, lang, alle fra den mindste til den største ind- delt i 48 Dele. Enhver Maalestok er forsynet med et Nummer, som angiver hvormange Centimeter den inde- holder. Man tager den Maalestok som svarer til den Overvidde det paagjældende Klædningsstykke skal holde, f. Ex.: Er Overvidden 47 Cent, tages Maalestok Nr. 47 og er Overvidden 50 Cent, tages Maalestok Nr. 50 og saa fremdeles. Haves derimod en Overvidde af 48 Cent, behøves ingen saadan Maalestok, men alle Puncter og Linier afsættes da med det originale Maalbaand, forudsat, at Reductions-Schemaets Maalestok Nr. 48 er stemmende med 48 Cent, af Maalbaandet. Tabel 9. Figur 30—32. Fig. 30. Skelet til Ryggen. Først trækkes en lodret Linie fra A til F og der- efter stilles vinkelret til denne foroven ved Pct. A en horizontal Linie; fra denne Linie maales nu nedad og afsætter Pcj;. E naturlig Taillelængde, samt, forlænget Taille Pct. F begge med det originale Maalbaand. Med den til Overvidden svarende Reductionsmaalestok afsættes nu Ryghøidepunctet C 24 Dele, hvorefter Ryghøiden deles i 2 lige store Dele, Pct. 5 12 Dele, og herpaa trækkes horizontale vinkelrette Linier ved Puncterne B C E og F. Ved Pct. F gaaes nu ind til Pct. K med 2 Cent., Rygskødhaken, og trækker her fra en Linie op til Pct. A, denne danner da Ryggens Mittesøm. Paa Linie B afsættes nu Rygbreden Pct. D og forneden paa Linie F afsættes Ryggens Brede i Taillen fra K til L. Fra Pct. 2