Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

id -A til G stilles 6 Dele med Tillæg af Sømmerum. Ved Pct. D stilles en lodret Linie og, paa denne stilles Ryg- gens Brede ved Armhullet, hvilken er en Modesag eller en Smagsag af Skrædderen, ligesom det ogsaa er en Smagsag eller en Modesag om man stiller Ryggens Skul- dersøm høiere eller lavere. Paa foreliggende Tegning er Skuldersømmen lagt Del ovenfor Linie B see Pct. H. Fra A til D trækkes en diagonal Linie, hvis Betyd- ning senere bliver forklaret. Figur 33 Tabel 9 viser den færdigtegnede Ryg, fremstillet med de samme Puncter og Linier som angivet paa Fig. 30, Figur 3 i. Skelet til Forstykket. Først trækkes en lodret Linie fra a til e — hvilken benævnes Grundlinie — og vinkelret med denne trækkes foroven fra Pct. a til h en horizontal Linie. Derefter stilles fra a til b 6 Dele, til c 8 Dele og til d 26 Dele, hvorefter der ved nævnte Puncter trækkes horizontale Linier, vinkelret med Grundlinien. Nu lægges Ryggen langs med Grundlinien, med et Sømmerum ovenfor Linie c og mær- ker ved Ryggens naturlige Taillelængde, hvorved For- stykkets Taillelængde haves, og derpaa trækkes den horizontale Taillelinie fra m over Grundlinien til Pct. q. Paa Linie b gaaes fra Grundlinien ud til f med 12 Dele og ligeledes paa Linie e Pct. 5 og trækker -her en Linie, parallel med Grundlinien. Fra Pct. a til g stilles 5 Dele og til h 13 Dele. Paa Linie c gaaet fra Grundlinien ud med 18 Dele Pct. i. Frä Pct. I til h trækkes en dia- gonal Linie og, paa denne stilles fra Pct. I 4 Dele. Paa Linie d stilles Brystbreden Pct. k. Paa den horizontale Linie e — Taillelinien gaaes fra den lodrette Linie f s ud med Rygbreden og stiller der Pct. m 20. Fra m gaaes igjen indad med en Fjerdedel af den naturlige Taillelængde og stiller der Pct. n. Fra Pct. n maales fremad og stiller Pct. q den noterede Taillevidde. Her- med er Skelettet til Forstykket opstillet, hvorefter Teg- ningens Fuldførelse fortsættes og forklares videre paa Tabel 10. Figur 34. Den tilskaarne Ryg lægges nu an for at danne Skulderstillingen, med sit Halshulspunct paa Pct. g 5 og med sit Pct. D ved Diagonalen hvilende paa Fodstykkets Linie b hvorefter Axelstykkets Form tegnes som Figuren viser, lidt huul lige over Grundlinien, samt ca. 1 Cent, afstukken ved Armhulspidsen. Halshullet tegnes nu fra Pct. i gjennem r op til g og derefter Axelstykkets Form ved Armhullet. Den her fremstillede Skulderstilling passer for alle middelhøie Skuldere: Haves en meget lav Skulderhøide, bliver Ryggens Pct. D sænket ned under Linie b hvorimod dette Punct hæves meer eller mindre over Linie b alt eftersom Personen ef meer eller mindre høiskuldret. Nu anlægges Ryggen med sit naturlige Taillepunct paa Linie e Pct. n. Derefter søges Avancement (Arm- hullets Fremtræden) som i Reglen for en velproportioneret Legemsform udgjør 29 Dele af Overvidden. Der maales da fra Grundlinien Pct. d i Retning som den puncterede Linie viser og stiller saaledes Ryggen tilbage indtil der haves 29 Dele fra Udgangspunctet til Ryggens Midtesøm. — For en tilbagebøiet og huulrygget Legemsform bliver Armhullets Fremtræden mindre, undertiden én å to Dele mindre: hvorimod en foroverbøiet og rund Ryg kan fordre 1 ä 2 Dele større Avancement; dette ser man tydeligst i det anthropotrigonometriske System. — Efter at Ryggen saaledes er anlagt i sin rette Stil- ling tegnes Sidestykket i den Form som Tegningen viser, saaledes, at Sidespisen Pct. o ligger lidt indenfor den lod- rette Linie f, og fra Ryggens Linie C til Pct. p i Taillen hules lidt; derefter tegnes Armhullets Form færdig. Taillevidden som er maalt fra Pct. n paa Linie e til q gives et Tillæg af 3 ä 4 Cent, til at erstatte hvad Søm- mene og Brystindsnittet optage. Ved Pct. k som angiver den ved Maaltagningen fundne Brystbrede gives ca. 2 Cent, i Tillæg, da Bryst- breden ellers vil blive for knap. Det er aldeles nødvendigt at tegne pt særskilt Side- stykke, erholdende alle lodrette og horizontale Linier, og tillægge Sømmerum til Keysersnittet saaledes, at den lod- rette Linie f paa Sidestykket følger aldeles parallel med Grundlinien paa Fodstykket naar Kaisersnittet er sammen- syet, thi hvis man, efterat have tegnet Forstykket og Side- stykket samlet, vilde fraskære Sidestykket og danne den hule Form paa disse, vilde Sidespidsen Pct. o og ligesaa Taillespidsen nedenfor Pct. p samt den lodrette Linie f indtage en meget forandret Stilling og bevirke: for det første, at Skulderen blev for høi, hvorved der nedad Axelen foran Armhullet vilde fremkomme græmme Folder, dernæst vilde den ogsaa ligge for haardt paa Taillen og derved ligeledes frembringe Folder i Siderne, skraas fra Armhullets Forpunct ned til Taillepunctet. Foruden disse Ubehageligheder vil den genere i Armhullet og blive for stor over Ryggen, og endnu dertil, den vil tillige blive for lav i Nakken. Det vil heraf sees hvilken Skade en saadan Feil kan foraarsage, og gjøre en ellers veltegnet Model ubrugelig. Figur 32. Tab. 9. Skelet til Ærmet. Først trækkes den lodrette Linie fra A til F. Ved