Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

11 Pct. A trækkes vinkelret med Grundlinien en horizontal Linie, fra denne gaaes ned med 9 Dele og sætter Pct. C og trækker derfra en Linie over til K som stilles 1272 Del fra Grundlinien. Ligeledes gaaes paa Linie A fra Grundlinien med S1/^ Del til Pct. G fra hvilket Punct nu maales Ærmelængde til Albuen Pct. H og fremdeles ud til Haanden Pct. J. Fra Pct. F gaaes opad til E med 2 Del og trækker derfra en horizontal Linie og stiller Pct. L 121/2 Del. Fra dette Punct stilles nu Ærmets Vidde ved Haanden Pct. J. Paa Linie D stilles Pct. H med phA, Del fra Grundlinien og ligesaa stilles Pct. M med 9, 9 Vä, 10 å 101/, Del eftersom Ærmet skal være snevrere eller videre. Fra Linie A gaaes ned med 5 Dele og sætter Pct. B. Fra Pct. A gaaes opad med 2x/2 å. 3 Dele eftersom vedkommende Person er mere eller mindre høiskuldret, thi, jo høiere Skuldre jo høiere Ærmekugle, og jo lavere Skuldre jo lavere Ærmekugle. Man stiller nu Passeren paa Pct. C og slaaer den Cirkel som Figuren viser fra Pct. G til Pct. K. Hermed er Skelettet opstillet og Ærmets Tegning skeer dernæst som ved Figur 35. Tabel 11 fremstilles. Ved Pct. n forlades Cirkelen og styres hen til Pct. G 81/2 og dernæst følges Cirkelen fra n til o og der fra igjennem K til 5 fra hvilket Punct Overærmet erholder et Tillæg af ca. 3 Cent, helt igjennem ud til Haanden. Hvad Overærmet har er- holdt i Tillæg udenfor Grundformen maa fradrages Under- ærmet, men da der maa tillægges Sømmerum til Forarms- sømmen, maa der trækkes 1 Cent, mindre fra Under- ærmet end der er tillagt Overærmet. Underærmets Form tegnes nu fra Forarmsømmen op igjennem B til G. Overærmet kan ved Pct. G gives et efter Behag større eller mindre Tillæg udenfor Grundformen, som da igjen skal fradrages Underærmet men da Forarmssømmen man tillægges Sømmerum, maa der trækkes 1 Cent, min- dre fra Underærmet end der er lagt til Overærmet, hvilket ogsaa sees paa foreliggende Tegning. Figur 36. Ærme med een Søm. Ved Pct. G har Overærmet erholdt et større Tillæg som igjen er fradraget Underærmet; de øvrige Puncter og Linier ere stillede som paa Figur 35. Figur 37. Eensømmig Ærme til Reisekappe eller Pelts. Da et saadant Reisestykke skal være fuldkomment og bekvemt, bliver selvfølgelig ogsaa Ærmet stillet noget videre end til almindelige Frakker, Fra Pct. o A gaaet ud til Pct. G med 22 Dele. Over Albuen gaaes ud med 23 Dele og ved Haanden med röVj å 17 Dele, begge fra Grundlinien. Paa Grund af Ærmets større Diameter foroven maa Passeren stilles mindst Del nedenfor Linie C naar Cirkelen til Overærmets Kugle slaaes, da Kuglens Parti ved Punct o ellers vil blive forkort, eller om man vil, for flad, og derved komme til at stramme paa dette Sted. Overærmet kan nu efter Behag gives et større eller mindre Tillæg som altsaa igjen fradrages Underærmet, see Puncterne b og c som viser Overærmets Forstørrelse i 2 Skikkelser. Tabel 12. Figur 38—4.T. Figur 38 viser Rygskjødets Form og Stilling til Ryggen, hvorover videre Forklaring er unødvendig, da Tegningen forklarer sig selv. Fig. 41. Jaquet-Skjød. Naar man vil tegne et saadant Skjød og sikre sig for at dette ikke kommer til enten at skræve eller kaste over bagtil, da begge disse Feil absolut maa undgaaes, trækker man først den lodrette Linie / stiller vinkelret til denne den horizontale Linie fra d til c. Siddestykket lægges nu an med Taillespidsen paa den horizontale Linie ved Pct. d og retter den paa Sidestykket lodrette Linie / nøiagtig i lige Flugt med Skjødets lodrette Linie / hvorefter Skjødet tegnes fra d til e, lige med Sidestykket. Saa meget som Skjødet nu ved Pct. e hæver sig over den horizontale Linie, maa det ligeledes ved Pct. c hæves over samme Linie. Forstykket lægges derpaa an som Tegningen viser, og dets Grundlinie trækkes ned gjennem Skjødet, hvorefter Skjødets Flugt fortil stilles efter For- stykkes Form. Over Pct. b erholder Skjødet en lille Bue, som under Forarbeidningen maa indpresses. Pct. g stilles paa det mest udstaaende Parti over Sædet, hvilket i Reglen træffer paa to Trediedele nedenfor Taillen af Distance mellem Taille og Skridt. Eftersom Vedkommende har mer eller mindre udstaaende Sæde stilles Foldbuen ved Pct. g i å 2 Cent, længere ud fra Linie / end der er fra denne Linie til d. Halvdelen af det ved Pct. g tillagte tillægges ved Pct h. Exempel: Har man fra Linie f til Taillepunctet d 3 Cent, bliver der ved Pct. g 4 Cent, og til større Sædevidde 5 Cent, og ved Pct h 372 å 4 Cent. Skjødets Længde fortil maa være mindst i Cent, kortere end bagtil, paa Grund af, at Forstykket stilles lidt dybere under Taillelinien end Ryg og Side, da det ellers vil komme til • at hænge fortil, hvilket klæder ilde. 2'