Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

te & e I 2 Tabel 13. Figur 42—-46. Fig. 42 . Ryg med Rygskjød er alt tidligere for- klaret. Fig. 43 og 44. Forstykke og Sidestykke med sine Grundlinier til at rette Skjødets Stilling efter. Fig. 45 . Frakkeskjød. Ved Fig. 41, Jaquetskjødet, tages Bagpartiets, eller Foldpartiets Stilling først, men ved Frakkeskjødet blive Reglerne de modsatte, idet man her tager Forpartiets Stilling først. Altsaa trækkes først den lodrette Linie som danner Skjødets Forkant og forbinder med denne ved Pct. c vinkelret en horizontal Linie. Forstykket lægges derpaa an som Tegningen viser saaledes, at der gives Plads til Lapellen, samt stiller det i Retning saaledes, at Skjødets Forkant faaer den rigtige Retning og Flugt saa at det ikke kommer til at skræve og eiheller springe forlangt frem, for at kunne dække naar Frakken holdes knappet. Ligesaa maa det stilles betydelig mere fremad til en Person med foroverbøiet Holdning. Til en corpulent Figur med meget fremstaaende Mave, maa Skjødets Forkant stilles mindre frem. Efter at Forstykket saaledes er lagt an i den rigtige Stilling, svarende til vedkommende Persons Holdning, trækkes Forstykkets Grundlinie ned igjennem Skjødet, hvorefter det formes efter Forstykkets Livsøm fra c hen over b til Keisersnittet hvor Skjødet erholder et lille Indsnit, fra hvilket Linien sænkes lidt hen til Pct. d saaledes at der er lige Flugt naar Indsnittet er sammen- syet. Sidestykket lægges derpaa an som Tegningen viser og dets Linie f trækkes ned igjennem Skjødet. Fra Pct. d til e er som tidligere omtalt to Trediedele af Livhøiden fra Skridt til Taille, og paa dette Sted stilles Foldlinien, Pct. g i1^ ä 2 Cent, fjernere fra Linie f end den er ved Pct. d. Naar Skjødets Længde naaer omtrent til Knæet bliver Afstanden fra Linie f til Pct. h den samme som ved Pct. d. Er Livet lige langt for- og bagtil — det vil sige, at Livsømmen ligger lige højt fra Gulvet for- og bagtil naar Personen indtager sin naturlige Hold- ning — maa Skjødet have samme Længde fortil som bagtil; men hvis man gjør Livet længere fortil, maa selv- følgelig Skjødets Forlængde forkortes i Forhold der til. Omtrent under Keisersnittet maa Skjødet være ix/2 ä 2 Cent, længere end bagtil, alt eftersom Livet paa dette Sted er hulet meer eller mindre opad. Fig. 46 . Lapellen, Dens Brede og Form er en Modesag eller Smagsag, snart bredere, snart smalere, snart spids og snart stumpt. tegnet efter de sædvanlige Regler for normal Proportion, og behøver derfor ingen detailleret Forklaring. Figur 48 og 49. Sidestykke og Forstykke med Grundlinier, hvilke sidste, her ligesom ved Frakkeskjød og Jacquetskjød ere af største Vigtighed for at kunne tegne et velpassende Kjoleskjød som ikke skræver eller kaster over, og ligeledes, at saavel Sloss, som Forkant faaer den rigtige Stilling saa at Skjødet ikke strammer i Forkanten, og eiheller er forlangt saa at det spiller og ikke slutter til Hofte og Laar. Først trækkes nu den lodrette Linie fra Pct. a til g og forbinder med denne, vinkelret en horizontal Linie fra Pct. e til d. Derefter stilles Sidestykket med sin Taille- spids paa den horizontale Linie f ved Pct. e saaledes, at Sidestykkets Linie f danner en ligeløbende Linie med Skjødets Linie a g. Derpaa tegnes Skjødets buede Linie over Livet langs med Sidestykkets Underkant hen til Keisersnittet. Forstykket lægges derpaa an saa- ledes, at dets Grundlinie gaaer parallel med Skjødets lod- rette Linie a g hvorved ladés en Aabning mellem For- stykke og Sidestykke, paa 3 Cent, til at erstatte Indsnittene i Skjødet samt, hvad dette skal indpresses over Hoften. Skjødets Bue over Livet tegnes nu, og som Tegningen viser, vil, i de allerfleste Tilfælde, Slossets Overkant falde paa den horizontale Linie e ved Pct. d. — Skjødets Brede foroven og Slossets Længde er fornemlig en Modesag, men i de fleste Tilfælde kan Slossets Længde ansættes til to Trediedele af Distancen fra Grundlinien til For- stykkets Forkant. Slossets Brede ved Pct. d maa helst være 3% å 4 Cent, og ved Pct. c ca. Cent, bredere. Puncterne e og h stilles lige langt fra den lodrette Linie a g men ved Pct. f gaaes 2 Cent, længere ud fra Linien, hvorefter Foldbuen tegnes fra h over f til e. Skjødets Brede forneden fra h til i er en Modesag, men i de fleste Tilfælde kan den ansættes til Halvdelen af dets Brede foroven. Længden fra Taillesømmen ned til Pct. i maa være % & høiest r Cent, mere end Længden fra e til h. Fig. 51. Lapel. Dens Brede foroven er 5 Cent, og forneden ligesaa, men paa Midten ö1/^ Cent. Fig. 52. Kraven. Denne maa paa Staakraven strækkes godt i Hulingen fra dens Midte til henimod Brukden fortil, for at kunne slutte godt til i Halsen. Tabel 14. Figur 47—52. Fig. 47. Ryggen med Rygskjødet til en Kjole er Tabel 15. Fig. 53—56. Eenradet Frakke til en svær, men velproportioneret Person, y § - w i« 0 I ■ I