Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

i3 Maalene følgende: Overvidde......................56 Taillevidde...................51 Sædevidde.....................57 Rygbrede......................2 1 x/2 Ærmelængde til Albuen.........55 Ærmelængde til Haanden .... 86 Naturlig Taillelængde.........461/2 Forlænget Taille..............49^12 Hele Længde...................96 Brystbrede....................24 Naar Overvidden er over 50 Cent, maa der foretages Reduction ved adskillige Stillingspuncter; disse ere for- nemlig følgende: Ryghøiden, Ærmehulsdybden og Hals- punctet i. Fig. 53- Ryggen. Fra Pct. O A gaaes ned med 24 Dele og stiller der Pct. c men fra dette Punct gaaes igjen opad med 2 Milimeter for hvert Centimeter Overvidden er over 50 Cent, og stiller der Pct. C. Dette sidste Punct angiver da den rigtige Ryghøide. Exempel: Anvendes Maalestok Nr. 5 3 bliver Reduc- tionen 6 Milimeter, altsaa en god halv Centimeter. An- vendes Maalestok Nr. 55 bliver Reductionen 10 Milimeter (er en Centimeter). Anvendes Maalestok Nr. 60 bliver Reductionen 20 Milimeter, altsaa 2 Centimeter. Retvinklen ved O A haves alt, og nu trækkes vinkel- ret horizontale Linier ved Puncterne B C E F og K. Paa Linie F gaaes som sædvanlig indad med 2 Cent, og trækkes derpaa Linien fra M til O A hviken danner Ryggens Midtesøm. Dernæst stilles Bredepuncterne G D og L efter de sædvanlige, foran forklarede Regler. Ryg- gens Brede ved Armhullet Pct. H og J er en Smagsag eller Modesag. Fig. 54. Forstykket. Som sædvanlig trækkes først en lodret Grundlinie, og forbinder med denne foroven vinkelret en horizontal Linie; derefter gaaes fra o a ned med 6 Dele, Pct. b, 8 Dele c og 26 Dele d. Pra Pct. d gaaes igjen opad med 2 Milimeter for hvert Centimeter Overvidden eller den anvendte Maalestok er over 50 Cent, og stiller der Pct. D som nu angiver den rigtige Armhulsdybde. Efterat der nu er trukket horisontale Linier ved de nævnte Punc- ter b c og D afsættes dernæst Bredepuncterne, gaaende ud fra Grundlinien. Fra Pct. o a gaaes ud til Pct. g med 5 Dele, og til Pct. h med 13 Dele. Paa Linien c gaaes fra Grundlien ud med 17 Dele Pct. i. Ved normale Størrelser — det vil sige — naar Overvidden ikke er over 50 Cent, stilles sidstnævnte Punct med 18 Dele, men i samme Grad som Ryghøide og Armhulsdybde er formindsket, maa ligeledes dette Punct formindskes, altsaa med 2 Milimeter for hvert Centimeter den anvendte Maalestok er over 50 Cent. Linie e, Taillelinien, findes her paa samme Maade som forklaret er ved Fig. 31, Tabel 9. Paa Linie b gaaes som sædvanlig fra Grundlinien ud med 12 Dele og stillede der Pct. f hvorefter her trækkes en lodret Linie, aldeles parallel med Grundlinien. Fra sidstnævnte Linie f gaaes paa Linie e ud med Ryggens Brede paa dens Linie B, og stiller der Pct. m. Fra dette Punct gaaes igjen indad med en Fjerdedel af den naturlige Taillelængde og stiller Pct. n. Ved sidstnævnte Punct anlægges nu Ryggen med sit Taillepunct E. Avancementmaalet — Armhullets Frem- træden — som i Reglen til velproportioneret Legemsform udgjør 2 9 Dele, maa nu bestemme hvor langt Ryggen skal føres tilbage foroven, dette skeer saaledes: Maalet anlægges ved Grundlinien, følgende Forstykkets Linie D hen til hvor Ryggens Linie C støder sammen med denne, hvor- efter der fortsættes med Maalet langs Ryggens Linie C og skyder Ryggen saa langt tilbage indtil der haves de 29 Dele, selvfølgelig uden at forrykke Ryggens Taille punct. Efterat Ryggen nu saaledes er anlagt i den rig- tige Stilling, tegnes Sidestykkets Form som Figuren viser. Taillevidden maales fra Pct. n fremad til Pct. q og udenfor dette gives et Tillæg af 3 å 4 Cent, til at er- statte Brystinsnittet og Sømmerum. Pct. k er den maalte og nedskrevne Brystbrede, men til denne maa paa dette Sted lægges 243 Cent, da Brystbreden ellers vil blive for knap. Følgende den stiplede Linie maales fra Grund- linien over til Pct. t afsættes her ligeledes den nedskrevne Brystbrede, med kun Tillæg af Sømmerum. Efterat have tegnet Skulderstilling, Armhul og Halshul, tegnes nu Bryst- buen nede fra Pct. u op over Tillægspunctet ved k igjen- nem t op til i. For at Sidestykkets Linie f ikke skal forandre sin Stilling ved Udskæring i Keisersnittet, maa Sidestykket tegnes særskilt og tillægges fornødent Sømme- rum, saaledes som Tegningen viser. Fig- 55- Er det samme Forstykke og Sidestykke som er frem- stillet i Fig. 54 og her fremstillet for at tegne et tilsva- rende Skjød. Som Tegningen viser, er denne en énradet Frakke til at knappe helt ned til Taillesømmen. Fig. 56. Skjødet. Der trækkes først en lodret Linie som danner Skjødets Forkant, forbinder med denne, vinkelret en horizontal Linie. Derefter anlægges Forstykket saaledes, at den lod- rette Linie som ligger lidt foran dets Puncter k og q