Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

$ $ $ - :3 i løber parallel med Skjodets Forkant, og tegner nn Skjodets Flugt over Livet saaledes, at det følger Forstykkets Under- kant til hen under Midten af Brystpartiet og fortsætter derfra til Pct. zZ. Sidestykket lægges nu an, og dets Linie f trækkes ned gjennem Skjødet. Fra Pct. d gaaes nu ned til Pct. e med ca. 20 Cent, eller, som tidligere sagt, med to Trediedele af Distancen fra Skridt til Bæltestedet. Ved Pct. e føres Fodbuen 2 Cent, længer ud fra Linie f end den er ved Pct. d. Ved Skjøder som næsten naa Knæ- erne, og altsaa til middelhøie Personer have en Længde af 48 å 50 Cent., trækkes Foldbuen forneden ligesaa meget ind mod Linie f som den er ved Pct. d. — Resten bliver at udføre som forklaret er ved Fig. 45. Tabel. r6. Fig. 57—60. Frakke til en corpulent Person. Maalene ere følgende: Overvidde......................60 Taille vidde..................66 Sædevidde.....................68 Rygbrede......................23 Ærmelængde til Albue..........53V2 do. til Haanden .... 85 Naturlig Taillelængde ...... 461/2 Forlænget Taille...............49 Hele Længde.....................? Brystbrede......................26 Forlængde.......................69 Forlængden, som i det anthropotrigonometriske Sy- stem har Nr. 18, hører egentlig ikke til det proportionelle System, men kan dog ogsaa med Fordel anvendes i dette, og vil, naar man skal tegne en vellykket Model, gjøre stor Nytte, særlig til unormale eller ikke velproportionerede Personer. Men for at kunne maale Forlængden nøjagtig og hensigtsvarende, er det nødvendigt at have et corporis- metrisk Livbælte, eller, i Mangel deraf, at spænde en Rem om Livet for at betegne den naturlige Taillelængde; se Forklaringen over Maal Nr. 7 i Maaltagningslæren. Til en saa stor Overvidde som ovenanført, og naar dertil kommer, at Taillevidden er større end Overvidden, vælges Maalestokken et Nummer mindre end den ned- skrevne Overvidde angiver, thi paa Grund af at Taille- vidden er betydelig større end Overvidden, vilde Maale- stok Nr. 60 anvendt her, bevirke, at Frakken blev for Stor i Overpartiet. Fig. 57. Ryggen. Efterat have afsat naturlig Taillelængde, forlænget Taille og Frakkens hele Længde med det originale Centi- metermaalbaand, tages Maalestok Nr. 5 9 og afsætter med denne Pct. D 24 Dele, fra dette gaaes igjen opad med 20 Milimeter — som er 2 Centimeter — og stiller Pct. C. Den derved fundne Ryghøide udgjør derefter 2 2 Dele og 3 Milimeter som nu deles i 2 ligestore Dele, hvorved fremkommer Pct B. Efterat have afsat alle nævnte Længde- puncter trækkes nu ved disse horizon tale Linier. Ved den forlængede 'faille gaaes som sædvanlig indad med 2 Cent, til Rygskjødhaken, og fra dette Punct op til O A trækkes nu den Linie som danner Ryggens Midtesøm. Fra sidstnævnte Linie gaaes nu ud og afsætter Brede- puncterne: ved Halsen F ved G og Taillens Brede, hvor- efter Ryggens hele Form fuldføres som foreliggende Fi- gur viser. Figur 58 og 59. Ryg og Forstykke sammenstillet. Først trækkes den lodrette Grundlinie og forbinder dernæst med denne, foroven en horizontal vinkelret Linie ved Pct. o a Derefter tages Maalestok Nr. 59 og afsætter med denne, Puncterne b 6 Dele, c 8 Dele og d 26 Dele, hvilket sidste er Armhulsdybden for normale Størrelse, men da 26 Dele af den her anvendte Maale- stok vilde give en altfor stor Armhulsdybde, maa denne ligesom Ryghøiden reduceres med 2 Milimeter for hvert et Centimeter Overvidden er 50 Cent, følgelig gaaes her, fra 26 d opad med 20 Milimeter (2 Cent.) og mærker her Armhulsdybden, som nu kun vil udgjøre 24 Dele og 4 Milimeter. Ved sidstnævnte Punct, den nu saaledes fundne rigtige Armhulsdybde, trækkes nu vinkelret til Grundlinien, en horizontal, eller vandret Linie, og ligesaa ved Puncterne b og c. Ryggen anlægges nu, som tidli- gere forklaret, langs med Forstykkets Grundlinie og med dens Pct. A en Sømsbrede ovenfor Linie c og mærker ved Ryggens Taillepunct E Forstykkets Taillelinie e og trækker derpaa denne. Derefter afsættes Bredepuncterne som følger: Fra Pct. o a til f 5 Dele, til g 13 Dele, og til h paa Linie c 18 Dele. Paa Linie b gaaes fra Grundlinien ud til Pct. I med 12 Dele og ligesaa paa Linie e. Der- paa trækkes Linien l parallel med Grundlinien, samt Linie f og den diagonale Linie g. Paa sidstnævnte Linie gaaes fra Pct. r op til i med 4 Dele, og igjennem dette Punct føres Halshullets Runding. Ryggen anlægges ved Pct. f og med dens Diagonal Pct. G ca. 1% Dél over Forstykkets Linie b og tegner derefter Axelens Form, som Figuren viser. — For Personer med lave Skuldre vilde Ryggens Pct. G blive sænket ned til Linie b, endogsaa undertiden derunder, men da corpulente Personer sjeldnere ■R. I A ! s I ■ -