Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

fe ere lavskuldrede, kan Pct. G i de fleste Tilfælde passe saaledes som det her er anlagt. Halshullet tegnes derpaa ned til Pct. h hvilket ligesom Ryghøide og Armhulsdybde formindskes med 2 Milimeter for hvert Centimeter Over- vidden er over 50 Cent, altsaa her 2 Cent, forkortet. Fra Linie l gaaes nu ud med R>gbreden som her er 23 Cent, og stiller der Pct. m og fra dette Punct gaaes igjen indad med en Fjerdedél af den naturlige Taillelængde og stiller der Pct. n paa hvilket Punct Ryggen, efter Reglerne for normale Størrelser, anlægges; men da Taillevidden nu her er større end Overvidden tages Halvdelen af Plus- differencen som her er 2 Cent, og gaaer med disse til- bage og stiller der Pct. p som altsaa nu danner det rig- tige Taillepunct hvor Ryggen skal anlægges. Avancementmaalet som i Reglen er 29 Dele an- vendes nu som tidligere forklaret saaledes, at der maales fra Grundlinien tæt under Armhullet i den Retning som den stiplede Linie viser, og stiller Ryggen saaledes til- bage indtil der haves 29 Dele fra Udgangspunctet til Ryggens Midtesøm, hvorefter Sidestykket formes som fore- liggende Tegning viser. Taillevidden maales nu fra Pct. p fremad til Pct. o og giver den derpaa et Tillæg af 3 å 4 Cent. Pct. q. Brystbreden, som først er afsat paa Linie d med Pct. k afsættes nu ogsaa fra Armhullet, i Retning som den stip- lede Linie viser og stiller der Pct. s. Derefter sker Facon- tegningen som foreliggende Tegning viser, idet at Bryst- buen tegnes nede fra Pct. q over y til h, samt Taille- sømmens Flugt over Maven og den der anbragte Cicon. Fig. 60. Ærme til Samme. Til saa stor Overvidde som foreliggende, vælges Maalestokken til Ærmet et Nummer mindre end den til Ryg og Forstykke anvendte, og med denne afsættes alle Puncter og Linier som paa foreliggende Tegning er frem- stillet , og hvorover detailleret Forklaring er givet i Texten over Figur 35, Tabel 11. Dog maa herved bemærkes, at hvis man med en saa stor Maalestok som denne, nemlig Nr. 58 vilde af- sætte Vidden ved Haanden med ligesaa mange Dele som naar Maalestok Nr. 47 anvendes, vilde Vidden om Haanden blive altfor stor. Naar den anvendte Maalestok ikke over- stiger 48 Cent, kan man i Reglen ansætte Ærmets halve Vidde ved Haanden til 16 Dele; men da 16 Dele af den her anvendte Maalestok vilde udgjøre 19% Cent, hvilket er en meget for stor Vidde, maa man her fore- tage en betydelig Reduction, nemlig 3 Milimeter paa hvert Centimeter Maalestokken er over 50 Cent, altsaa her 8 Gnnge 3 Mm. giver 2 Cent, og 4 Mm. som fradrages de 16 Dele, eller 1972 Cent., og Resten bliver da 17 Cent, i Mm. som bliver Vidden ved Haanden. Tabel 17. Fig. 61—63. Figur 61. Ryggen med vedhængenge Rygskjød er den samme som Fig. 5 7 over hvilken foran er givet For- klaring. Fig. 62 , A og B. Forstykket, som paa Grund af en Cicon over Maven er anlagt i tvende forskjellige Stil-' linger for at tegne Skjødets Flugt over Livet. Den fin- stiplede Linie t ... t tjener til at stille Skjødets Retning fortil; mærk Figur B. Fig. 63 . Skjødet. Linie a til aa, danner Skjødets Forkant. Fra Pct. a udgaaer vinkelret en horizontal Linie. Til denne an- lægges Forstykket Fig. B ca. 5 Cent, fra Pct a hvilken Plads Lapellen optager. Figur B stilles nu saaledes, at dets Linie t danner en parallel Flugt med Skjødets For- kant, hvorefter Skjødets Flugt tegnes hen til Forstykkets Cicon. Dernæst stilles Forstykket som Fig. A viser, og Livsømmens Flugt fortsættes hen over b til Keisersnittet, og videre i samme Retning, eller høiere, eller lavere efter- som man vil give Skjødet mindre eller større Vidde. Siddestykket lægges derpaa an efter den trukne Linie og dets Linie l trækkes ned igjennem Skjødet. Pct. e ved Sidestykkets Taillespids og Pct h stilles lige fjernt fra Linie l hvorimod Pct. g stilles it/2 Cent, længer ud fra Linie l. Foldbuen tegnes nu nede fra Pct. h op igjennem g til e. Skjødets Flugt forneden maa staa vinkelret med Foldlininien; dets Længde for og bag er lige meget, hvor- imod den under Grundlinien maa være ca. 1 Cent, længer. Tabel 18. Figur 64—-69. Kjole. Maalene til denne ere : Nr. i. Overvidde............ 56 » 2, Taillevidde.......... 60 » 3. Sædevidde............ 62 » 4. Rygbrede................ » 5. Ærmelængde til Alb. . . » 6. do. til Haanden » 7. Naturlig Taillelængde. . 46 » 8. Forlænget Taille .... 49 » 9. Hele Længde..........100 » 10. Brystbrede............. 25,3 Fig. 64 . Ryggen. Som foran forklaret over Tabel Nr. 16. Fig. 57—60,