ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
O;- iiiaå mån naar Taillevidden er større end Overvidden, vælge Maalestokken et Nummer mindre end den ned- skrevne Overvidde, altsaa her Nummer 55. Efterat naturlig Taillelængde og forlænget Taille er afsat, tages Maalestokken og gaaer med denne fra Pct. A til D med 24 Dele. Fra D gaaes igjen opad med 5 Gange 2 Milimeter (1 Cent.) og stiller Pct. C hvilket Punct nu giver den rigtige Ryghøide som nu deles i to ligestore Dele, hvorved Pct. B fremkommer. Der haves da nu ved Pct. B 11 Dele og 6 Milimeter, og ved Pct. C 23 Dele og 2 Mm. Ryggens Brede ved Halsen er som sædvanlig 6 Dele med Tillæg af en Søms Brede. 1 Fig. 65 . Forstykke og Sidestykke med Ryggen an- lagt ved samme. I samme Grad som Ryghøiden er reduceret, maa Armhulsdybden paa Forstykket ligeledes reduceres. Der gaaes altsaa fra Pct. o a ned med 6 Dele og stiller Pct. b samt Pct. c 8 Dele, og fremdeles Pct. d 26 Dele. Fra d gaaes nu opad med 5 Gange 2 Milimeter (1 Cent.) og paa dette Punct trækkes nu Armhulles Dybdelinie. De horizontale Linier b og c stilles altid med det samme Tal- ziffer af den anvendte Maalestok, uanseet hvilken Størrelse den har: ligesaa Puncterne f og g samt den lodrette Side- linie l hvorimod Halspunctet h paa Linie c maa formind- skes i samme Grad som Ryghøiden og Armhulsdybden nemlig 2 Milimeter for hvert Cent. Maalestokken er over 5 o Cent hvorved altsaa Pct. h som ved normale Størrelser er fjernet 18 Dele fra Grundlinien, her kun bliver 17 Dele og 2 Mm. Fra Linie l til Pct. m paa Linie e er Rygbreden. Fra nævnte Pct. m gaaes indad med en Fjerdedél af den naturlige Taillelængde og stiller der Pct. n som er Taillebøiningspunctet for normal og velpropor- tioneret Legemsform: men da den her nedskrevne Taille- vidde er 4 Cent, større end Overvidden, tages Halvdelen af denne Plusdifference og gaaer med denne ud fra Pct. n og stiller der Pct. p som altsaa nu bliver det rette Taillebøiningspunct hvorefter Ryggen skal anlægges. Denne Forlængning af Taillebøiningen er nødvendig for de fleste svære Personer, da Frakken eller Kjolen ellers vil ligge for haardt paa i Taillen, og som følge deraf frembringe Skraafolder fra Forpartiet af Armhullet til Taillepunctet. Som tidligere anført er Avancementet for velproportionerede Personer 29 Dele og maales fra Grundlinien tæt under Armhullet ud til Ryggens Midtesøm Pct. c. Taillevidden maales fra Pct. p paa Linie e til Pct. 0 og udenfor dette gives et Tillæg af ca. 4 Cent, til at erstatte hvad Indsnittet over Maven samt Sømmene op- tage. Pct. k og Pct. q er Brystereden som den er maalt paa Personen. Fig. 68 . Kjoleskjød. Først trækkes den lodrette Linie ff og vinkelret til denne trækkes en horisontal Linie fra a til g. Derefter stilles Sidestykket med med sin Linie Z paa den lodrette Linie ff med Taillespidsen hvilende paa Linie a—-g hvor- efter Skjødets Bagparti tegnes langs med Sidens Under- kant 'henimod Keisersnittet. Nu anlægges Forstykket som Fig. B viser, ca. 3 Cent, fra Siden og trækkes dets Grund- linie ned igjennem Skjødet, Linie aa. Ved normal Pro- portion skal sidstnævnte Linie løbe fuldstændig parallel med Linie ff men paa Grund af Corpulencen ligge de forneden ga. 3 Cent, fjernere fra hinanden end oppe ved Armhulslinien. Fra Pct. g trækkes nu en lige Linie til henimod Linie aa i Retning med Forstykket. Skjødets Brede og Slossets Længde bestemmes af Moden. De 3 Centimers Afstand mellem Side og Forstykke er beregnet til at erstatte hvad de 2 Indsnit optage, samt til Indpræs- ning over Hoften. Figur A viser Forstykkets Stilling til Skjødet fortil, naar det stilles til Slosset. Skjødet Fold er ved Pct. b. — Sædepunctet, buet i,5, 1 % Cent, hvilket er tilstrække- ligt for en corpulent Figur. Fig. 69 . Lapel. Dens Brede forneden er 5 Cent, og ligesaa foroven, men paa Midten 7 Cent. Forøvrigt er dens Brede og Form afhængig af Moden. Tabel 19. Fig. 70—73. Jacke. Fig. 70 . Skelet til Ryggen. Maal: Nr. i. Overvidde...............48 » 2. Taillevidde.............44 » 3. Sæddevidde..............49 » 4. Rygbrede ......... 19 » 5. Ærmelængde til Albu ...» » 6. Ærmelængde til Haanden . » » 7. Naturlig Taillelængde ... 45 » 8..........................» » 9. Hele Ryglængde. . , . . . 77 » 10. Brystbrede.............21 Da Overvidden her er 48 Cent, bliver alle Stillings- puneter og Linier at afsætte med det originale Maalbaand, uden Anvendelse af Reductions-Schema — Inddelingsmaal — men for at forebygge Misforstaaelse eller Forvexling vil man alligevel bruge Benævnelsen »Dele« ved de Stillings- puneter hvor man ved andre Størrelser maa benytte Re- ductions-Schema.