Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
O;-
iiiaå mån naar Taillevidden er større end Overvidden,
vælge Maalestokken et Nummer mindre end den ned-
skrevne Overvidde, altsaa her Nummer 55.
Efterat naturlig Taillelængde og forlænget Taille er
afsat, tages Maalestokken og gaaer med denne fra Pct.
A til D med 24 Dele. Fra D gaaes igjen opad med
5 Gange 2 Milimeter (1 Cent.) og stiller Pct. C hvilket
Punct nu giver den rigtige Ryghøide som nu deles i to
ligestore Dele, hvorved Pct. B fremkommer. Der haves
da nu ved Pct. B 11 Dele og 6 Milimeter, og ved Pct.
C 23 Dele og 2 Mm. Ryggens Brede ved Halsen er
som sædvanlig 6 Dele med Tillæg af en Søms Brede.
1
Fig. 65 . Forstykke og Sidestykke med Ryggen an-
lagt ved samme.
I samme Grad som Ryghøiden er reduceret, maa
Armhulsdybden paa Forstykket ligeledes reduceres. Der
gaaes altsaa fra Pct. o a ned med 6 Dele og stiller Pct.
b samt Pct. c 8 Dele, og fremdeles Pct. d 26 Dele. Fra
d gaaes nu opad med 5 Gange 2 Milimeter (1 Cent.) og
paa dette Punct trækkes nu Armhulles Dybdelinie. De
horizontale Linier b og c stilles altid med det samme Tal-
ziffer af den anvendte Maalestok, uanseet hvilken Størrelse
den har: ligesaa Puncterne f og g samt den lodrette Side-
linie l hvorimod Halspunctet h paa Linie c maa formind-
skes i samme Grad som Ryghøiden og Armhulsdybden
nemlig 2 Milimeter for hvert Cent. Maalestokken er over
5 o Cent hvorved altsaa Pct. h som ved normale Størrelser
er fjernet 18 Dele fra Grundlinien, her kun bliver 17
Dele og 2 Mm. Fra Linie l til Pct. m paa Linie e er
Rygbreden. Fra nævnte Pct. m gaaes indad med en
Fjerdedél af den naturlige Taillelængde og stiller der Pct.
n som er Taillebøiningspunctet for normal og velpropor-
tioneret Legemsform: men da den her nedskrevne Taille-
vidde er 4 Cent, større end Overvidden, tages Halvdelen
af denne Plusdifference og gaaer med denne ud fra Pct.
n og stiller der Pct. p som altsaa nu bliver det rette
Taillebøiningspunct hvorefter Ryggen skal anlægges. Denne
Forlængning af Taillebøiningen er nødvendig for de fleste
svære Personer, da Frakken eller Kjolen ellers vil ligge
for haardt paa i Taillen, og som følge deraf frembringe
Skraafolder fra Forpartiet af Armhullet til Taillepunctet.
Som tidligere anført er Avancementet for velproportionerede
Personer 29 Dele og maales fra Grundlinien tæt under
Armhullet ud til Ryggens Midtesøm Pct. c.
Taillevidden maales fra Pct. p paa Linie e til Pct.
0 og udenfor dette gives et Tillæg af ca. 4 Cent, til at
erstatte hvad Indsnittet over Maven samt Sømmene op-
tage. Pct. k og Pct. q er Brystereden som den er maalt
paa Personen.
Fig. 68 . Kjoleskjød.
Først trækkes den lodrette Linie ff og vinkelret til
denne trækkes en horisontal Linie fra a til g. Derefter
stilles Sidestykket med med sin Linie Z paa den lodrette
Linie ff med Taillespidsen hvilende paa Linie a—-g hvor-
efter Skjødets Bagparti tegnes langs med Sidens Under-
kant 'henimod Keisersnittet. Nu anlægges Forstykket som
Fig. B viser, ca. 3 Cent, fra Siden og trækkes dets Grund-
linie ned igjennem Skjødet, Linie aa. Ved normal Pro-
portion skal sidstnævnte Linie løbe fuldstændig parallel
med Linie ff men paa Grund af Corpulencen ligge de
forneden ga. 3 Cent, fjernere fra hinanden end oppe ved
Armhulslinien. Fra Pct. g trækkes nu en lige Linie til
henimod Linie aa i Retning med Forstykket. Skjødets
Brede og Slossets Længde bestemmes af Moden. De 3
Centimers Afstand mellem Side og Forstykke er beregnet
til at erstatte hvad de 2 Indsnit optage, samt til Indpræs-
ning over Hoften.
Figur A viser Forstykkets Stilling til Skjødet fortil,
naar det stilles til Slosset. Skjødet Fold er ved Pct. b.
— Sædepunctet, buet i,5, 1 % Cent, hvilket er tilstrække-
ligt for en corpulent Figur.
Fig. 69 . Lapel.
Dens Brede forneden er 5 Cent, og ligesaa foroven,
men paa Midten 7 Cent. Forøvrigt er dens Brede og
Form afhængig af Moden.
Tabel 19. Fig. 70—73. Jacke.
Fig. 70 . Skelet til Ryggen.
Maal:
Nr. i. Overvidde...............48
» 2. Taillevidde.............44
» 3. Sæddevidde..............49
» 4. Rygbrede ......... 19
» 5. Ærmelængde til Albu ...»
» 6. Ærmelængde til Haanden . »
» 7. Naturlig Taillelængde ... 45
» 8..........................»
» 9. Hele Ryglængde. . , . . . 77
» 10. Brystbrede.............21
Da Overvidden her er 48 Cent, bliver alle Stillings-
puneter og Linier at afsætte med det originale Maalbaand,
uden Anvendelse af Reductions-Schema — Inddelingsmaal
— men for at forebygge Misforstaaelse eller Forvexling
vil man alligevel bruge Benævnelsen »Dele« ved de Stillings-
puneter hvor man ved andre Størrelser maa benytte Re-
ductions-Schema.