Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

i7 Først strækkes da den lodrette Linie fra O A til F og forbinder med denne, vinkelret en Linie til Pct. K. Derefter stilles Puncterne: B 12, C 21 og D 24 Dele. Dernæst naturlig Taillelængde E 45 Cent. og . hele Ryg- længden F T] Cent. Efter at have trukken horizontale Linier ved alle de nævnte Puncter, afsættes Bredepuncterne paa disse: Fra O A gaaes ud med 6 Dele og 6 Mm. til Pct. K. Paa Linie B gaaes ud med Rygbreden til Pct. G 19 Dele. Paa Linie D. gaaes ud med 14 Dele og 5'Mm. Pct. I og paa Linie F ligeledes med 14 Dele og 5 Mm. og stiller der Pct. M hvorpaa der trækkes en lodret lige Linie fra L til M. Fra den horizontale Linie C trækkes nu en lodret Linie op igjennem G5 til J. Fra Pct. O A trækkes nu en diagonal Linie ned til Pct. G, Pct. J stilles 3 Dele ovenfor Linie B. Paa Linie C stilles Pct. H ca. 1 Cent, udenfor Linie G. Gjennem Puncterne K og J trækkes Axellinien. Den Linie som skal danne Ryggens Midte- søm stilles paa Linie E 1 å 2 Cent, ind, alt eftersom vedkommende Person er mér eller mindre hul i Taillen, samt ogsaa med Hensyn til, hvor tæt den skal slutte i Taillen. Faconen tegnes derpaa som Fig. 72 viser. Fig. 7 i. Skelet til Forstykket. Naar den lodrette Grundlinie o a er trukken, afsættes her, ligesom ved Figurfrakker, vinkelret horisontale Linier ved Puncterne: b 6 Dale; c. 8 Dele og d 26 Dele. Derefter afsættes Bredepuncterne: f 5 Dele og 5 Mili- meter, g 13 Dele 5 Mm., h 18 Dele, k 2172 Cent, og m 12 Dele. Linie e er Taillelinien svarende til Ryggens Linie E. De lodrette Linier k og m maa selvfølgelig stilles aldeles paralelle med Grundlinien. Fig. 73 . Forstykkets Form. Som foran forklaret, fremkommer en middelhøi Skulder- stilling ved at lade Ryggens Pct. G hvile paa Forstykkets Linie b. — Men hvis man under Maaltagningen har be- mærket, at vedkommende Person er mere høiskuldret, maa selvfølgelig Ryggens Pct. G hæves 1 å 2 Cent, over Linie b. Er han derimod meget lavskuldret, bliver Pct. G sænket under Linie b. Det er derfor særlig nødven- digt, at have skarpt Øje for, og nøie lægge Mærke til Personens hele Holdning og Bygning, samt bevare dette i Hukommelsen, eller og notere det, for at kunne con- struere det bedst muligt passende Klædningsstykke. — Halshullet tegnes derpaa fra Pct. h 18 op igjennem i til f. Da nærværende Forstykke er forsynet med Keiser- snit maa til dette beregnes 1 Cent, til Søm samt 1 Cent, til Sidesømmen, altsaa ialt 2 Cent, som lægges til Avance- mentet, som efter Proportionsreglerne udgjør 29 Dele af den anvendte Maalestok. Ryggens Linie D danner her Forbindelse med For- stykkets Linie d. — Armhullets Dybde. — Forstykket bliver, som betegnet er, ved Keisersnittet buet lidt, men denne Bue maa ved Forarbeidningen indpresses og drives fremad mod Brystet, hvorved Sidestykket hæves ca. 1 72 Cent, opad til Forstykkets Armhulslinie — se Pct. n, derved kommer altsaa Ryggens Linie D r'/2 Cent, høiere op, hvorved Ryggens Pct. K 1 kommer i Høide med For- stykkets Halshulsspids Pct. f uden hvilket Jakken vilde blive for lav i Nakken. Sædevidden som ikke er maalt udenpaa Frakken, men paa Benklæderne, gives et Tillæg af ca. 4 Cent, og udgaaer fra den lodrette Brystlinie k og maales over Puncterne p p som stilles 18 å 20 Cent, under Taille- linien. Brystbuen føres ved Pct. Z, som ligger midt imellem Linierne d og e, 2 Cent, udenfor den lodrette Linie k. Den nedskrevne Taillevidde gives et Tillæg af 5 å 6 Cent, til at erstatte, hvad Keisersnittet og Sømmene op- tage, da den i modsat Fald vilde blive for snever i Taillen, Tabel 20. Fig. 74—76. 2-radet Jakke for en corpulent Herre. Maalene til denne: Nr. i. Overvidde.............54 2. Taillevidde...........54 3. Sædevidde..........Sf’Va - 4. Rygbrede..............21 5. Ærmelængde til Alb. . . 53 6. Ærmelængde til Haanden 84 7. Naturlig Taillelængde . . 46 8. Forlænget do. . . » - 9. Hele Ryglængde .... 80 - 10. Brystbrede............2 3 Vs Fig. 74. Ryggen. Efterat have afsat naturlig Taillelængde E og hele Ryglængden F tages den til Overvidden svarende Maale- stok, her Nr. 54, og afsætter med denne Pct. 1) 24 Dele, men da denne Ryghøide bliver for stor, gaaes igjen fra dette Punct opad med 2 Milimeter for hvert Centi- meter Maalestokken er over 50, altsaa her 8 Mm., og her trækkes da Ryghøidelinien. Derpaa deles, som sæd- vanlig, Ryghøiden i 2 lige store Dele, hvor da Linie B fremkommer. Da foreliggende Jakkemodel har en i Taillen tilsluttende Form, er der ved Taillepunctet E gaaet ind med i Cenfe 5 Mm. Linie C stilles 4 å 5 Cent, oven-