Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

a for Linie D alt eftersom man vil stille Sidespidsen høiere eller lavere. Axelsömmen lægges ved Pct. J 3 Dele ovenfor Linie B. Ryggens Brede Linierne L 15 og M 15 Dele, kan efter Modens Forskrifter gjores smallere eller bredere. Fig. 75 . Forstykke. Naar den lodrette Grundlinie er trukken, og med denne forbunden vinkelret en horizontal Linie foroven ved Pct. o a afsættes som sædvanlig, med den til Overvidden svarende Maalestok, Puncterne b 6 Dele, c 8 Dele og d 26 Dele. Fra sidstnævnte Punct gaaes nu opad med 2 Milimeter for hvtr Cent. Maalestokken er over 50, altsaa her 8 Mm. og trækker her Armhullets Dybdelinie dd. Derimod bliver Puncterne b 6 og c 8 ikke reduceret men Linierne trækkes igjennem de afsatte Puncter. Fra Grund- liniens Pct. o a gaaes ud med 5 Dele og 5 Mm. og stilles der Pct. f og fremdeles til Pct. g med 13 Dele og 5 Mm. Pct. h 18 maa ligelesom Armhulsdybden reduceres med 8 Mm. Avancementet (Armhullets Fremtræden) der som sæd- vanlig udgaaer fra Grundlinien, maales paa Linien dd, og i Reglen er 29 Dele, gives et Tillæg af 1 Cent, til at erstatte hvad Sidesømmen optager. Pct. k er den maalte og nedskrevne Brystbrede, og fra dette trækkes en lodret Linie, parallel med Grundlinien. Sædevidden, som er maalt paa Benklæderne, faaer et 1 illæg af 4 ä 5 Cent. — eller, med andre Ord, 5 Dele af den anvendte Maalestok — og udgaaer fra den lod- rette Brystlinie k over Puncterne p. 1 aillevidden som ligeledes udgaaer fra Brystlinien k og maales paa Taillelinien e gives et Tillæg af 4 å 5 Cent, alt eftersom den skal slutte meer eller mindre til i Taillen. Den stiplede Brystlinie føres ved Pct. I ca. 2 Cent, udenfor Linie k, og ud for nederste Knap ca. 21/, Cent, men for at Jakkens nederste Parti ikke skal stikke for langt frem, tages i Knappelinien et Udsnit fra den nederste Knap op til den næste, paa ca. i1/^ Cent, i Diameter, og i forbindelse dermed et Tversnit ud til Forkanten, saaledes, at nederste Knaphul og Knap træffer i denne Søm. Fig. 76 . Ærme. Hovedpuncterne paa dette stilles efter de samme Regler, som ere anvendte og forklarede ved Fig. 32, label 9 °S Fig- 35> fabel 11, Som foreliggende Figur viser har Overærmet fra Pct. G faaet et Tillæg af 2 Dele og 5 Milimeter, hvilket igjen er fradraget Underærmet. — Man kan nu saaledes, eftersom det forhaandenværende Stof passer bedst, give Overærmet et større eller mindre Tillæg, hvilket selvfølgelig da igjen maa fradrages Under- ærmet. Naar den anvendte Maalestok ikke er over 47 Cent, bliver Vidden for Haanden i Reglen 16 Dele, men er Maalestokken derover, maa den reduceres med 3 Mm. for hvert Cent, den er derover, altsaa her 7 Gange 3 Mm. eller, ligeud 2 Cent. Vidden fra Pct. L til J bliver da her 16 Dele 4- 2 Cent. label 21. Fig. 77 — 79. Jakke for en meget cor- pulent Person. Overvidde 56, Taillevidde 60 og Sædevidde 62 Cent. Da Taillevidden her er 4 Cent, større end Overvidden, vil det være heldigst her at anvende Maalestok 55, da Overpartiet ved Brugen af Maalestok Nr. 56 vil blive for stort til en saadan kegledannet Figur. Fig. 77 . Ryggen bliver at udføre efter de samme Regler som ved Fig. 74 nemlig: at Ryghøidens 24 Dele reduceres med 2 Mm. for hvert Cent. Maalestokken er over 50 Cent., altsaa bliver Ryghøiden her at formindske med 1 Cent. — I Taillepunctet E gaaes her kun ind med 1 Cent, da en mere hul Ryg ikke vil passe for en saa corpulent Figur. Den lodrette Linie LM 16 Dele, danner Ryggens Brede fra Taillelinien nedad, hvilken altsaa er een Del bredere end den gjøres til normale Størrelser. Det øvrige for- nødne viser foreliggende Figur. Fig. 78 . Forstykket. Naar den lodrette Grundlinie er trukken, og derefter den horizontale Linie fra o a til g afsættes Dybdepunc- terne b, c og d hvorefter der fra d—ligesom ved Ryggen -gaaes opad med 10 Mm. (r Cent.) og stiller der Pct. dd som da afgiver den rigtige Armhulsdybde, og trækker altsaa her en Linie for Armhulsdybden. Derefter trækkes ligeledes horizontale Linier ved Puncterne b og c. Punc- terne f, g, h og i hvorefter Halshullets Form dannes, stilles eftei de tidligere forklarede Regler, undtagen Pct. h 18 som maa formindskes med 10 Mm. (1 Cent.) Pct. J1 24% Cent, er den maalte og nedskrevne Brystbrede, og fia dette Pct. trækkes nu en lodret Linie, parallel med Gi undlinien. Den lodrette Sidelinie m stilles som sæd- vanlig 12 Dele fra Grundlinien, For at-Jakken ikke skal 5 i