Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
19
stritte fremad forneden, men derimod falde lige ned fra
Maven af, anbringes her et kileformigt Keisersnit ned til
Sidelommen, i hvilken ligeledes udtages en Kile i Lomme-
indgangen, hvorved Forpartiet tvinges tilbage saa at den
faaer sit rette Fald fortil. Da Keisersnittet oppe ved
Armhulslinien har et Gjennemsnit af 3 Cent, maa selv-
følgelig dette tilligemed hvad Sømmene optage, tillægges
Avancementmaalet. I den Hensigt trækkes Linien mm
nede fra Pct. q 12 saaledes, at den paa Linie dd ligger
de 3 Cent, som udtages med Kilen, udenfor Linie m
Sidestykkets Linie dd, udgaaer nu vinkelret med Linie
mm og lægges 3 Cent, dybere end Forstykkets samme
Linie. Linie ee stilles ligeledes 3 Cent, dybere end For-
stykkets Linie e og ligeledes vinkelret med Linie mm,
men ved at udtage den Kile i Lommeindgangen, og
lader dennes begge Parter, ved Sammensyning af Keiser-
snittet slutte sammen, hæver Linierne dd og ee sig op i
Retning med Forstykkets Linier dd og e, hvorved Bag-
partiet kommer til at indtage sin rette Stilling. Halv-
delen af hvad Taillevidden er større end Overvidden,
hvilken her er 2 Cent, og dertil 1 Cent, lægges udenfor
den lodrette Linie k — se Puncterne l og .f. Sæde-
vidden som her er 62 Cent, maa, paa Grund af, at den
er maalt paa de blotte Benklæder, tillægges 4 ä 5 Dele,
ca. 5 å 5 V2 Cent. D.en maales paa den stibiede Linie
p fra Pct. 5- ca. 18 å 20 Cent, under Taillelinen. Saa
meget som der er gaaet udenfor Linie k, da Sædevidden
maaltes saa meget, gaaes nu ogsaa ved Tailleviddens Ud-
maaling udenfor samme Linie, og fra dette Punct maales
da paa Linie e Taillevidden, som gives et Tillæg af 2
å 3 Cent, foruden hvad Keisersnit og Sømme optage.
Derpaa tegnes Brystbuen saaledes, at der ved Puncterne
5 og l gaaet 2 å 3 Cent, udenfor disse, ved Pct. k ca.
2 Cent, og føres derpaa igjennem Pct. t, — den maalte
og nedskrevne Brystbrede, ■—■ op i Pct. h 18 Dele -j-
10 Mm., som Halshulspunctet nødvendig maa formindskes.
Fig. 79.
Fremstilles Prospect af Forpartiet med Krave- og
Klapform samt det Tillæg paa Forstykket, som er nød-
vendigt for Tilknapningen.
Capitel 5.
Paletots.
Ved Tilskjæring af Paletots, Ulster, Figur Overfrak-
Kappe, Hawelok samt alle andre Overklædningsstykker,
bliver af Mange benyttet en Grundmodel, skaaren til
vedkommende Persons Underfrakke eller Kjole, selv-
følgelig med de fornødne Tillæg i alle Dimensioner saa-
ledes at Klædningsstykket faaer den fornødne Størrelse.
Ligeledes bliver den samme Grundmodel anvendt som
Grundlag for Jacke og Vest.
Denne Methode anseer jeg nu ikke for den heldigste,
men foretrækker derimod, enten at tegne og skjære en
Model efter de tagne Maal til det paagjældende Klæd-
ningsstykke, eller for den praktiske Mand, at tegne Klæd-
ningsstykket frit ud paa selve Stoffet uden Model. Dette
sidste kan udføres ligesaa hurtigt og sikkert som ved
Hjælp af Grundmodel. For den mindre øvede Tilskjærer
anbefales det at skjære en Model i Form og Størrelse,
som det paagjældende Klædningsstykke skal være, thi
om den første skulde falde mindre heldig ud, formedelst
en begaaet Feil, da hellere ofre Tid og Papir til en
anden Model end at forskjære Stoffet. Desuden kan,
ved Hjælp Modellen, Stoffet tages mere sparsomt ud.
For en routineret Fagmand er det ikke nødvendigt
først at skjære Model, da han, naar han har Maalene
liggende for sig til det paagjældende Klædningsstykke,
strax vil kunne see og tænke sig, hvor hvert enkelt
Stykke fordélagtigst kan tages ud.
Maalene til Palet eller Figur-Overfrakke tages alle
uden paa Underfrakken, som under Maaltagningen holdes
tilknappet, samt tages og nedskrives i samme Orden som
til Underfrakken. Overvidde, Taillevidde og Sædevidde
maa ikke tages stramt men let tilsluttende. Som tidligere
omtalt maales Sædevidden paa det fyldigste Parti over
Sædet, hvilket for normale Størrelser i Reglen findes 18
å 20 Cent, under Taillepunctet, eller rettere to Tredie-
dele af Distansen fra Taillepunct til Skridt.
Til Figur-Overfrakke bruges alle 10 Maal, ligesom
til Underfrakken, hvorimod Maal Nr. 8, forlænget Taille
ikke anvendes til Paletots.
Hvis Maalene til vedkommende Persons Underfrakke
haves, kan man efter disse digtere Maalene til Overfrakke
eller Paletot saaledes: Af tykke Stoffer som til Vinter-
Paletot, gives et Tillæg af 3 Cent, og af tynde og lette
Sommerstoffer 2 Cent, til halve Overvidde, Taillevidde
og Sædevidde. Halve Rygbrede gives et Tillæg af %
å i Cent, eftersom Stoffet er tykkere eller lettere. Ærme-
længden gives 1% å 2 Cent, i Tillæg i Forhold til