ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
19 stritte fremad forneden, men derimod falde lige ned fra Maven af, anbringes her et kileformigt Keisersnit ned til Sidelommen, i hvilken ligeledes udtages en Kile i Lomme- indgangen, hvorved Forpartiet tvinges tilbage saa at den faaer sit rette Fald fortil. Da Keisersnittet oppe ved Armhulslinien har et Gjennemsnit af 3 Cent, maa selv- følgelig dette tilligemed hvad Sømmene optage, tillægges Avancementmaalet. I den Hensigt trækkes Linien mm nede fra Pct. q 12 saaledes, at den paa Linie dd ligger de 3 Cent, som udtages med Kilen, udenfor Linie m Sidestykkets Linie dd, udgaaer nu vinkelret med Linie mm og lægges 3 Cent, dybere end Forstykkets samme Linie. Linie ee stilles ligeledes 3 Cent, dybere end For- stykkets Linie e og ligeledes vinkelret med Linie mm, men ved at udtage den Kile i Lommeindgangen, og lader dennes begge Parter, ved Sammensyning af Keiser- snittet slutte sammen, hæver Linierne dd og ee sig op i Retning med Forstykkets Linier dd og e, hvorved Bag- partiet kommer til at indtage sin rette Stilling. Halv- delen af hvad Taillevidden er større end Overvidden, hvilken her er 2 Cent, og dertil 1 Cent, lægges udenfor den lodrette Linie k — se Puncterne l og .f. Sæde- vidden som her er 62 Cent, maa, paa Grund af, at den er maalt paa de blotte Benklæder, tillægges 4 ä 5 Dele, ca. 5 å 5 V2 Cent. D.en maales paa den stibiede Linie p fra Pct. 5- ca. 18 å 20 Cent, under Taillelinen. Saa meget som der er gaaet udenfor Linie k, da Sædevidden maaltes saa meget, gaaes nu ogsaa ved Tailleviddens Ud- maaling udenfor samme Linie, og fra dette Punct maales da paa Linie e Taillevidden, som gives et Tillæg af 2 å 3 Cent, foruden hvad Keisersnit og Sømme optage. Derpaa tegnes Brystbuen saaledes, at der ved Puncterne 5 og l gaaet 2 å 3 Cent, udenfor disse, ved Pct. k ca. 2 Cent, og føres derpaa igjennem Pct. t, — den maalte og nedskrevne Brystbrede, ■—■ op i Pct. h 18 Dele -j- 10 Mm., som Halshulspunctet nødvendig maa formindskes. Fig. 79. Fremstilles Prospect af Forpartiet med Krave- og Klapform samt det Tillæg paa Forstykket, som er nød- vendigt for Tilknapningen. Capitel 5. Paletots. Ved Tilskjæring af Paletots, Ulster, Figur Overfrak- Kappe, Hawelok samt alle andre Overklædningsstykker, bliver af Mange benyttet en Grundmodel, skaaren til vedkommende Persons Underfrakke eller Kjole, selv- følgelig med de fornødne Tillæg i alle Dimensioner saa- ledes at Klædningsstykket faaer den fornødne Størrelse. Ligeledes bliver den samme Grundmodel anvendt som Grundlag for Jacke og Vest. Denne Methode anseer jeg nu ikke for den heldigste, men foretrækker derimod, enten at tegne og skjære en Model efter de tagne Maal til det paagjældende Klæd- ningsstykke, eller for den praktiske Mand, at tegne Klæd- ningsstykket frit ud paa selve Stoffet uden Model. Dette sidste kan udføres ligesaa hurtigt og sikkert som ved Hjælp af Grundmodel. For den mindre øvede Tilskjærer anbefales det at skjære en Model i Form og Størrelse, som det paagjældende Klædningsstykke skal være, thi om den første skulde falde mindre heldig ud, formedelst en begaaet Feil, da hellere ofre Tid og Papir til en anden Model end at forskjære Stoffet. Desuden kan, ved Hjælp Modellen, Stoffet tages mere sparsomt ud. For en routineret Fagmand er det ikke nødvendigt først at skjære Model, da han, naar han har Maalene liggende for sig til det paagjældende Klædningsstykke, strax vil kunne see og tænke sig, hvor hvert enkelt Stykke fordélagtigst kan tages ud. Maalene til Palet eller Figur-Overfrakke tages alle uden paa Underfrakken, som under Maaltagningen holdes tilknappet, samt tages og nedskrives i samme Orden som til Underfrakken. Overvidde, Taillevidde og Sædevidde maa ikke tages stramt men let tilsluttende. Som tidligere omtalt maales Sædevidden paa det fyldigste Parti over Sædet, hvilket for normale Størrelser i Reglen findes 18 å 20 Cent, under Taillepunctet, eller rettere to Tredie- dele af Distansen fra Taillepunct til Skridt. Til Figur-Overfrakke bruges alle 10 Maal, ligesom til Underfrakken, hvorimod Maal Nr. 8, forlænget Taille ikke anvendes til Paletots. Hvis Maalene til vedkommende Persons Underfrakke haves, kan man efter disse digtere Maalene til Overfrakke eller Paletot saaledes: Af tykke Stoffer som til Vinter- Paletot, gives et Tillæg af 3 Cent, og af tynde og lette Sommerstoffer 2 Cent, til halve Overvidde, Taillevidde og Sædevidde. Halve Rygbrede gives et Tillæg af % å i Cent, eftersom Stoffet er tykkere eller lettere. Ærme- længden gives 1% å 2 Cent, i Tillæg i Forhold til