Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

20 Stoftets Tykkelse. Brystbreden gives ogsaa et Tillæg af | ca. i å i x/2 Cent. Der staaer nu tilbage, at finde Frak- kens Totallængde. I saadant Tilfælde, hvor Kunden boer længere borte, saa at man ikke kan konferere om Læng- den, vil det være heldigst at have et Længdemaal fra Nakkehvirvelen -—■ Kravesømmen — ned over Taillen til Knæet, man kan da, enten efter Kundens Ønske eller Modens Forskrift, stille dens Længde meer eller mindre ovenfor Knæet, eller meer eller mindre nedenfor Knæet og derved træffe den passende eller ønskede Længde. Tabel 21. Figur'80—81. Fremstiller en i Taillen fast tilsluttende Paletot for en middelstor velproportioneret Person, med stor Minus- differense i Taillevidden, hvorfor Taillepartiet saavel i Ryggen som Forstykket er holdt meget huult. Figur 80. Ryggen. Taillelængden E og hele Ryglængden F afsættes som sædvanlig med det originale Maalbaand. Derefter afsættes med den til Overvidden svarende Maalestok: Ryghøiden Linie D 24 Dele, hvilket, som tidligere an- ført er Halvdelen af den nedskrevne Overvidde. Ryg- høiden deles nu i 2 lige store Dele, hvorved Linie B fremkommer. Fra Linie D gaaes nu opad med 314 Dele, eftersom man vil stille Sidespidsen høiere eller lavere, og trækker der Linie C. Paa Jacke og Paletot tager det sig smukkere ud, at Axelsømmen ligger noget høiere end den i Almindelighed lægges paa Kjole og andre Figurfrakker, hvorfor Pct. K stilles y2 å i Cent, længer fra Pct. A og i samme Grad som Ryggen er holdt bredere i Halsen, maa følgelig Pct. J stilles høiere over Linie B her 3 Dele; men har Vedkommende meget høie Skuldre kan man passende stille Pct. J endnu høiere, nemlig 3l/2 å. 4 Dele over Linien B uden dog derfor at gjøre Ryggen bredere i Halsen, derved faaer Axelsømmen en mere horizontal Retning, og Axelstykkets Spids ved Armhullet faaer der- ved en mindre spids Form, hvilket ogsaa tager sig skjøn- nere ud. Som foran bemærket, er denne Paletot holdt i en meget tilsluttende Form i Taillen, hvorfor Ryggens Midte- søm paa Linie E er stillet 2 Cent, ind, og ligeledes er paa samme Linie Ryggens Sidesøm trukken ca. 1 Cent, indenfor den lodrette Linie LM. Den diagonale Linie fra A til K og Ærmets Grundformslinie bagtil maa ved Ærmets Indsætning passe paa hinanden; derved hænger Ærmet i sin rigtige Stilling hvis vedkommende Person har en velproportioneret Holdning, og ikke er, enten meget foroverbøiet eller meget tilbagebøiet. I saadanne Tilfælde vil denne Regel ikke kunne gjælde. Ved tilbage- bøiet Holdning maa enten Ærmets Kugle forhøies fra Grundlinien til ned imod Pct. K eller hvis Ærmet er skaaren og ikke godt lader sig forandre, da at føre Ærmets Pct. G 1 ä 2 Cent, høiere op over Ryggens Pct. G, hvorved selvfølgelig Ærmets Pct. K fortil kom- mer i samme Grad dybere ned i Armhullet. Derimod maa Ærmets Kugle, ved foroverbøiet Holdning stilles lavere fra Grundlinien ned imod Pct. K. Foreliggende Tegning forklarer iøvrigt sig selv. Figur 81. Forstykket. Naar den lodrette Grundlinie a er trukken og med denne forbunden vinkelret en horizontal Linie ud til Pct. g, stilles Puncterne b 6, c 8 og d 26 Dele og trækkes horizontale Linier ved disse. Nu afsættes Puncterne f 5 Dele og 5 Milimeter, 13 Dele 5 Mm., h 18 Dele og paa den diagonale Linie, som løber op i Pct. g stilles Pct. i 4 Dele. Den lodrette Sidelinie m stilles, som sædvanlig, 2 Dele fra Grundlinien og parallel med denne. Den lodrette Brystlinie K stilles efter det maalte og ned- skrevne Maal og ikke med Maalestokken. Skulderen stil- les her efter de samme Regler, som ere anvendte ved Figurfrakken, nemlig saaledes, at Ryggens Pct. G hviler paa Forstykkets Linie b — hvilket dog kun gjælder for middelhøie Skuldre: er Personen mere høiskuldret føres Pct. G høiere op, alt i Forhold til hvad Skulderen er mere end middelhøi. Er Skulderen derimod under en middelhøi, eller meget lav, bliver Ryggens Pct. G at sænke i Forhold der til. Avancementet er som sædvanlig 29 Dele af den anvendte Maalestok og maales fra Grundlinien over Linie d ud til Ryggens Midtesøm, men foruden de nævnte 29 Dele, maa der tillægges Sømmerum til Sidesømmen og til Keisersnittet. Forstykket har her en buet Form ved Keisersnittet, hvorfor denne Bue, under Forarbeidningen maa presses godt ind og dens Fyldighed drives frem imod Brystet, derved kommer Sidestykket, som viser sig ca. i1/^ Cent, for lavt i Armhullet op i Højde med For- stykket og erholder sin rette Stilling og Flugt i Arm- hullet, og med det samme føres da ogsaa Ryggen høiere til Halsen og indtager sin rette Stilling. Den maalte og nedskrevne Sædevidde gives et Tillæg af fra 5 til 8 Cent, i Forhold til Stoffets Tykkelse, og maales fra Brystliniens Pct. 5 over Puncterne p, som ligge 18 å 20 Cent, under Taillelinien, der hvor Sædet maaler mest. Taillevidden, som ligeledes udgaaer fra den lodrette Brystlinie k, maa- les paa den horizontale Linie e og tillægges 2 å 3 Cent, foruden hvad Keisersnit og Sidesøm optager.