Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

2 I Naar en løsere Tilslutning i Taillen ønskes, kan Pct. t 14 blot føres i å 2 Cent, længer tilbage, hvorved Sidestykket faaer en mere lige Form i Taillepartiet, uden dog derfor at forrykke Sædevidden eller Avancement- maalet. Ligesaa kan ogsaa Ryggen holdes mere lige saavel i Midtesømmen som i Siden. En enradet Palet med Gølp som foreliggende, gives for Tilknapning et Tillæg af 5 Cent, udenfor den stip- lede Brystbuelinie, og som Tegningen viser komme da Knapperne 2 Cent, bag denne Linie, hvorved den rette Vidde erholdes. Den lille Billetlomme bør helst anbringes saaledes, at dens bageste Hefte staaer lige over Sidelommens for- reste Hefte, derved vil den bedre holde sin Facon end hvis den er anbragt over Sidelommen. Den horizontale Linie n, som ligger 4 Dele under Linie o bestemmer, under normale Forhold, Forstykkets Længde fortil, men ved foroverbøiet Holdning maa dette Punct forkortes fra et indtil to Cent. Resten forklarer foreliggende Tegning. Tabel 23. Figur 82—85. Toradet Paletot for en corpulent Herre, med Over- vidde 56. Taillevidde 58 og Sædevidde 60 Cent. — Tilsluttende Taille. Figur 82. Ryggen. Som tidligere forklaret afsættes først den naturlige Taillelængde E og hele Ryglængden F med det originale Maalbaand; derefter tages den til Overvidden svarende Maalestok, her Nr. 55. (Som tidligere forklaret, gjør man rettest i, naar Taillevidden er større end Overvidden, at vælge Maalstokken et Nummer mindre end Overvidden angiver) og afsætter Pct. D, men fra dette Punct gaaes opad med 2 Mm. for hvert Cent. Overvidden er over 50 og her trækkes nu Ryghøidens horizontale Linie. Den saaledes regulerede Ryghøide deles derpaa som sæd- vanlig i 2 lige store Dele hvorved haves Linie B. Linie C stilles 3 å 4 Dele ovenfor Linie D, alt eftersom man vil have Sidestykkets Armhulsspids høiere eller lavere. Ryggens Midtesøm stilles paa Linie E kun 1 å 1% Cent, ind i Taillen og dens Linie LM stilles ca. id1/. Del fra den lodrette Linie AF, hvorved Ryggen erhol- der en mere lige Form, svarende til en corpulent Figur. Puncterne KJ G og H stilles efter de sædvanlige og tid- ligere forklarede Regler. Figur 83. Forstykket. Naar den lodrette Grundlinie er trukken, og med denne forbunden vinkelret, en horizontal Linie fra Pct. o a afsættes Puncterne b, c og d. Derefter gaaes fra Pct. d opad med 2 Milimeter for hvert Cent. Over- vidden er over 50 Cent, og trækker der Armhulsdybdens horizontale Linie, og ligeledes trækkes nu horizontale Li- nier ved Puncterne b og c, hvorefter Bredepuncterne af- sættes som følger: Fra o a til f 5 Dele og 5 Milimeter, til g 13 D. og 5 Mm., fra Grundlinien til h 18 D. -4- 12 Mm. og til Pct. k den maalte og nedskrevne Brystbrede, fra hvilket Punct der trækkes en lodret Linie parallelt med Grundlinien. Dernæst afsættes Pct. m 12 D. fra Grundlinien, og der trækkes ligeledes en lodret Linie parallel med Grundlinien. Ryggen anlægges nu saaledes, at dens Pct. K staaer i lige Høide med Forstykkets Pct. f hvorefter Avance- mentet, som i Reglen er 29 Dele med Tillæg af hvad Sidesømmen optager, maales fra Grundlinien paa Linie d over til Ryggens Midtesøn, medens Ryggen stilles saaledes, at dens Linie L M gaaer parallel med Forstykkets Grund- linie. Derpaa afsættes Sædevidden fra Pct. 5 over Pct. p, som efter den normale Størrelse lægges 18 a 20 Cent, under Taillelinien. Sædevidden, som er maalt uden paa Underfrakken, gives et Tillæg af fra 5 til 8 Dele samt Sømmerum til Sidesømmen, alt i Forhold til Stoffets Tykkelse. Naar Taillevidden er større end Overvidden, lægges en Trediedel af dennes Plusdifference foran den lodrette Brystlinie k og derfra udgaaer Sædeviddemaalet. Efterat Sædevidden saaledes er afsat, maales Taille- vidden paa Linie e, idet man ved Pct. I ligeledes lægger en Trediedel af Plusdifferencen udenfor Linie k og maaler derfra Taillevidden, som gives et Tillæg af 2 a 3 Cent, samt Sømmerum til Sidesømmen. Foruden den Del af Tailleviddens Plusdifference, som er lagt udenfor Linie k, tillægges endnu i1^ a Cent, til at erstatte, hvad Ud- snittet i Knappelinien ved nederste Knap optager, og her fra tegnes nu den stiplede Brystbue op igjennem Pct. r til h. Dette Udsnit ved nederste Knap og Knaphul be- virker, at Forstykkets Nederparti falder fra Maven af mere lige ned, hvorimod en Paletot til en saadan corpulent Figur, ellers vilde stikke fremad med Nederpartiet og give den en grim Form. Skulderstillingen udføres efter de sædvanlige og be- kjendte Regler, og ligeledes Halshullets Form. Indsnittet eller Ciconen i Halshullet, maa helst anbringes i Knappe- linien, navnlig paa en toradet Frakke, da det der gjør den bedste Virkning og tillige bliver mindre synlig. Figur 84. Ærme til foreliggende Paletot. Da Optegning af Ærmet tidligere er fremstillet og forklaret, er her kun at bemærke, at: naar Overvidden er over 50 Cent, gjør man rettest i, at tage Maalestokken