Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

et Nummer mindre end den nedskrevne Overvidde an- giver, da Ærmet vilde blive for stort at faae ind i Arm- hullet, hvis man med en saa stor Overvidde benyttede den samme som til Ryg og Forstykke anvendte Maale- stok. Som Tegningen viser, udføres da alle Puncter og Linier med den valgte mindre Maalestok. Figur 85. Kraven til foreliggende Paletot er tegnet pillerineformig med lav Staakrave af 3 Cent.s Høide, og middelbred Omfaldskrave af 4 Cent.s Brede. En saadan Form egner sig særlig for en corpulent og korthalset Person. For at den kan slutte godt til Halsen, maa Staakraven strækkes godt i den hule Underkant, derved vil den give et villigt og smukt Fald. Tabel 24. Figur 86—89. Enradet Paletot med dækkede Knapper (Gølp), for en meget corpulent Herre, med Overvidde 58, Taille- vidde 63 og Sædevidde 65. Figur 86. Ryggen. Ligesom forklaret er over Tabel 23 vælges ogsaa her Maalestokken et Nummer mindre end den nedskrevne Overvidde angiver, altsaa her Nr. 57 og afsætter med denne Ryghøiden Pct. D 24 Dele, hvilken derefter for- kortes med 2 Mm. for hver Centimeter Overvidden er over 50 Cent., altsaa 16 Mm. Den derved fundne rig- tige Ryghøide, deles derpaa i to ligestore Dele, hvorved haves Linie B. Linie C stilles som sædvanlig 334 Dele ovenfor Linie D, alt eftersom man vil have Side- spidsen stillet høiere eller lavere. Til saa corpulente Personer, maa Ryggen nødvendigvis holdes noget bredere i Taillepartiet, for at man ikke, ved at frembringe den fornødne Taillevidde, skal faa Sidestykket buet i Taille- partiet, hvilket maa søges undgaaet, da det støder Øiet. I den Hensigt er den lodrette Linie L M stillet 17 Dele fra Grundlinien AB. — Det er nu paa ingen Maade nogen staaende Regel, at stille Ryggens Brede paa 16, 17 eller 18 Dele, thi dette er selvfølgelig afhængende af Moden eller Smagen, men saameget er given, at en smal Ryg vil passe slet for en corpulent Herre, hvis Taille- vidde er 3 til 5 Cent, større end Overvidden. Figur 87. Forstykket. Ved en enradet Palet lader det sig ikke vel gjøre, at tage et Udsnit i Forstykkets Forkant, saaledes som udført paa Figur 83; men da der nødvendigvis maa gjøres Noget for at bringe Forstykkets nedre Parti tilbage, saa- ledes at det nedenfor Maven falder nogenlunde lodret ned og ikke løber en halv Alen foran sin Herre, maa Operationen foretages paa et andet og mindre iøjnefaldende Sted. I den Hensigt giver et saadant kileformigt Keiser- snit, som paa foreliggende Tegning er anbragt, det bedste Resultat, men dets Udførelse fordrer Omtanke. Naar den lodrette Grundlinie er trukken, afsættes alle Dybdepuncter med den valgte Maalestok og efter de samme Regler, som forklaret er over Figur 83, og trækker derefter Linierne, hvorpaa Bredepuncterne ligeledes af- sættes efter de foran forklarede Regler. — Fra Pct. o a til Taillelinien e er samme Længde, som Ryggen maaler fra Halspunctet K til dens Taillelinie E. I Forhold til Armens Længde, anbringes Sidelommen 12 a 14 Cent, under Taillelinien e og lige ud for denne sættes Pct. q. Fra dette Punct trækkes nu Linien mm saaledes, at den paa Ryggens Linie D ligger de 3 Cent, udenfor Side- linien m, som Kileudsnittet optager. Ryggens Linie D i Forbindelse med Sidestykkets Linie d lægges 3 Cent, under Forstykkets Linie d, men ved at udtage tilsvarende 3 Cent, i Lommeindgangen, hæves Sidestykke og Ryg saaledes, at deres Linie d & D komme i Høide med Forstykkets Armhulsdybdelinie d, og samtidig dermed er Ryggens Pct. K kommen i Høide med Halshulsspidsens Pct. f og har saaledes derved sin rigtige Stilling til Halsen. Det er en Selvfølge, at Alt hvad Keisersnittet op- tager, hvad enten det er større eller mindre, maa til- lægges Avancementet, saavel som ogsaa Sømmerum til Sidesømmen, da Klædningsstykket ellers vil blive for snevert og aldeles ubrugeligt. Taillevidden er her 5 Cent, større end Overvidden; en Trediedel af denne Plusdifference lægges foran den lodrette Brystlinie k, hvor da sættes et Mærke over for den horizontale Taillelinie e. Udfor Pct. s sættes i samme Afstand fra Linie k ligeledes et Mærke, fra hvilket Sæde- vidden nu maales over Puncterne / og tillægges fra 5 til 8 Dele, alt eftersom det forhaandenværende Stof er lettere eller sværere. Taillevidden maales ligeledes fra det oven- nævnte afsatte Mærke, over Taillelinien e og maa, for- uden hvad Keisersnit og Sidesøm optage, tillægges 2 a 3 Cent. Figur 88. Ærme. Som forklaret ved Figur 84, tages ligeledes her den Maalestok, som skal anvendes ved Ærmets Tegning, et Nummer mindre end den til Ryg og Forstykke anvendte, og afsætter med denne alle Puncter og Linier, som efter Systemets Regler afsættes ved Hjælp af Reductions- Schemaet, hvilket alt tidligere er forklaret, hvorfor en Gjentagelse deraf er unødvendig.