ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
smalle, opstaaende Krave, fortsættes hen over Ryggen. Overslaget stilles i den Brede man ønsker, saavel for- neden som foroven, hvorefter Halshullet tegne,s gjennem Pct. I 16 ned til Hjørnet, hvor øverste Knaphul anbrin- ges. Omtrent paa Midten mellem Halshulspidsen og Pct. I 16 udgaar Brukdlinien og føres derfra ned til øverste Knaphul ned i Underpartiet. Naar Vesten bæres aaben knappes den omslagne Klap paa den lidt ovenfor Linie d anbragte Knap. Den under Spidsen af Ciconen anbragte Knap, som benyttes naar Vesten skal lukkes i Halsen, maa stilles i samme Afstand indenfor Brystbuen som Knaphullets Forende er stillet udenfor samme. Selv- følgelig maa til saadan en Vest, som skal slutte i Halsen, tages en Halsvidde. Figur 97. Énradet Vest med stiv Krave, egnet til Uniforms-Vest. Endskjøndt Halshullet har en til Overvidden svarende Størrelse, naar det er optegnet efter de foran anviste Regler for normal Proportion, bliver det dog altid nød- vendigt at have en nøiagtig Halsvidde, da Halsens Tyk- kelse ikke altid staaer i korrekt Forhold til Overvidden, ligesom Halsbeklædningen ogsaa ofte kan være meget forskjellig. Alle Stillingspuncter og Linier ere her afsatte efter de tidligere forklarede Regler for normal Størrelse og vel- proportioneret Legemsbygning, og behøver derfor ikke videre Forklaring, kun skal bemærkes, at ved Veste med én Rad Knapper maa høire Forstykke have et Tillæg i Forkanten af mindst 1 Cent., saa at Knapperne komme 2^ å 3 Cent, fra Kanten, for saaledes at kunne dække under Knaphullerne, saa at Undertøiet eller Linnedet ikke kommer til at skinne igjennem disse, hvilket ikke seer godt ud. Den stibiede Linie betegner dette Tillæg. Figur 98. Kraven holder i færdig Stand en Høide af 2% Cent, og maa helst skjæres lidt krum. Figur 99. Énradet Vest med »Staabryst« uden Krave. Efter at have aftegnet Grundmodellen paa Stoffet, lægges til Forkanten saameget som er nødvendigt for 1 ilknapningen, da Grundmodellen, formedelst at den skal kunne anvendes baade til énradet og toradet Facon, ikke indeholder dette. Derefter afsættes Brystaabningen og fra det der stillede Punct trækkes en Linie opad saaledes, at den i Halshulsrundingen ligger c. i1^ Cent, udenfor samme og fortsætter som Krave hen over Ryggen, hvor den maa have en Høide af mindst 2 Cent. Da denne opstaaende Krave derved kommer med sin Under- kant c. i % Cent, ind over Halshulsspidsen Pct. h 7, skjæres ved Kravens Underkant et Snit ind og indskydef i dette Svikkelen — Kilen — Fig. 100, som da reiser Kraven, saa den falder villig om Halsen. Hvis ikke en saadan Svikkel anbringes der, maa Kraven følge Halshullets Flugt saaledes, at den ved Pct. h 7 ligger de 2 Cent, udenfor som den skal holde i Brede; men følgelig maa den da strækkes godt paa dette Sted, saa at den gjør den samme Virkning som en paasat Krave, hvilket dog kun kan ské ved Stoffer, som ere bløde og villig lader sig dressere. Figur i o i. Som foreliggende Tegning viser, ligger Kraven her med sin Overkant ind til Halshulsspidsen Pct. h 7, hvorfor en større Svikkel, som Fig. 102, maa indskydes for at bringe den ind til Halsen. Brystaabningen danner en stump Vinkel og kan dækkes af en Kravat. Grund- modellen er ligeledes anvendt her som Grundlag. Tabel 27. Fig. 103—108. Fig. 103. Forstykke til Vest for en Person med foroverbøjet Holdning, fladt Bryst, noget fremstaaende Mave og lidt rundrygget. Længdepuncternes Linier afsættes, som Figuren viser, efter samme Regler som for normal og velproportioneret Legemsbygning, og ligeledes Bredepuncterne: h 7 k 17 i 4 5 l 16 n 19 og o 19. Den stibiede Brystbuelinie, som er ført igjennem de sidstnævnte fire Puncter er altsaa Formen for velproportioneret Legemsbygning, men formedelst det flade Bryst og den foroverbøiede Holdning træder Maven selvfølgelig mere frem, af hvilken Grund det bliver nødvendigt ogsaa at lade Forstykket træde længere frem i Nederpartiet. Saaledes gaaes der ved Pct. n i Cent, og 3 Mm. udenfor den stibiede Brystbuelinie, og ved Pct. o 2 Cent, udenfor samme; derved faaer Vesten en næsten lige Forkant, hvilket svarer til en Legemsform som ovenfor beskreven, men undlades at give Forstykket. et saadant Fremspring i Nederpartiet, vil Vesten komme til at ligge for haardt paa Maven, og derved skyde sig op og danne Tværfolder under Brystet. F igur 104. Ryggen. For foroverbøjet Holdning maa Ryggen nødvendig stilles høiere til Halsen, end til velproportioneret; i den Hensigt er Ryggens Halshulspunct F stillet 1 Del ovenfor den horizontale Linie A, og som Følge heraf stilles Linie B kun 7 Dele ned fra A, Ryggens Linie C 26 stilles i Høide med Forstykkets Linie d. Linie D stilles i Høide