ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
 J s V med Forstykkets Taille- eller Forbustelinie e og Linie E svaret til Forstykkets Længde i Siden Linie f. —■ Da den Forhøielse af i Del, som er givet ved Pct. F ikke er tilstrækkelig til at bringe den høit nok til Halsen, maa man anbringe en Midtesøm i Ryggen, og i Stedet for at følge den lige lodrette Linie gaae mindst 2 Cent, ind fra denne paa Linie D og derfra trække en Linie, som midt imellem Linierne B og C slutter til den lod- rette Linie, hvorved Ryggens Midtesøm paa dette Sted faaer en lille Bue, som bevirker, at den slutter til ved Armhullet og fører tilstrækkelig høit til Halsen. — Hvad Ryggen paa Taillelinien D er taget ind i Midtesømmen, maa nu tillægges den ved Sidesømmen, saa at Vesten faaer den tilstrækkelige Taillevidde. I Fig. 105—106 fremstilles en énradet Vest med kort Schavlskrave med Croché. En Grundmodel i tilsvarende Størrelse kan anvendes som Grundlag, og derefter tegnes Faconen enten som Moden foreskriver det, eller som Vedkommende ønsker. Kraven, som er meget huul i den Side, der skal føies ind i Halshullet, maa der strækkes godt for at den kan slutte til Halsen og Brystet. Hvis man vilde skjære den lige, eller buet efter Halshullets Form, vilde den blive for kort i den ydre Kant af den omfaldende Del, og derved forskyde sig i Brukden, saa at den vilde faae en uheldig Fagon, langt fra hvad man havde bestemt eller tænkt sig. Figur 107—108. Énradet Vest med lang, oval Schavlskrave. En Grundmodel af passende Størrelse kan ogsaa her anvendes som Grundlag, som foreliggende Tegning viser. Den stibiede Linie i Brystaabningen betegner Kravens Brukd. Den ovale Schavlskrave (P'ig. 108) er ligesom de foregaaende holdt huul i den Side, som føies til Bryst- aabningen, og maa derfor have lignende Dressur før den syes til Forstykket. Tabel 28. Figur 109—112. I Figur 109—110 fremstilles en Grundmodel til en Vest for en corpulent Herre, med Overvidde 54, Taille- vide 5 7, Forbustelængde 5 4 og Forlængde 7 1 Cent. Formedelst at Taillevidden er større end Overvidden maa den anvendte Maalestok helst være 1 Cent, mindre end Overvidden angiver, altsaa her Nr. 53. Med denne afsættes da alle Puncter og Linier, som efter Proportions- reglerne blive at inddele i Overvidden. Forstykkets Armhuls- dybde Linie d skulde efter Reglerne for det proportio- nale System formindskes med 6 å 8 Mm., men om Arm- hullet skulde blive saa meget’ som en god halv Centi- meter dybere, kan dette dog ikke have nogen skadelig Indflydelse paa Vestens Pasning i det Øvrige; — derimod vilde det have større Betydning ved Frakker. Lige under Forbustelinien e er anbragt et Kileudsnit af ca. 2 Centimeters Aabning, i hvilken Lommen er an- bragt, men saa meget, som her er udtaget, tillægges igjen under Linie f ned til Pct./, da Vesten ellers vilde blive for kort i Siden. Denne Operation bevirker, at Vesten slutter om Maven, uden at anbringe den vanzirende Cicon fra neden op, som ikke kan undgaaes at blive synlig. Naar Overvidde og Taillevidde er lige stor maa Brystbuelinien føres % å 1 Schemadél længer frem, end naar Taillevidden er mindre end Overvidden, paa Linierne e, f og g — sé den stibiede Brystbuelinie. Udenfor denne gaaes nu yderligere ud paa Linierne f og g med Alt, hvad Taillevidden er større end Overvidden, altsaa her 3 Cent., hvorefter den nu gjældende Brystbue trækkes gjennem de to sidstnævnte Puncter op i Pct. 1. Fra Pct. p fremad bues Forstykkets Underkant lidt, hvilket under Forarbeidningen maa indpresses. Figur 110. Ryggen. Dens Længdepuncter afsættes efter de tidligere for- klarede Regler saaledes, at dens Linier C D og E danne Forbindelse med Forstykkets Linier deogf. Ved Kile- udsnittets Sammensyning kommer Pct./ op i Høide med Ryggens Linie E. Ved Overviddens Afsættelse maales Forstykket fra Pct. m 16 over til r, drager dette Beløb fra den nedskrevne Overvidde og Resten maa Ryggen indeholde tilligemed Sømmerum. Ved Tailleviddens Af- sættelse maales fra Brystbuelinien fortil lidt under Linie c over til Sidesømmen op paa Linien, og hvad Forstykket her indeholder fradrages Taillevidden; Resten maa Ryggen indeholde tillige med Sømmerum og 1 '/2 ä 2 Cent, til Ud- og Indspænding. Pct. F stilles som sædvanlig 7 Dele fra Ryggens Midte Pct. A. Skulderstillingen fra Pct. F til G er ligeledes udført efter de foranførte Regler for normal og velproportioneret Legemsbygning, men er Vedkom- mende meget lavskuldret, maa Linie B og Punct G sænkes 1 å 11/2 Cent., hvorimod Pct. G maa hæves, naar Skuldrene er meget høie. Figur in — 112. Grundmodel til Vest for en meget corpulent Herre med Overvidde 60, Taille- vidde 65, Forbustelængde 55 og Forlængde 74 Cent. Hertil tages Maalestok Nr. 59 og stiller efter denne