Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
J
s
V
med Forstykkets Taille- eller Forbustelinie e og Linie E
svaret til Forstykkets Længde i Siden Linie f. —■ Da
den Forhøielse af i Del, som er givet ved Pct. F ikke
er tilstrækkelig til at bringe den høit nok til Halsen,
maa man anbringe en Midtesøm i Ryggen, og i Stedet
for at følge den lige lodrette Linie gaae mindst 2 Cent,
ind fra denne paa Linie D og derfra trække en Linie,
som midt imellem Linierne B og C slutter til den lod-
rette Linie, hvorved Ryggens Midtesøm paa dette Sted
faaer en lille Bue, som bevirker, at den slutter til ved
Armhullet og fører tilstrækkelig høit til Halsen. — Hvad
Ryggen paa Taillelinien D er taget ind i Midtesømmen,
maa nu tillægges den ved Sidesømmen, saa at Vesten
faaer den tilstrækkelige Taillevidde.
I Fig. 105—106
fremstilles en énradet Vest med kort Schavlskrave med
Croché. En Grundmodel i tilsvarende Størrelse kan
anvendes som Grundlag, og derefter tegnes Faconen enten
som Moden foreskriver det, eller som Vedkommende ønsker.
Kraven, som er meget huul i den Side, der skal
føies ind i Halshullet, maa der strækkes godt for at den
kan slutte til Halsen og Brystet. Hvis man vilde skjære
den lige, eller buet efter Halshullets Form, vilde den
blive for kort i den ydre Kant af den omfaldende Del,
og derved forskyde sig i Brukden, saa at den vilde faae
en uheldig Fagon, langt fra hvad man havde bestemt
eller tænkt sig.
Figur 107—108.
Énradet Vest med lang, oval Schavlskrave.
En Grundmodel af passende Størrelse kan ogsaa her
anvendes som Grundlag, som foreliggende Tegning viser.
Den stibiede Linie i Brystaabningen betegner Kravens
Brukd. Den ovale Schavlskrave (P'ig. 108) er ligesom de
foregaaende holdt huul i den Side, som føies til Bryst-
aabningen, og maa derfor have lignende Dressur før den
syes til Forstykket.
Tabel 28. Figur 109—112.
I Figur 109—110 fremstilles en Grundmodel til en
Vest for en corpulent Herre, med Overvidde 54, Taille-
vide 5 7, Forbustelængde 5 4 og Forlængde 7 1 Cent.
Formedelst at Taillevidden er større end Overvidden
maa den anvendte Maalestok helst være 1 Cent, mindre
end Overvidden angiver, altsaa her Nr. 53. Med denne
afsættes da alle Puncter og Linier, som efter Proportions-
reglerne blive at inddele i Overvidden. Forstykkets Armhuls-
dybde Linie d skulde efter Reglerne for det proportio-
nale System formindskes med 6 å 8 Mm., men om Arm-
hullet skulde blive saa meget’ som en god halv Centi-
meter dybere, kan dette dog ikke have nogen skadelig
Indflydelse paa Vestens Pasning i det Øvrige; — derimod
vilde det have større Betydning ved Frakker.
Lige under Forbustelinien e er anbragt et Kileudsnit
af ca. 2 Centimeters Aabning, i hvilken Lommen er an-
bragt, men saa meget, som her er udtaget, tillægges igjen
under Linie f ned til Pct./, da Vesten ellers vilde blive
for kort i Siden. Denne Operation bevirker, at Vesten
slutter om Maven, uden at anbringe den vanzirende
Cicon fra neden op, som ikke kan undgaaes at blive synlig.
Naar Overvidde og Taillevidde er lige stor maa
Brystbuelinien føres % å 1 Schemadél længer frem, end
naar Taillevidden er mindre end Overvidden, paa Linierne
e, f og g — sé den stibiede Brystbuelinie. Udenfor
denne gaaes nu yderligere ud paa Linierne f og g med
Alt, hvad Taillevidden er større end Overvidden, altsaa
her 3 Cent., hvorefter den nu gjældende Brystbue trækkes
gjennem de to sidstnævnte Puncter op i Pct. 1. Fra
Pct. p fremad bues Forstykkets Underkant lidt, hvilket
under Forarbeidningen maa indpresses.
Figur 110. Ryggen.
Dens Længdepuncter afsættes efter de tidligere for-
klarede Regler saaledes, at dens Linier C D og E danne
Forbindelse med Forstykkets Linier deogf. Ved Kile-
udsnittets Sammensyning kommer Pct./ op i Høide med
Ryggens Linie E. Ved Overviddens Afsættelse maales
Forstykket fra Pct. m 16 over til r, drager dette Beløb
fra den nedskrevne Overvidde og Resten maa Ryggen
indeholde tilligemed Sømmerum. Ved Tailleviddens Af-
sættelse maales fra Brystbuelinien fortil lidt under Linie c
over til Sidesømmen op paa Linien, og hvad Forstykket
her indeholder fradrages Taillevidden; Resten maa Ryggen
indeholde tillige med Sømmerum og 1 '/2 ä 2 Cent, til
Ud- og Indspænding.
Pct. F stilles som sædvanlig 7 Dele fra Ryggens
Midte Pct. A. Skulderstillingen fra Pct. F til G er
ligeledes udført efter de foranførte Regler for normal
og velproportioneret Legemsbygning, men er Vedkom-
mende meget lavskuldret, maa Linie B og Punct G
sænkes 1 å 11/2 Cent., hvorimod Pct. G maa hæves,
naar Skuldrene er meget høie.
Figur in — 112. Grundmodel til Vest
for en meget corpulent Herre med Overvidde 60, Taille-
vidde 65, Forbustelængde 55 og Forlængde 74 Cent.
Hertil tages Maalestok Nr. 59 og stiller efter denne