ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
alle Puncter og Linier, som blive at inddele i Overvidden. Dybdepuncterne b 5 og c 10 blive uforandrede, hvor- imod Armhulsdybden maa reduceres, derfor gaaes fra Pct. d 26 Dele opad med 2 Milimeter for hvert Centi- meter Maalestokken er over 50 Cent, og trækker her Armhullets Dybdelinie. Bredepuncterne h 7 k 17 samt 5 6, 5 reduceres ikke; derimod maa Pct. Z paa Linie c formindskes med mindst 10 Mm. Som anført i Forklaringen over Fig. 109 maa paa Linierne /og Alt hvad Taillevidden er større end Ov.er- vidden føres fortil, udenfor den normale Brystbuelinie 4- i Cent., medens det reducerede Halspunct l maa fastholdes. Med det kileformige Udsnit under Linie e forholdes som ved Fig. 109, og Fig. 112 bliver at behandle som Fig. 110. Tabel 29/ Figur 113—-118. Ulster'coat for normal Proportion med: Overvidde 51, Taillevidde 48, Sædevidde. 5 2 , Ryg- brede 20, Ærmelængde 53 og 84, naturlig Taillelængde 46, hele Ryglængde 117, Brystbrede 21 og Halsvidde 46, — den hele Halsvidde. Fig. 113 . Ryggen. De horizontale Linier B og C stilles efter de samme som for Paletots givne Regler. Den naturlige Taille- længde Linie D 46 og hele Ryglængden E afsættes efter de ved Maaltagning nedskrevne Maal. Axelsømmen Pct. J lægges mindst 3 Dele ovenfor Linie B. Paa Linie C gaaes fra L ud til H med ca. x/4 af Armhullets Dia- meter, da Ryggen paa dette Klædningsstykke maa holdes betydelig bredere end paa Paletots, og den samme Brede, som haves paa Linie C, gives den paa Linie E til Pct. M, og efter at have trukken en lige Linie fra Ætil M gaaes der paa Linie D indad med 1 Cent, og tegner herfra op i Pct. 77 Faconlinien og ligeledes ned gjennem Pct./. Paa Linien D trækkes Midtesømmen 1 å i1/ Cent, inden- for den lige lodrette Linie for at bringe den let til Taillen og igjen give Plads over Sædet. Figur 114. Forstykket. Som fastsat Regel trækkes først en Grundlinie, og fra denne udgaaer da alle Linier og Stillingspuncter. Linierne b, c og d stilles efter de samme Regler som for Jacke og Paletots. Fra Grundlinien til Halshulsspidsen Pct. f er her 6 Dele. Taillelinien e findes ved at lægge Ryggens Pct. K paa Forstykkets Halshulsspids Punkt f og mærke ved Ryggens Taillelinie D, hvor da Linie e bliver at 27 trække. Halspunctet h er her trukken 1 Cent, indad for at slutte tæt i Halsen. Fra Grundlinien til Pct m er 9 Dele, som tilligemed de 3 Dele Ryggen indeholder fra L til H udgjør Armhullets Diameter. Sædevidden maales fra den stibiede Brystbuelinie ved Pct. 5 over p, og gives et Tillæg af 6 å 7 Cent., samt Sømmerum for Sidesømmen. Ved Punct t er paa Linie e gaaet 1 Cent, indenfor, og ved Pct. p 1 Cent, udenfor den lige Hjælpe- linie m, mn for at give en let Markering i Taillen og tilstrækkelig Plads over Sædet. Modellen er fremstillet baade som énradet og toradet, hvilket er betegnet med en enkelt og en dobbelt Linie i Forkanten. Figur 115. Ærmet. Dette er for Haanden forsynet med en Stroppe, der bevæger sig paa an Knap, der er anbragt paa Bag- sømmen saaledes, at den ført hen over Overærmet og knappet paa en paa Forsømmen anbragt Knap trækker Ærmet sammen, saa det slutter om Haandleddet; men naar den ikke skal benyttes paa denne Maade, knappes den paa en højere op mod Albuen anbragt Knap. I Figur 118 er den nævnte Stroppe fremstillet, samt be- tegnet paa Ærmet, hvor den anbringes. En indgaaende Forklaring over Ærmets Tegning er tidligere givet. Figur 116. Bred pelerineformig Krave. Den omfaldende Dél er 8 Cent, bred, den op- staaende Del 3 Cent, høi, og maa for at slutte til Halsen strækkes godt i Underkanten op mod Brukden. Fig- il7- Taillebæltet bestaaer af 2 saadanne Dele, som Figuren viser. Det anbringes lige under Taillelinien e paa Side- sømmen, enten heftet igjennem et Snørehul paa en der anbragt Knap, eller efter Behag paa anden Maade. Tabel 30. Figur 119 —123. Rejsekappe med Hætte. Modellen er tegnet i en Overvidde af 55 Cent, og kan altsaa afgive et bekvemt Reisestykke for en Person, hvis Overvidde til Underfrakke er 48 å 50 Cent. Da den første Betingelse, der stilles til et saadant Klædningsstykke, er Bekvemmelighed, er et rummeligt Armhul og et rigelig vidt Ærme nødvendigt, da det ofte bliver baaret over 2 Frakker. Det er derfor ikke nødvendigt, at reducere Armhulsdybden, førend Stykkets