Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
Overvidde overstiger 55 Cent., men da bliver det ogsaa
nødvendigt, thi et for dybt Armhul er lige saa uheldigt
som et for hojt.
Figur 119. Ryggen.
Med den til Overvidden svarende Maalestok (her
Nr. 55) afsættes da Linierne B 12 og D 24, Taille-
linien E er den maalte naturlige Taillelængde, men da
dette Klædningsstykke skal bæres over mindst én Frakke,
maa Taillelængden tillægges 1 å 1 % Cent. — Dette
kun, fordi at Spændstroppen eller Taillebæltet anbringes
lige under Taillelinien, thi det klæder ikke, at Taille-
bæltet sidder for højt oppe. Ryggens Brede ved Halsen
er her som ved Paletot 7 Dele, men kan efter Behag
stilles bredere, men da maa ligeledes Pct. J stilles høiere,
hvorved Axelsømmen kommer til at ligge høiere paa
Skulderen. Hvad Ryggen derved er bleven forhøiet maa
selvfølgelig fradrages Forstykkets Axelparti. Ryggens
Brede forneden Pct. m maa helst være 10 å 14 Cent,
mere, end dens Brede paa D ud til H.
Figur 120. Forstykket.
Som ved tidligere Forklaring over Modeller tjener
Linie b 6 som Støttepunct for Skulderhøiden og Axelens
Stilling saaledes: at for middelhøie Skuldre maa Ryggens
diagonale Linie Pct. G hvile paa denne Linie. Derimod
kan ved meget høie Skuldre Pct. G komme 1 å 2, ja
undertiden 3 Cent, høiere op, hvorimod ved lave og
meget lave Skuldre det modsatte, nemlig at Pct. G kan
komme til at ligge 1 å. 2 endog 3 Cent, under Linie b.
Linie C 8, som i Almindelighed danner Halshullets
Dybde, vilde her passe slet, idet den vilde staae for
høit op i Halsen og derved genere. Halshullet maa
derfor fordybes med ix/2 å 2 Dele, som Linie C C 9, 5
viser. — Linie d 26, Armhullets Dybde, skulde efter
de proportionale Regler reduceres, men da der ved et
saadant Reisestykke kun tages Hensyn til Bekvemmelighed,
har det mindre Betydning om Armhullet skulde blive et
lille Cent, dybere, end Reglerne foreskrive.
Axelens Halshulsspids er her stillet længer fra Grund-
linien end til Frakken: sé Pct. f 6 Dele og 5 Mill. I
Halshullet er anbragt en Cicon af ca. 2 Cent.’s Gjennem-
snit og ført ned i Knappelinien, hvorved den bliver
mindre synlig.
Fra Grundlinien til Pct. m er 7 Dele, hvilke i For-
bindelse med de paa Ryggen fra L til H 5 Dele udgjør
Armhullets Diameter.
Figur 12 i. Ærmet
forsynes i Reglen med de saakaldle Rulleopslag — ikke
fastsyede foroven; forøvrigt er Ærmets Optegning gjen-
tagne Gange forklaret.
Figur 122.
Bred, pelerineformig Krave, maa strækkes godt i
saavel den staaende som den omfaldende Dél, saaledes
at Brukden bliver huul og slutter til Halsen.
Figur 123. Hætte.
Linien fra o a til f danner dens Midte og tages i
Stoffets Brukd. Den hule Linie fra c til ni danner den
Dél af Halshullet, som falder over Ryggen og holder
Brede med denne. Fra m til l tages et Udsnit, som
gaaer op til Linie b Pct. 18. Fra Z til k dannes Resten
af Halshullet. Fra den lodrette Vinkellinie g gaaes et
Cent, indad til h, og fra dette Punct til k bliver Aab-
ningen for Ansigtet. Linien fra a til h bliver Sømmen,
som i Hættens nedhængende Stilling følger Ryggens
Midte. Den stibiede, diagonale Linie, som udgaaer fra
Pct. a er Ombrækningslinien.
Maalene ere angivne ved hvert Punct og Linie,
saaledes, at den ved Anvendelse af Reductions-Schemaet
kan optages i hvilken som helst ønsket Størrelse.
Tabel 31. Figur 124—128.
Rytterkappe med Læg i Ryggen.
Figur 124. Ryggen tages i Stoffets Brukd, men da
hver halve Ryg faaer 3 Læg under Kraven, trækkes den
lodrette Grundlinie a 12 å 14 Cent, fra Brukden, og
paa denne stilles da Længdepuncterne b og c med den
til Overvidden svarende Maalestok, samt Taillelængden
og hele Ryglængden med det originale Centimeter-Maal-
baand, hvorefter Bredepuncterne afsættes og Tegningen
fuldføres som Figuren viser. Det fra Pct. a til Z givne
Tillæg fordeles paa 3 eller 4 Læg pr. halve Ryg, saaledes,
at naar disse er lagt, maa Ryggen holde den Brede ved
Halsen, som Grundformen angiver, hvad enten denne er
7 eller 8 Dele.
Figur 125. Forstykke.
Ved dette er kun at bemærke, at Armhulsdybden
D 26 maa her reduceres efter Reglerne med 2 Mm. for
hvert Cent. Maalestokken er over 50. Alle øvrige Puncter
og Linier blive at behandle som ved Fig. 120.
Figur 126. Ærmet forsynes med det saakaldte Rulle-
opslag, som holdes i en Brede af 13 å 14 Centimeter.