ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
Overvidde overstiger 55 Cent., men da bliver det ogsaa nødvendigt, thi et for dybt Armhul er lige saa uheldigt som et for hojt. Figur 119. Ryggen. Med den til Overvidden svarende Maalestok (her Nr. 55) afsættes da Linierne B 12 og D 24, Taille- linien E er den maalte naturlige Taillelængde, men da dette Klædningsstykke skal bæres over mindst én Frakke, maa Taillelængden tillægges 1 å 1 % Cent. — Dette kun, fordi at Spændstroppen eller Taillebæltet anbringes lige under Taillelinien, thi det klæder ikke, at Taille- bæltet sidder for højt oppe. Ryggens Brede ved Halsen er her som ved Paletot 7 Dele, men kan efter Behag stilles bredere, men da maa ligeledes Pct. J stilles høiere, hvorved Axelsømmen kommer til at ligge høiere paa Skulderen. Hvad Ryggen derved er bleven forhøiet maa selvfølgelig fradrages Forstykkets Axelparti. Ryggens Brede forneden Pct. m maa helst være 10 å 14 Cent, mere, end dens Brede paa D ud til H. Figur 120. Forstykket. Som ved tidligere Forklaring over Modeller tjener Linie b 6 som Støttepunct for Skulderhøiden og Axelens Stilling saaledes: at for middelhøie Skuldre maa Ryggens diagonale Linie Pct. G hvile paa denne Linie. Derimod kan ved meget høie Skuldre Pct. G komme 1 å 2, ja undertiden 3 Cent, høiere op, hvorimod ved lave og meget lave Skuldre det modsatte, nemlig at Pct. G kan komme til at ligge 1 å. 2 endog 3 Cent, under Linie b. Linie C 8, som i Almindelighed danner Halshullets Dybde, vilde her passe slet, idet den vilde staae for høit op i Halsen og derved genere. Halshullet maa derfor fordybes med ix/2 å 2 Dele, som Linie C C 9, 5 viser. — Linie d 26, Armhullets Dybde, skulde efter de proportionale Regler reduceres, men da der ved et saadant Reisestykke kun tages Hensyn til Bekvemmelighed, har det mindre Betydning om Armhullet skulde blive et lille Cent, dybere, end Reglerne foreskrive. Axelens Halshulsspids er her stillet længer fra Grund- linien end til Frakken: sé Pct. f 6 Dele og 5 Mill. I Halshullet er anbragt en Cicon af ca. 2 Cent.’s Gjennem- snit og ført ned i Knappelinien, hvorved den bliver mindre synlig. Fra Grundlinien til Pct. m er 7 Dele, hvilke i For- bindelse med de paa Ryggen fra L til H 5 Dele udgjør Armhullets Diameter. Figur 12 i. Ærmet forsynes i Reglen med de saakaldle Rulleopslag — ikke fastsyede foroven; forøvrigt er Ærmets Optegning gjen- tagne Gange forklaret. Figur 122. Bred, pelerineformig Krave, maa strækkes godt i saavel den staaende som den omfaldende Dél, saaledes at Brukden bliver huul og slutter til Halsen. Figur 123. Hætte. Linien fra o a til f danner dens Midte og tages i Stoffets Brukd. Den hule Linie fra c til ni danner den Dél af Halshullet, som falder over Ryggen og holder Brede med denne. Fra m til l tages et Udsnit, som gaaer op til Linie b Pct. 18. Fra Z til k dannes Resten af Halshullet. Fra den lodrette Vinkellinie g gaaes et Cent, indad til h, og fra dette Punct til k bliver Aab- ningen for Ansigtet. Linien fra a til h bliver Sømmen, som i Hættens nedhængende Stilling følger Ryggens Midte. Den stibiede, diagonale Linie, som udgaaer fra Pct. a er Ombrækningslinien. Maalene ere angivne ved hvert Punct og Linie, saaledes, at den ved Anvendelse af Reductions-Schemaet kan optages i hvilken som helst ønsket Størrelse. Tabel 31. Figur 124—128. Rytterkappe med Læg i Ryggen. Figur 124. Ryggen tages i Stoffets Brukd, men da hver halve Ryg faaer 3 Læg under Kraven, trækkes den lodrette Grundlinie a 12 å 14 Cent, fra Brukden, og paa denne stilles da Længdepuncterne b og c med den til Overvidden svarende Maalestok, samt Taillelængden og hele Ryglængden med det originale Centimeter-Maal- baand, hvorefter Bredepuncterne afsættes og Tegningen fuldføres som Figuren viser. Det fra Pct. a til Z givne Tillæg fordeles paa 3 eller 4 Læg pr. halve Ryg, saaledes, at naar disse er lagt, maa Ryggen holde den Brede ved Halsen, som Grundformen angiver, hvad enten denne er 7 eller 8 Dele. Figur 125. Forstykke. Ved dette er kun at bemærke, at Armhulsdybden D 26 maa her reduceres efter Reglerne med 2 Mm. for hvert Cent. Maalestokken er over 50. Alle øvrige Puncter og Linier blive at behandle som ved Fig. 120. Figur 126. Ærmet forsynes med det saakaldte Rulle- opslag, som holdes i en Brede af 13 å 14 Centimeter.