Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

29 Hvad Opslaget indeholder fra Brukden til den Under- kant, som syes til Ærmet, maa naturligvis Ærmet forkortes. Figur 127 fremstiller Opslagets Form og den stibiede Linie betegner Omslagsbrukden. Figur 128. Bred Pelerinekrave bliver at behandle som Figur 122. Tabel 32. Figur 129—133. Reisemantel med Hætte, egen Opfindelse. Tegnin- gerne til denne indsendte jeg til Europæisk Modeakademi i Dresden, hvor de ere optagne i de der udgivne Mode- journaler for Juni 1879. Maalene til denne ere følgende : 1. Overvidde, 2. hele Ryglængde, 3. Vingens Længde — maales fra Halshullet over Armkuglen ned til midt paa Haanden, — 4. Halsvidde. Figur 129. Ryggen. Ved Optegningen benyttes her, som sædvanligt, den til Overvidden svarende Maalestok, og afsætter efter denne alle Linier og Puncter, med Undtagelse af Ryg- længden , som altid bliver at afsætte med det originale . Centimeter-Maalbaand. For en Person med høie og brede Skuldre maa Ryggen paa Linie b stilles noget bredere see den stibiede Linie med Tillægspuncterne 22 og 28. Alle Puncter og Linier ere angivne med deres Maal og kan saaledes optegnes efter disse. Figur 130. Forstykket. Paa den lodrette Grundlinie afsættes først alle Længde- puncter og trækkes derefter horizontale Linier igjennem disse, hvorpaa Bredepuncteme afsættes. Pra Pct. a til f 7 • Halshulsspidsen dannes af den der indskudte Vinge, og altsaa tages fra Forstykkets Axelparti. Fra Pct. C 9 til Pct. A 15. Ved Sidesøm er Udskjæringen — eller Armhul for Vingens Indsættelse. Fra Halshullet ned i Knappelinien anbringes en Cicon. Imellem 2 den og 3 die Knap fra oven anbringes en saakaldet Muffelomme. Alle Linier er vedføiet Maalene, hvorefter det kan afsættes. Figur 131. Vingen. Den lodrette Grundlinie a svarer til Forstykkets, hvorefter der gaaes ud fra denne paa de horizontale Linier, som ligeledes svarer til de to paa Forstykket stillede og afsatte med den anvendte Maalestok. Pct. / 7 danner Axelens Halshulsspids saaledes som den er fremstillet paa Figur 130, Ligeledes ere Maalene angivne ved alle Puncter og Linier saaledes, at de kan benyttes saavel med større som mindre Maalestok. Ved Mantelens Sammensætning maa Vingen først syes til Forstykket saaledes, at dens Puncter A og C passe paa Forstykkets Puncter A og C. Derefter tilsyes Ryggen fra Halshulspunctet f nedad og lader Ryggens, Vingens og Forstykkets Puncter A passe paa hinanden, og fra dette Punct tages Forstykket med i Sømmen og fortsættes ned til Pct. B paa alle Parter, hvorefter der fortsættes med Ryggens og Forstykkets Sammensætning til Underkanten. Hvis man vil anbringe et Bælte eller en Snor om Livet, gives som betegnet ved Vingens Pct. b en Aabning mellem denne og Forstykke og Ryg, hvor- igjennem Bæltet eller Snoren drages. Figur 132. Hætte. Da alle Puncter og Linier er nøiagtig angivet saa- ledes, at de derefter kan optages, skal her kun bemærkes, at den stibiede Linie indenfor Forkanten betegner en der anbragt Løbegang for en Snor til at trække den sammen med, saaledes at den slutter ved Ansigtet. Figur 133. Kraven. Er middelbred; den opstaaende Del 3 Cent, høi, den omfaldende 8 Cent. bred. Denne Mantel egner sig særlig som Reisestykke med Jernbane, Dampskib eller aaben Vogn, men kan ogsaa, ligesom Hawelock benyttes ved Fodtoure, hvortil den er mere praktisk, idet at Vingen, som er føiet ind under Armen, fuldstændig dækker Underfrakkens Ærme, hvor- imod den fortil løshængende Vinge paa Hawelocken, ved at gaae imod Vinden, blæses tilbage og lader Armen ubedækket. Den rigelige Vidde i Vingen gjør den be- kvem for Armens Bevægelse til alle Sider. Tabel 33. Figur 134—137. Til en Hawelock bruges følgende Maal: 1. Over- vidde, 2. hele Ryglængde, 3. Vingens Længde og 4. Hals- vidde. — Vingens Længde maales fra Axelens Halshuls- spids over Armkuglen ned til midt paa Haanden. Naar Overvidden til Vedkommendes Underfrakke haves, be- høves ikke andet Viddemaal. Taillevidde er kun nødvendig, naar meget stærk Corpulense er tilstede. Figur 134. Ryggen. Denne tages sædvanlig i Stoffets Brukd, hvor dens hele Længde forst afsættes med det originale Centimeter-