Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

yr* ih I I Maalbaand. Derefter tages Maalestokken — kun et Cent, større end det til Sammes Underfrakke anvendte — og afsætter med denne Længdepuncterne B 3 , C 10 og D 36 Dele. Fra F gaaes opad til E med ca. 4 Dele, hvorefter horizontale Linier trækkes ved disse Puncter. Derefter afsættes Bredepuncterne K 8, G 20, Æ 34 og J 50. Fra B til K trækkes den hule Halshulslinie. Fra K gaaes ned gjennem G og H til J. Fra F til J dannes Ryggens Underkant saasedes, at begge Hjørner ere vinkelrette. Figur 135. Forstykket. Fra Vinkelpunctet o a afsættes paa Grundlinien Puncterne b 21/2> C 8, e 27 og f 36 Dele, og ved disse Puncter trækkes nu vinkelret, horizontale Linier. Fra Punct o a til Halshulsspidsen sættes 7 Dele Punct z. Fra Grundlinien til Pct. k stilles 21 Dele. Paa Linie e gaaes ud til Pct. o med 12 Dele, og paa Linie g med 33 Dele. Pct. H paa Ryggens Linie D maa, som Teg- ningen viser, passe paa Forstykkets Pct. H, Linie f og fra disse Puncter af gives Forstykket samme Længde som Ryggen, hvorefter Linie g trækkes ud til Forstykkets Længdepunct i Siden. Fra Linie g gaaes nedad med 5 Dele, som danner Forstykkets Længde fortil. Figur 136. Vingen. Forstykkets Grundlinie overføres paa det til Vingen bestemte Stof, saa langt fra Kanten, at den erholder den til Forstykket svarende Brystbrede. Derefter lægges For- stykket paa Stoffet saaledes, at begges Grundlinier ligge nøiagtigt over hinanden, og tegner da Vingens Halshul efter Forstykkets, samt dens Forkant i Flugt saaledes, at hvis den skal kunne knappes, maa dens Forkant ligge 3 ä 3'/2 Cent, udenfor Forstykkets stibiede Brystlinie. Paa Grundlinien afsættes nu Pct. zZ 15 Dele og trækker der en horizontal Linie ud til Pct. Z 62 Cent. Til sidstnævnte 62 Cent, kommer de 7 Dele fra Grund- linien til Halspunctet Z, som saaledes udgjør Vingens Længde bagtil. Paa Linie f gaaes fra Grundlinien ud til Pct. 5 med 59 Cent., og paa Grundlinien fra Pct. o a ned til Pct. n med 72 Cent. Fra Halspunktet i ned ad den stibiede Linie til Pct. »275 Cent, den Retning, hvor Længdemaalet maa tages og som falder over Armkuglen ned ad Overarmen , er følgelig det Sted, hvor Vingen maa have største Længde. NB. Puncterne Z, s, m og n kan ikke afsættes med Reductions-Schema, men med Centimeter-Maalbaandet, efter det ved Maaltagningen nedskrevne Længdemaal. Vingens Bagside, som bliver sammenføiet med Ryggen, hæves Vg å 3/J: Cent, over Fodstykkets Axelspids, og antager saaledes en buet Form fra Pct. i til Z. Flugten forneden tegnes efter de afsatte Puncter n, m, s og Z. Figur r37. Kraven er pelerineformig og middelbred. Tabel 34. Figur 138—142. Reise-Paletot med kort Pelerine, for Middelstørrelse og normal Legemsform. Figur 138. Ryggen er holdt temlig bred i Taillen, og har helt igjennem en næsten lige Form saavel i dens Midtesøm som Sidesømmen. Paa Grund af dens Be- stemmelse er den meer end almindelig lang, og forsynet med en meget lang Slits, som gaar op til kun 25 Cent, under Taillelinien. Linierne b 12, c 21 og d 24 afsættes som sædvanlig med den til paagjældende Overvidde svarende Reductions-Maalestok. Ligeledes afsættes Pct. k 7 Dele med Maalestokken, hvorimod Rygbreden Pct. ^21 maa afsættes med det originale Centimetermaal efter det ved Maaltagningen nedskrevne Rygbredemaal, med Tillæg af det fornødne Sømmerum. løvrigt giver de anførte Bog- staver og Tal den fornødne Veiledning. Figur 139. Forstykket. Naar et Klædningsstykke udelukkende skal bæres knappet i Halsen, bliver det nødvendigt at give Axelen og Halshullet en anden Stilling end den almindelige for- omfalden Klap. Istedetfor, at der fra Pct. A i Reglen gaaes ned til Pct. C med 8 Dele, maa her gaaes ned til dette Pct., Halshulsdybden med 10 Dele. Da der ved Reiseoverstykker fornemmelig tages Hensyn til Bekvemmelighed, maa Armhullets Dybde Pct. D helst stilles 27 Dele ned fra A. — Dog maa iagttages, at naar Overvidden overstiger 50 Cent, maa, som tidligere anført, dette Tal, eller med andre Ord Armhulsdybden formindskes med 2 Mm. for hvert Cent., som Overvidden er derover, da Armhullet ellers vil blive for dybt, hvilket er lige saa uheldigt, om ikke mere, end om det er for høit; thi om Armhullet ikke skulde være tilstrækkelig dybt, kan dette lettere rettes, end naar det er for dybt. Linie B er her stillet 7 Dele ned, hvorved Axelspidsen og Ryggens Punct i mødes paa denne. Da Halshullet her er stillet dybere end sædvanlig, maa som Følge deraf Pct. f stilles længere frem, nemlig fra Pct. A til f -j Dele. Paa Linie C er fra Grund- linien til Pct. h 20 Dele, hvoraf den i Halsen anbragte Cicon optager c. i1^ Del. Det er her nødvendigt at have maalt en Halsvidde paa Vedkommende og indrette