ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
3i Halshullet efter denne, men om det skal være større eller mindre, maa Rettelsen ske ved Pct. h. Ligesom Overpartiet fordres bekvemt, saaledes maa ogsaa Nederpartiet være rigelig vidt, derfor maa den nedskrevne Sædevidde gives et Tillæg af 7 å 8 Dele; den maales over Puncterne p. ca. 18 ä 20 Cent, under Taillelinien. Den nedskrevne Taillevidde maa ligeledes gives et Tillæg, dog kun af 5 å 6 Dele, og maales paa Linie E. Høire Forstykke gives et Tillæg, som begynder ud for Taillelinen E eller lidt ovenfor denne, og forneden gaaer c. 3 Cent, udenfor venstres Forkant, som den stibiede Linie viser; derved dækker Forstykkerne mere over hinanden i Nederpartiet. Figur 140. Ærmet. I Analogi med det foranførte maa dette ligeledes stilles lidt videre end til andre Frakker i Almindelighed, gjennemgaaende 1 Schemadél videre. Ærmekuglens Pct. a stilles mindst 3 Dele over Linie b og Pct. g stilles 9 Dele fra Grundlinien, hvilket sidste Punct ved Ærmets Ind- sætning maa passe paa Ryggens Pct. g. De paa Tegningen anbragte Maalangivelser giver forøvrigt den tilstrækkelige Veiledning. Figur 141. Kort Pelerine. Optegningen af Modellen til denne skeer bekvemmest ved, først at lægge Ryggen paa Papiret og aftegne denne som de anbragte Stibier vise; men da dennes Axelsøm maa ligge høiere end den paa Ryggen og Forstykket, gives ved Halshullet fra f til k et Tillæg af c. 4 Cent. og fra Pct. i ved Armhullet til Linie c, hvor Axelsømmen støder paa denne, gives 6 Cent. Det forreste Parti be- handles paa lignende Maade, idet man nu lægger For- stykket paa, saaledes stillet, at Pelerinens Forkant kommer til at danne en Vinkel med Ryggens Midte (Linien fra a til e) aftegner Forstykkets Halshul og Skulderparti som den stibiede Figur viser, og retter Pelerinens Forkant efter Forstykkets; tillige maa Forstykket anlægges saaledes, at der ved Armkuglen bliver en Aabning mellem For- og Bagparti paa 4 å 5 Cent, alt efter som man vil give Kuglen meer eller mindre Fyldighed. Distancen mellem Bagpartiets Pct k og Forpartiets Pct. f fremkommer der- ved af sig selv. Som den stibiede Figur viser, maa det der er tillagt Bagpartiet igjen tages fra Forpartiet. Pelerinens Brede over Ryggen maa være 1 å 11/2 Cent, bredere end Paletots-Ryggen for at den ikke skal stramme. Indskjæringen for Kuglen gaar paa Rygpartiet ned til Linie d og paa Forpartiet ned til Linie e. Kuglen maa indpresses. Vil man indrette en saadan Pelerine til, at den efter Behag baade kan sættes paa og tages fra, er det bedre at give et Tillæg udenfor det tegnede Halshul af i1/^ ä 2 Cent, for deri at anbringe Knaphuller, end at tilsætte en særskilt Linning. Selvfølgelig maa dette Tillæg strækkes i Kanten saaledes, at det antager samme Form som en tilsat Linning. Figur 142. Kraven. Denne har en Bredde af 11 Cent., hvoraf 3 */2 å 4 Cent, falder paa den opstaaende Dél, som maa strækkes godt i Underkanten og holdes ind i Brukden. Capitel 7. Praktisk Veiledning ved Prøvning af Kjoler og Frakker og hvorledes man derefter paa hensigtsmæssigste Maade.retter ind for at fjerne de ved Tilskjæringen be- gaaede Feil, samt en Paavisning af, hvad der i de allerfleste Tilfælde er Aarsag til de hyppigst forekommende Feil, særlig denne, at det øverste Rygparti bliver for stort, og i Forbindelse dermed Skulderstillingen forrykket. Tabel 35. Figur 143—146. I Figur 143 gives en Fremstilling til Anskuelig- gjørelsen af, hvilke Følger en urigtig Behandling af Keisersnittet kan have, saaledes at en efter de foran be- skrevne Regler for det proportionale System vel tilskaaren Model derved kan blive gjort ubrugelig, og saaledes skuffe Ens bedste Forventninger. For at gjøre dette saa tydeligt og fatteligt som vel muligt, er Modellens Bagparti (Ryg og Side) fremstillet i tvende forskjellige Stillinger, saaledes at dens rette Stil- ling i alle dens Puncter og Linier er betegnet med »Æ<, hvorimod den med »2?« betegnet og med Stibier tegnede Figur viser den forandrede Stilling, som fremkommer ved at udtage en saadan Kile i Keisersnittet som her er tegnet. Som Figuren viser, bevirker et saadan behandlet Keisersnit, at Sidelinien l trækker sig indad forneden og gaaer tilbage foroven, saaledes som den stibiede Linie »2?« viser, og derfor ikke mere har parallel Retning med Forstykkets lodrette Grundlinie »A«. Da Ryggen nu