Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
32
tnaa følge Sidestykket i dets forandrede Stilling, bliver
Følgen heraf, at den foroven fjerner sig fra sin oprinde-
lige Stilling saaledes som »7?« viser, ca. 5 Cent, tilbage
fra »A« eg forneden trækker sig indad som »B«, hvor-
ved den kommer til at ligge for haardt paa i Taillen og
bliver for stor i Overpartiet; tillige følger deraf, at Axel-
spidsen bliver for høi, hvorved der lægger sig Folder
fra Halshulsspidsen ned foran Armhullet, saa at dette trykker
generende. Den almindelige Maade, hvorpaa disse Feil
rettes, er: som i Figur 144 er betegnet ved Stibier, at
trække Sidespidsen ved Armhullet 1 å. 2 Cent, indad, ja
undertiden endnu mere, derpaa tage 1 å 2 Cent, ud af
Armhullet fortil, samt sænke Axelspidsen, som paa Grund
af Bagpartiets forandrede Stilling er bleven for høi. Hvis
der nu ikke er givet en rigelig stor Brystbrede, bliver
Klædningsstykket ved en saadan Operation for snevert
■over Brystet, og denne Feil bliver da vanskelig at rette.
Sidelinien l, som skulde tjene som Rettelinie for
Skjødets Stilling i Foldpartiet, egner sig nu ikke dertil
efter at den har indtaget en saadan forandret Stilling som
ved »B«- betegnet; thi hvis man nu vilde stille Skjødets
Retning i Folden efter denne, og med de samme Regler
som foran er forklaret over Skjødets Stilling saavel i
Sædepartiet som i Forpartiet, vilde Skjødet blive for
stramt over Sædet og derved komme til at skræve. Dette
gjælder baade Kjole-, Frakke- og Jaquetskjødet.
Er nu en Model nøiagtig tegnet og tilskaaren efter
den i dette Værk for det proportionale System givne An-
visning, men derefter begaaet det Misgreb, at skjære
Keisersnittet ud som foran beskreven og paa Fig. 143
betegnet, og derved forvansket dens Stilling, maa man
søge at bringe den tilbage i sin oprindelige og correcte
Stilling igjen, hvilket bedst udføres som følger:
Har man nu, hvad man i alt Fald bør, givet For-
stykket et Indlæg, eller Tillæg, i Keisersnittet paa ca.
2 ä 3 Cent., saa fastholder man nu Sidestykket paa sit
Punct ved Armhullets Dybdelinie d og rykker det forneden
saa langt tilbage indtil dets Sidelinie l gaaer aldeles
parallel med Forstykkets Grundlinie A\ Halshulsspidsen,
Sidespidsen og Taillespidsen som paa en velkonstrueret
Model maa staae i et bestemt Forhold til hinanden, har
da derved indtaget sin oprindelige og rette Stilling igjen.
Viser der sig ved Prøvningen endnu de omtalte Folder
fra Halshulsspidsen ned foran Armhullet, og den generer
der, beviser dette, at Skulderstillingen er for høj i Forhold
til Vedkommendes Legemsbygning. Dette undersøges saa-
ledes: Med den ene Haand fastholdes Ryggen paa sin
Plads ved Axelsømmen, medens man med den anden
skyder Skulderen, eller Axelstykket, opad mod Ryggen
indtil Folderne er fjernet og Stykket falder glat til paa
Brystet; dog maa herved iagttages, at den ikke strammes
for stærkt op paa dette Punct, saa at den kommer til at
ligge for haardt paa her og generer, thi derved vil den
tillige løfte sig fra Halsen, istedetfor at slutte godt til den.
Det anbefales ogsaa at give Axelsømmen et Indlæg
af mindst 1 Cent.; thi i det Tilfælde, at Vedkommende
skulde være meget høiskuldret, saa at Frakken vilde ligge
for haardt paa Axelknogien og derved gaa fra Halsen,
vil et saadant Indlæg komme tilgode der, ved med dette
at hæve Axelsømmen paa dette Punct, hvorved den gives
Luft saa at den falder til Halsen uden at knibe den ind
paa Halshulsspidsen; thi hvad den knibes ind der for-
korter Armhulsdybden, saa at denne som Følge deraf
maa sænkes i Forhold dertil.
Som bekjendt gives i vort Fag mange vanskelige
Opgaver at løse, formedelst de mange Deformationer af
det menneskelige Legeme, meer eller mindre synligt
fremtrædende, og meer eller mindre vanskelige at beklæde
tilfredsstillende; thi det er ikke engang nok, at et Klæd-
ningsstykke passer efter Legemets Form, det skal endogsaa
passe efter Vedkommendes Smag og Lune, og hvad
Naturen har ladet mangle, maa Skrædderens Kunst
erstatte.
Der gives nu ogsaa Legemsformer, der tage sig ud
som normale eller vel proportionerede, og som dog alligevel
ofte kan skaffe Skrædderen Bryderier. Blandt disse kan
nævnes: Tilbagebøiet Holdning, og som Følge deraf
smal Ryg, høit hvælvet Bryst, hul Taille og temmelig
udstaaende Sædeparti.
En saadan Figur forløber mangen Een sig paa, idet
han ikke under Maaltagningen har opserveret dette, og
itide taget Forholdsregler derimod, men ved Tilskjæringen
ligefrem optegnet Modellen i samme Stilling som til en
velproportioneret Figur, eller maaske benyttet en Andens
Model, hvis Legemsbygning og Holdning er meget for-
skjellig fra denne, og uden at foretage de nødvendige
Forandringer, svarende til den paagjældende Legemsform
og Holdning. Resultatet bliver da, at Frakken bliver
for stor over Rygpartiet, kniber i Armhullet fortil og er
for knap over Brystet, forudsat, at dette ikke fra først
af er skaaren for stort, saa at det kan taale at miste
noget af sin Brede.
Naar et saadant Klædningsstykke efter Prøvningen
skal rettes ind, bliver sædvanlig den overflødige Vidde
taget fra Sidestykket, saaledes som ved Fig. 144 er be-
tegnet med Stibier, at Sidespidsen trækkes 1 x/2 a 2 Cent,
indad, og i samme Forhold tages da ud af Armhullet
fortil, og Axelspidsen sænkes.
I Modsætning til denne Fremgangsmaade gives i