ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
32 tnaa følge Sidestykket i dets forandrede Stilling, bliver Følgen heraf, at den foroven fjerner sig fra sin oprinde- lige Stilling saaledes som »7?« viser, ca. 5 Cent, tilbage fra »A« eg forneden trækker sig indad som »B«, hvor- ved den kommer til at ligge for haardt paa i Taillen og bliver for stor i Overpartiet; tillige følger deraf, at Axel- spidsen bliver for høi, hvorved der lægger sig Folder fra Halshulsspidsen ned foran Armhullet, saa at dette trykker generende. Den almindelige Maade, hvorpaa disse Feil rettes, er: som i Figur 144 er betegnet ved Stibier, at trække Sidespidsen ved Armhullet 1 å. 2 Cent, indad, ja undertiden endnu mere, derpaa tage 1 å 2 Cent, ud af Armhullet fortil, samt sænke Axelspidsen, som paa Grund af Bagpartiets forandrede Stilling er bleven for høi. Hvis der nu ikke er givet en rigelig stor Brystbrede, bliver Klædningsstykket ved en saadan Operation for snevert ■over Brystet, og denne Feil bliver da vanskelig at rette. Sidelinien l, som skulde tjene som Rettelinie for Skjødets Stilling i Foldpartiet, egner sig nu ikke dertil efter at den har indtaget en saadan forandret Stilling som ved »B«- betegnet; thi hvis man nu vilde stille Skjødets Retning i Folden efter denne, og med de samme Regler som foran er forklaret over Skjødets Stilling saavel i Sædepartiet som i Forpartiet, vilde Skjødet blive for stramt over Sædet og derved komme til at skræve. Dette gjælder baade Kjole-, Frakke- og Jaquetskjødet. Er nu en Model nøiagtig tegnet og tilskaaren efter den i dette Værk for det proportionale System givne An- visning, men derefter begaaet det Misgreb, at skjære Keisersnittet ud som foran beskreven og paa Fig. 143 betegnet, og derved forvansket dens Stilling, maa man søge at bringe den tilbage i sin oprindelige og correcte Stilling igjen, hvilket bedst udføres som følger: Har man nu, hvad man i alt Fald bør, givet For- stykket et Indlæg, eller Tillæg, i Keisersnittet paa ca. 2 ä 3 Cent., saa fastholder man nu Sidestykket paa sit Punct ved Armhullets Dybdelinie d og rykker det forneden saa langt tilbage indtil dets Sidelinie l gaaer aldeles parallel med Forstykkets Grundlinie A\ Halshulsspidsen, Sidespidsen og Taillespidsen som paa en velkonstrueret Model maa staae i et bestemt Forhold til hinanden, har da derved indtaget sin oprindelige og rette Stilling igjen. Viser der sig ved Prøvningen endnu de omtalte Folder fra Halshulsspidsen ned foran Armhullet, og den generer der, beviser dette, at Skulderstillingen er for høj i Forhold til Vedkommendes Legemsbygning. Dette undersøges saa- ledes: Med den ene Haand fastholdes Ryggen paa sin Plads ved Axelsømmen, medens man med den anden skyder Skulderen, eller Axelstykket, opad mod Ryggen indtil Folderne er fjernet og Stykket falder glat til paa Brystet; dog maa herved iagttages, at den ikke strammes for stærkt op paa dette Punct, saa at den kommer til at ligge for haardt paa her og generer, thi derved vil den tillige løfte sig fra Halsen, istedetfor at slutte godt til den. Det anbefales ogsaa at give Axelsømmen et Indlæg af mindst 1 Cent.; thi i det Tilfælde, at Vedkommende skulde være meget høiskuldret, saa at Frakken vilde ligge for haardt paa Axelknogien og derved gaa fra Halsen, vil et saadant Indlæg komme tilgode der, ved med dette at hæve Axelsømmen paa dette Punct, hvorved den gives Luft saa at den falder til Halsen uden at knibe den ind paa Halshulsspidsen; thi hvad den knibes ind der for- korter Armhulsdybden, saa at denne som Følge deraf maa sænkes i Forhold dertil. Som bekjendt gives i vort Fag mange vanskelige Opgaver at løse, formedelst de mange Deformationer af det menneskelige Legeme, meer eller mindre synligt fremtrædende, og meer eller mindre vanskelige at beklæde tilfredsstillende; thi det er ikke engang nok, at et Klæd- ningsstykke passer efter Legemets Form, det skal endogsaa passe efter Vedkommendes Smag og Lune, og hvad Naturen har ladet mangle, maa Skrædderens Kunst erstatte. Der gives nu ogsaa Legemsformer, der tage sig ud som normale eller vel proportionerede, og som dog alligevel ofte kan skaffe Skrædderen Bryderier. Blandt disse kan nævnes: Tilbagebøiet Holdning, og som Følge deraf smal Ryg, høit hvælvet Bryst, hul Taille og temmelig udstaaende Sædeparti. En saadan Figur forløber mangen Een sig paa, idet han ikke under Maaltagningen har opserveret dette, og itide taget Forholdsregler derimod, men ved Tilskjæringen ligefrem optegnet Modellen i samme Stilling som til en velproportioneret Figur, eller maaske benyttet en Andens Model, hvis Legemsbygning og Holdning er meget for- skjellig fra denne, og uden at foretage de nødvendige Forandringer, svarende til den paagjældende Legemsform og Holdning. Resultatet bliver da, at Frakken bliver for stor over Rygpartiet, kniber i Armhullet fortil og er for knap over Brystet, forudsat, at dette ikke fra først af er skaaren for stort, saa at det kan taale at miste noget af sin Brede. Naar et saadant Klædningsstykke efter Prøvningen skal rettes ind, bliver sædvanlig den overflødige Vidde taget fra Sidestykket, saaledes som ved Fig. 144 er be- tegnet med Stibier, at Sidespidsen trækkes 1 x/2 a 2 Cent, indad, og i samme Forhold tages da ud af Armhullet fortil, og Axelspidsen sænkes. I Modsætning til denne Fremgangsmaade gives i