Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
Afdeling B: Det anthropotrigonometriske System.
(Legemsudmaaling).
For den, som ikke før har beskjæftiget sig med
dette, eller søgt at sætte sig ind i et saadant, vil det vel
nok ved en blot overfladisk Betragtning synes noget
compliceret og besværligt at udføre i Praxis; men det er
langt fra saa besværligt som det har Udseende af, og
enhver Fagmand, som elsker sit Fag og søger at udvikle
sine Evner for at opnaa den størst mulige Dygtighed og
gaa fremad med Tidens stigende Fordringer, han gyser
ikke tilbage men tager modig fat paa Sagen, undersøger
og prøver hvilke Fordele han kan bringe derud af.
Nu vil vel nok En og Anden indvende, at en saa
compliceret Maaltagning vil medtage for megen Tid og
tillige, at det vil trætte Kunden at staa saa længe under
Maaltagning, samt, at der i en Forretning, hvor der er
meget at bestille, ikke kan ofres saa megen Tid paa
Tilskjæringen af et Klædningsstykke, som dette System
fordrer.
Det skal indrømmes, at saavel Maaltagning som Til-
skjæring efter dette System vil medtage lidt mere Tid,
end naar der kun tages nogle faa nødvendige Størrelses-
maal, og derefter ved Tilskjæringen anvende en Model,
som nogenlunde har den passende Størrelse, men udem
at tage Hensyn til, om dens Form svarer til Vedkommendes
Figur og Holdning, forladende sig paa, at det Manglende
kan klares ved Prøvningen.
Ved en saa overfladisk Maaltagning som sidstnævnte
kan Prøvningen ofte medtage endnu mere Tid end der
behøves til en correct Maaltagning — mon dette da ikke
ogsaa kan trætte Kunden? Derefter skal Klædningsstykket
rettes ind efter de gjorte Bemærkninger, hvilket under-
tiden kan medtage endnu mere Tid end den første Til-
skjæring, og ofte give En Bryderier med at faae det til
at passe som det bør. Altsaa den Tid der er bleven
sparet ved den hurtige Maaltagning og Tilskjæring, maa
nu ofres paa Prøvning og Indretning.
Mon da ikke en fuldstændig og correct Maaltagning
og Tilskjæring blive den fordelagtigste, selv om den
skulde medtage lidt mere Tid; thi for det første er man
ikke udsat for at faae Klædningsstykket forpasset, og for
det andet kan der spares Tøi ved en accurat Tilskjæring,
idet man ikke behøver at skjære Stykket for stort for at
have Noget at rette paa efter Prøvningen.
Capitel i.
Om Maaltagning til Kjole, Frakke
og Jacke i „Det antropotrigonometriske System”.
Med Hensyn til, om Maalene til Kjole eller Frakke
skulle tages uden paa Frakken eller inde paa den blotte
Vest, er der delte Meninger. Jeg har forsøgt begge
Maader, og foretrækker ubetinget, at tage alle Maalene
udenpaa Frakken, med Undtagelse af: Overvidde, Taille-
vidde og Sædevidde, som uomtvistelig bør tages paa den
blotte Vest.
Til Maaltagning i dette System maa foruden det alminde-
lige Centimeter-Maalbaand anvendes følgende Apparater:
i) Et corporismetrisk Taillebælte, som lægges vandret
omkring Taillen tæt nede ved Hoften, for at markere den
naturlige Taillelængde.
2) Et Anthropometer, som stilles lodret under høire
Arm og fastholdes forneden med Taillebæltet.