Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

 Naar større Deformiteter ere tilstede, bliver det nød- vendig, at maale venstre Side samtidig med at høire Side maales. bor at udføre denne Udmaaling nøiagtig behøves: 3) En Rygdélingslirieal, bestaaende af en Staalfjeder, saa lang som den længste naturlige Taille kan forekomme, ca. 52 Cent. Denne forsynet foroven med en lille naalespids Krog, som hæftes fast oppe under Kraven, lige over Ryggens Midtesøm, samt tvende af Messing construerede Skydere, hvoraf den nederste er forsynet med en lille 1 ap, som stilles ind i den paa Taillebæltets Midte anbragte Øsken, og den anden stilles i Høide med Armhulsdybden, hvorved Taillelængden deles i to Dele, nemlig Sidehøide og Ryghøide. Endvidere behøves: 4) Et Anthropometer til venstre Sides Udmaaling, hvilket ligeledes stilles lodret under venstre Arm, ligesom Nr. 2 er stillet under den høire. Da det ofte er Tilfældet, at den Frakke eller Kjole man kommer til at maale paa, er belæsset med en over- flødig Mængde Vat, særlig paa Skulderen, saa at Ved- kommende næsten er vanskabt af dette Materiale, bliver det nødvendigt, førend man skrider til Maaltagning, at erkyndige sig om hvormeget den indeholder af dette Stof, da Maalene i saadant Tilfælde kan forvanskes og blive upaalidelige; thi en nøiagtig og omhyggelig Maaltagning er den første Betingelse for et godt Resultat. Maal Nr. 1. Overvidden maales paa den blotte Vest. Maalbaandet anlægges tæt op under Armene, horizontalt om Skulderbladene og samles midt paa Brystet, idet at Kunden lader Armene synke ned, hvorved den rigtige Vidde fremkommer. Maalet tages let tilsluttende, saaledes at Aandedrættet er frit. Maal Nr. 2. Taillevidden eller Livvidden maales ligeledes paa den blotte Vest, tæt nede ved Hoften paa det saakaldte Bæltested, let tilsluttende. Maal Nr. 3. Sædevidden maales over Benklæderne paa det fyldigste Sted over Sædet, hvilket i Reglen findes ved at inddele Partiet fra Bæltestedet til Skridtet i 3 Dele, og det fyldigste Sted vil da i Reglen falde paa den 2den Irediedel fra oven, hvor altsaa Maalet tages, lige- ledes let tilsluttende. Frakken maa nu tilknappes og alle efterfølgende Maal tages udenpaa denne. Maal Nr. 4. Rygbreden. — Til en regelmæssig Legemsform vil den halve Rygbrede andrage mindst 3/8 af Overvidden — det vil sige 18 Dele af den til Over- vidden svarende Maalestok, og høist 19 Dele af Samme. Naar Rygbreden maales maa Kundens Arme hænge lige ned, og man undersøger da, om den Frakke man maaler paa har en til Personens Bygning og Holdning svarende Rygbrede, eller om den bør være smallere eller bredere. Der maales da fra venstre fil høire den Rygbrede niari har funden passende for Vedkommende, hvad enten den er mindre eller større end den der maales paa. Ved Nedskrivning af Overvidde, Taillevidde, Sæde- vidde og Rygbrede, skrives kun det halve af Beløbet, f. Ex.: Istedetfor 96—- skrives 48. og istedetfor 38— skrives 19, derved er Maalene lettere at inddele ved Optegningen af Modellen eller Klædningsstykket. Maalene Nr. 5 og 6. Ærmelængden. Høire Arm stilles i en næsten horizontal Stilling, lidt fremadbøiet ved Skulderen saaledes, at Ærmet falder glat til uden at strækkes eller strammes. Ved Albuen bøies Armen fremad saaledes, at den danner en stump Vinkel. Maalbaandet anlægges nu paa Ryggens Midtesøm, føres der fra ud til Albuen og videre ud til Haanden, uden at slippe Maal- baandet ved Ryggens Midtesøm; thi ved at flytte venstre Haand derfra hen til Armhullet, og saa igjen flytte Haanden derfra til Albuen for at maale ud til Haanden, kan man risikere at faae forkerte Maal, da saavel Ærmet som Armens Hud over Albuen er løs og bevægelig. Maal Nr. 5 : Længden til Albuen, og Nr. 6: Længden til Haanden nedskrives da. Maal Nr. 7: den naturlige Taillelængde, danner, særlig i dette System, et vigtigt »Støttepunct. For at maale denne nøiagtig spændes det corporismetriske Taille- bælte meget fast om Livet, saa tæt ned til Hoften som muligt, og stilles aldeles vandret — det vil sige, at det saavel for og bag som i Siderne, ligger lige høit fra Gulvet. Derefter undersøges, om Halshulssømmen paa den Frakke eller Kjole man maaler paa, er paa sin rigtige Plads, i modsat Fald sættes et Mærke, hvor den bør være. Der maales da fra dette Mærke ned til Taillebæltets Underkant, og samtidig dermed bestemmer man hvormeget det forlængede Taille-Maal Nr. 8 skal holde. Maalbaandet fastholdes nu i Taillén medens Kjolens eller Frakkens hele Længde maales, Maal Nr. 9, hvorefter disse 3 Maal nedskrives. Angaaende den forlængede Taille henvises til An- mærkningen Side 8 i det proportionale System. Det anthropotrigonometriske Systems Maalsats ind- deles i 2 Afdelinger, hvoraf de foran beskrevne 9 Maal benævnes »Maalsats A« og de efterfølgende benævnes »-#«• Til Anskueliggjørelse af hvorledes disse Maal tages, giver Tabel I, Fig. 1, en tydelig Fremstilling. (Denne Figur viser høire Sides Udmaaling). Det corporismetriske Taillebælte maa endnu være paa den Plads som det blev stillet ved Taillelængdens Maaling, uden i mindste Maade at have forandret sin Stilling. Anthropometeret, som maa være construeret saaledes, at det kan forkortes eller forlænges efter Personens ❖