Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

virkelige Sidehøide, stilles nu lodret under høire Arm, tæt op i Armhullet, men — dog ikke saa høit op at det generer —- og skydes forneden ind under Taillebæltet, hvorved det her holdes fast. Det er af Vigtighed, at dette Apparat stilles saa lodret som muligt, da det har stor Indflydelse paa de følgende Maal om det staar lodret eller ikke, navnlig paa Avancement-Maalet, Taillebøi- ningen, Armhulsdybden og Skulderhøiden. Er nu Anthropometeret bragt i rigtig Stilling, maales med det ved samme hængende Maalbaand fra Central- punctet »C« ned til Taillebæltets Underkant Punct D, derved haves Sidehøiden, Maal Nr. 10. Med den her fundne Sidehøide gaaes nu fra Ryggens Taillepunct D paa dens Midtesøm opad til C og sætter der Mærket, som deler den naturlige Taillelængde i Sidehøide og Ryghøide. Maal Nr. 11. Avancement, eller Armhullets Frem- træden, maales med samme Maalbaand fra Centralpunctet C under Armen ud til Ryggens Midtesøm ved Sidehøide- punctet C og tages fast tilsluttende. Derefter følger Maal Nr. r2, Taillebøiningen, som ligeledes udgaaer fra Centralpunctet og føres ned til Ryggens Taillepunct D. Dette Maal maa ikke tages stramt. Maalbaande^ føres nu om foran Armhullet op til Nakkepunctet A ved Ryggens Midtesøm: dette bliver Maal Nr. 13, Armhulsdybden, og som maa tages fast tilsluttende. Maal Nr. 14, korte Skulderhøide, udgaaer ligeledes fra Centralpunctet og føres op over Axelknokkelen ned til Ryggens Sidehøidepunct C og maa ligeledes tages fast tilsluttende. Maal Nr. 15, lange Skulderhøide, udgaaer ogsaa fra Centralpunctet og føres op over Axelen tæt ud mod Armhullet ned til Taillebæltets Underkant, Pct E og tages ligeledes fast tilslutteude. Maal Nr. 16, Sidebrede, gaar fra Ryggens Midte- søm hen til Anthropometeret og det Tal som Talliebæltet her viser, noteres da. — Maalene Nr. 16, 17 og 18 kan ikke maales med det ved Anthropometeret hæftede Maalbaand, men maa maales med det løse Maalbaand. — Maal Nr. 16 tjener som Tilslutningspunct for det næst- følgende Maal. Maal Nr. 17. Rygbustehøide maales, som bemærket, med det løse Centimetermaalbaand, og udgaaer fra Hals- hvirvelpunctet A ned over Skulderbladet til Sidebrede- punctet D ved Taillebæltets Underkant. Dette Maal tjener til at vise hvor høit Ryggen skal stilles til Halsen. Maal Nr. 18. Forlængden udgaaer ligeledes fra Halsvirvelpunctet A ned til Taillebæltets Underkant, midt for Brystet, det vil sige: paa Halvdelen af Taillevidden, regnet fra Ryggens Midtesøm. Maal Nr. 19. Brystbreden maales helst med det paa Anthropometeret hæftede Maalbaand og føres derfra over til venstre Armhul, og trykker det ind foran Arm- knokkelen; af dette Maal nedskrives det Halve. For regelmæssig Legemsform tages de sidstnævnte 10 Maal (Maalsats 2?) kun paa Overkroppens høire Parti; men naar Deformiteter er tilstede, maa disse Maal lige- ledes tages paa venstre Parti, for derved at finde For- skjellen mellem de to Partier. I den Hensigt anbringes under venstre Arm et Anthropometer i Lighed med det under høire Arm anbragte, og paa samme Maade stillet. For hvert Maal der nu tages paa høire Sideparti tages strax umiddelbart derefter det Samme paa venstre i alle efterfølgende Maal. Men foruden disse 10 Maal maa i dette Tilfælde endnu tages 2 Suppleringsmaal, ligeledes paa begge Sider; disse ere: Maal Nr. 20, Skulder- bøining, som ligeledes udgaaer fra Centralpunctet C. Maalbaandet føres derfra under Armen over Skulderbladet op til Nakkehvirvelen, Punct A. Dette Maal viser hvor- meget Sidespidsen ved Armhullet skal trækkes ind, og yder derved god Tjeneste, naar man skal tegne en Model til en rundrygget eller foroverbøiet Person. Maal Nr. 21 — Diagonalen, gaar ogsaa ud fra Central- punctet C og støder sammen med Forlængdepunctet i naturlig Taille fortil, og giver saaledes derved, i Forbin- delse med Maalene Nr. 17 og 20, en Fremstilling af Personens Bygning og Holdning. Tabel 2. Figur 2 giver en tydelig Fremstilling af hvorledes den her beskrevne Maaltagning skal udføres. Den foran omtalte Rygdelingslineal, som maa anvendes naar Udmaaling af begge Sider skal foretages, er her stillet ved Ryggens Midtesøm. Denne er forsynet med en Skyder, som stilles i samme Høide fra Taillebæltets Underkant som den maalte Sidehøide angiver og saaledes deler den naturlige Taillelængde i Sidehøide og Ryghøide ved Punct C. Maalene maa tages og nedskrives i følgende Orden: Maalsats A. Nr. i. Overvidde ,, 2. Taillevidde ,, 3. Sædevidde ,, 4. Rygbrede ,, 5. Ærmelængde til Albue ,, 6. do. til Haanden ,, 7. naturlig Taillelængde „ 8. forlænget Taille „ 9. Skjødlængde eller hele Længde. Maalsats B. Nr. 10. Sidehøide ,, 11. Avancement ,, 12. Taillebøining ,, 13. Armhulsdybde ,, 14. korte Skulderhøide „ 15. lange do. ,, 16. Sidebrede ,, 17. Rygbustehøide ,, i8.Forlængde ,, 19. Brystbrede De 2 Suppleringsmaal Nr. 20. Skulderbøining ,, 21. Diagonalen.