Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

37 Tabel 3. Figur 3—5. Figur 3. Opstilling af Skelettet til Ryggen. Naar der er trukken en lodret Linie langs Stofkanten, saa lang som Ryg og Rygskjød tilsammen, stilles foroven ved Pct. A en vinkelret Tverlinie. Derpaa afsættes naturlig Taillelængde Pct. D, forlænget Taille E og Frakkens eller Kjolens hele Længde. Derefter gaaes fra Taillepunctet D opad med Side- høiden Maal Nr. 10 og sætter der Pct. C. Den Distance som nu ligger mellem A og C kaldes da Ryghøiden, og denne deles nu i 2 lige store Dele, hvorved Pct. B fremkommer. Ved de anførte Puncter B, C, D og E trækkes nu vinkelrette horizontale Linier. Derpaa gaaes paa Linie E indad med 2 Cent, og fra dette Punct trækkes nu opad til A den Linie som danner Ryggens Midtesøm, hvorefter alle Bredepuncter afsættes som følger: Ryggens Brede i Halshullet Pct. F 6 Dele + Sømmerum, Ryggens Brede paa Linie JB ud til G + 2 Sømmerum, og Ryggens Brede i Taillen paa Linierne D og E, hvilke sidste afhænger af Moden. Ved Pct. G Rygbreden, stilles en lodret Linie paa hvilken Ryggens Brede ved Armhullet afsættes, og som helst maa stilles lige meget over og under Linie B. Breden her er ligeledes en Modesag eller Smagssag, men hvis man vil følge en Middelvei, vil det være mest pas- sende at stille dens Brede her med 5 Dele nemlig 2x/2 Del over Linie B og 2 l/2 Del under denne. Dog er det ikke en absolut Betingelse at dele Breden saaledes som her anført, thi hvis man foretrækker at lægge Axelsømmen enten høiere eller lavere, vil dette ikke kunne gribe for- styrrende ind i Pasningen, da Skulderhøidemaalet regulerer Stillingen saaledes, at Forstykkets Axelspids faaer en dertil svarende Stilling. Fig. 4 fremstiller den færdigtegnede Ryg, udført efter alle paa Skelettet, Fig. 3, stillede Linier og Puncter og er altsaa dermed forklaret. Figur 5. Skelet til Forstykket. Først trækkes en lodret Grundlinie, som her betegnet, fra O A til E og fra O A trækkes derpaa vinkelret en horizontal Linie. Fra denne Linie gaaes nedad med 8 Dele og stiller der Pct. B, hvor der ligeledes trækkes en vinkelret Tverlinie. Derpaa gaaes fra Ö A ud med 5 Dele og stiller der Pct. F og fremdeles paa samme Linie, ud med 13 Dele og stiller der Pct. g.. Paa Linie B gaaes ud med 18 Dele og stiller der Pct. h, som her danner Halspunctet. Paa samme Linie gaaes nu ud til- høire med 12 Dele og stiller der Pct. 1. Ved Pct. F trækkes en lodret Linie ned til Linie B, hvorfra igjen trækkes en diagonal Linie opad til g og paa denne Linie gaaes fra Krydspunctet ud med 4 Dele og stiller her Pct. i. Nu lægges Ryggen an med sit Pct. F til Forstykkets Pct. F, hvorpaa Armhulsdybden maales fra Nakkehvirvelpunctet A a ned paa Grundlinien og stiller her Pct, C; dette er Maal Nr. 13, hvorefter her trækkes vinkelret en horizontal Linie til begge Sider af Grund- linien; dette sidstnævnte Punct C danner nu Udgangs- punctet for de næstfølgende Maal, hvoraf det første, Maal Nr. 14, korte Skulderhøide, føres fra dette Centralpunct opad og stiller efter dette Ryggens Sidehøidepunct C — se Tabel 4, Fig. 7 og 8. Derefter følger Maal Nr. 15, lange Skulderhøide, som ligeledes udgaaer fra Centralpunctet C og føres op over Axelen til Ryggens naturlige Taillepunct D paa Fig. 8. Naar dette Maal staaer i rigtigt Forhold til Maal Nr. 14 vil Punct D staae 1 å i1^ Cent, høiere end det nedskrevne Maal angiver, men denne Difference stikkes af Axelspidsen, hvorved Axelstykket faaer en lidt buet Form, saaledes som Figuren viser, saa at den slutter til ved Armhullet. Vi vende os igjen til Tabel Nr. 3. Fig. 5. Maal Nr. 10. Sidehøiden, som ved Maaltagningen er maalt paa Forstykket, men som først er anvendt ved Ryggens Optegning, maa nu fra denne overføres paa Forstykket for at finde dettes naturlige Taillelinie. I den Hensigt lægges nu den tilskaarne Ryg med sin Side- høidelinie C paa Forstykkets Armhulsdybdelinie C som den stibiede Rygfigur viser, og afsætter ved Ryggens Taillepunct D et Mærke til Forstykkets Sidehøidelinie D. Derefter trækkes Ryggen nedad indtil den med sit Hals- . punct A ligger kun en Sømsbrede ovenfor Forstykkets Linie B og afsætter ved dens naturlige Taillepunct D et Mærke til Forstykkets Linie E, hvorefter der trækkes vinkelrette Tverlinier ved de to sidstnævnte Puncter. Maal Nr. 12. Taillebøining, udgaaer ligeledes fra Centralpunctet C, skraat nedad, og standser paa den hori- zontale Linie E med det nedskrevne Maal og stiller der Pct. P. Ved dette Punct anlægges nu Ryggen med sit Taillepunct D — se Tabel 4, Fig. 6 og 7. Derefter følger Maal Nr. 11. Avancement (Arm- hullets Fremtræden) som udgaaer fra Grundlinien ved Cen- tralpunctet C, føres hen under Armhullet langs Ryggens Sidehøidelinie C og stiller Ryggen efter dette saaledes, at det nedskrevne Avancementmaal haves fra Udgangspunctet til Ryggens Midtsøm. Med Maal Nr. 16, Sidebreden, gaas nu fremad fra Taillepunctet P op paa Linie D og mærker her den ned- skrevne Sidebrede. — Naar Anthropometeret under Maal- tagningen har staaet fuldstændig lodret, hvad det egentlig bør, vil Sidebreden falde paa Krydspunctet som dannes