Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

oo CO af Grundlinien og Tverlinien Z>; men da dette ikke altid opnaas saa fuldstændig, maa den nedskrevne Sidebrede tages tilfølge, hvorved den undertiden falder foran Grund- linien og undertiden bag denne, men sætter Mærket hvor den viser. Fra dette sidste Punct eller Mærke udgaaer nu Controlmaalet Rygbustehøide, Maal Nr. 17 og føres op over Skulderbladets Punct til Ryggens Nakkehvirvel, Pct. A, som Figuren viser. Dette Maal har til Hensigt at vise, om Ryggens Stilling svarer til vedkommende Persons Legemsform og Holdning eller, om den skal stilles enten høiere eller lavere til Halsen; da Linie E, hvorpaa Ryggen hviler med sit Taillepunct D kun egentlig er gjældende for velproportioneret Legemsform. Efter at Ryggen nu saaledes er anlagt i sin efter de nedskrevne Maal, rigtige Stilling, formes nu Sidestykket og Armhullet, som Figuren fremstiller, hvorefter Keisersnittet afsættes og Sidestykket tildeles en passende Brede. Jeg maa herved gjentagende bringe min i det pro- portionale System givne Forklaring over Keisersnittets Ud- førelse i Erindring, nemlig at Sidestykket maa tegnes og udskjæres særskilt, saaledes, at naar Sidestykket er syet til Forstykket maa Forstykkets Grundlinie og Sidestykkets Linie l følge aldeles parallel med hinanden; i modsat Fald er I aillepunctet forrykket, ja hele Modellen er forrykket i sin Stilling saa at den ikke passer paa et eneste Punct. Maal Nr. 18. Forlængden, som ved Maaltagningen er udgaaet fra Nakkehvirvelpunctet A a og ført over Brystet ned til Taillebæltets Underkant, gaaer her ligeledes ud fra samme Punct og føres ned over Brystet og afsætter den nedskrevne Forlængde med Pct. m. Hvad Ryggen er forlænget under den naturlige Taillelinie maa Forstykket ligeledes forlænges under Pct. m. Fra Pct. m til n, Bryst- buelinien er givet et Tillæg af 3 å 4 Cent, til at er- statte hvad Brystciconen og Sømmene optage, af hvilken Grund Forlængdemaalet ikke maa føres ud til Brystbue- linien, da Forlængden derved vilde blive forkortet. Maal Nr. 19. Brystbreden udgaaer fra Centralpunctet C og hæves ved Pct. K 3 å 4 Cent, over Tverlinien, som danner Armhulsdybden; den gives et Tillæg af 2 ä 3 Cent, uden hvilket Brystbreden vil blive for knapr saa at Tilknapning af Frakken vil genere. Halshullet tegnes, som tidligere forklaret, fra Pct. h igjennem i op til F. Brystbuen tegnes fra Forstykkets Underkant igjennem n op til h, men føres 2 å 3 Cent, udenfor Brystbredepunctet K. Læseren vil maaske spørge: Men hvorledes har nu Modellen erholdt den for den bestemte Overvidde? Svaret lyder: Læg Brystbreden til Avancementet, da vil dette fuldkommen udgjøre den betræffende Over- vidde, Exempel: Der haves en Overvidde af 48 Cent. Avancement er 29 Cent., Brystbrede er 21, disse til- sammen giver 50 Cent., altsaa 2 Cent, mere end den nedskrevne Overvidde, hvilket staar i rigtigt Forhold, da Overvidden er maalt paa den blotte Vest. Som foran anført erholder Brystbreden et Tillæg af ca. 2 Cent. Det her fremstillede Forhold stiller sig kun for normal Legems- form, har man derimod for sig en robust og rundrygget Person stiller Forholdet sig noget anderledes, thi da vil Avancementet stille sig større og Brystbreden mindre i Forhold til Overvidden. Éxempel: Der haves en Over- vidde af 52 Cent. — Avancement er her 33 Cent. Brystbreden er 21 Cent., disse tilsampien udgjør 54 Cent., altsaa ligeledes her 2 Cent, mere end den ned- skrevne Overvidde, samt dertil 2 å 3 Cent, i Tillæg til Brystbreden. Taillevidden maa derimod afsættes efter det nedskrevne Maal, gaaende ud fra Taillebøiningspunctet P og stiller Pct. m hvor Maalet viser, se Figur 5. Hvad Brystcicon og Sømme optager maa tillægges udenfor dette Punct. — Tabel 5. Figur 9 —13. Fremstiller en Model til en Person, som i Overpartiet er noget toroverbøiet, men i Taillepartiet huul eller til- bagebøiet, fladt Bryst og noget fremstaaende Mave. Efterstaaende Maal viser et fra det Normale temmelig af- vigende Forhold. Nr. A. 1. Overvidde........50 2. Taillevidde......30 3. Sædevidde.........51 4. Rygbrede..........21 5. Ærmelængd. til Albue 52 6. do. til Haanden . 82 7. naturlig Taillelængde 47^ 8. forlænget do......50 9. hele Længde .... 93 Nr. B. 10. Sidehøide .... 19 11. Avancement ...31 12. Taillebøining. . . 34 13. Armhulsdybde . . 34 14. korte Skulderhøide 50 15. lange do........63 16. Sidebrede .... 21 17. Rygbustehøide . . 54 18. Forlængde .... 60 19. Brystbrede . . . . 2i1/2 20. Skulderbøining . . 21. Diagonalen.... Figur 9. Ryggen. Som foranstaaende Maalsats udviser haves her, paa Grund af den noget foroverbøiede Stilling, en temmelig lang naturlig Taille, en kort Sidehøide, men derimod en ualmindelig lang Ryghøide, hvilket jo er en naturlig Følge af Personens Holdning og Legemsbygning. Ved Optegning af Ryggen forholdes paa samme Maade som forklaret over Figur 3 og 4, Tabel 3, saa- ledes, at naturlig Taillelængde og forlænget afsættes først.