Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

39 hvorefter der gaaes fra naturlig Taillepunct D opad med Sidehøjden og stiller der Pct. C. Distancen fra dette Punct op til Halshvirvelpunctet A danner altsaa Ryg- høiden, som derpaa deles i to lige store Dele, hvorved Pct. B fremkommer. Paa Linie E gaaes som sædvanlig indad med 2 Cent., fra hvilket Punct nu trækkes den Linie, som danner Ryggens Midtesøm — ikke som ved de foregaaende op til O A — men kun op til B. Ved Pct. A gaaes ca. 1 Cent, indad, hvorved Ryggens Midte- søm faaer en lidt buet Form. — Ved Forarbeidningen maa denne Bue presses lidt ind, saaledes, at Midtesømmen bliver lige og Vidden derved drives henimod Midten af Rygbreden. —■ Idet der saaledes er gaaet ca. 1 Cent, ind fra Pct. A maa selvfølgelig Pct. F stilles saa meget længer over for at Ryggen kan erholde sin rigtige Brede ved Halsen. Det er en Selvfølge, at alle Tverlinierne paa denne ligesom paa de foregaaende Rygmodeller, maa stilles vinkelret til den først trukne Linie og ikke til Ryggens Midtesømslinie. løvrigt følges de foran beskrevne Regler. Figur 10. Forstykket. Som bestandig Regel trækkes nu først en lodret Grundlinie og forbinder med denne en horizontal vinkelret Linie ved Pct. A, derefter gaaes fra dette Punct ned med 8 Dele og trækker der Linie B. Fra Grundliniens Pct. A gaaes nu ud til Halshulsspidsens Pct. F med, som sædvanlig, 5 Dele og paa Linie B gaaes fra Grundlinien fremad til Halspunctet h med 18 Dele. Fra Grundlinien gaaes paa Linie B ud tilhøire med 12 Dele, og trækker der, parallel med Grundlinien, Linie l. — Som frem- stillet er paa Tabel 4, Fig. 7 og 8 lægges nu Ryggen an ved Halshulspunctet F, hvorpaa Armhulsdybden maales fra Ryggens Nakkehvirvelpunct A nedad og afsætter paa Grundlinien Pct. C, Maal Nr. 13, og trækker der en vinkelret Tverlinie. Fra Pct. C gaaes derpaa opad med Maal Nr. 14, korte Skulderhøide, og stiller Ryggens Pct. C efter dette; derefter prøves med Maal Nr. 15, lange Skulderhøide, hvormeget der kan afstikkes paa Axelspidsen, og nu formes Halshullet, og Axelen gives sin Flugt og Form ved Armhullet. Forstykkets Sidehøide, Maal Nr. 10, afsættes nu fra Armhulsdybdelinien C nedad og sætter der Pct. D nøi- agtig svarende til Ryggens Sidehøide. Linie E findes ved at lægge Ryggens Pct. A en Sømsbrede ovenfor Forstykkets Linie B og mærker ved Ryggens Taillepunct D. Ved de to sidstnævnte Puncter trækkes nu horizontale Linier, vinkelret til Grundlinien. Maal Nr. 12, Taillebøining, udgaaer fra Central- punctet C og ned paa Linie E, hvor da stilles Pct. P; paa dette sidste Punct lægges nu Ryggen med sit Taille- punct D, hvorefter Maal Nr. 11, Avancementet, som lige- ledes udgaaer fra Centralpunctet C viser hvorlangt Ryggen skal stilles tilbage paa dette Sted. Derefter gaaes fra Taillepunctet P fremad og op paa Linie D med Maal Nr. 16, Sidebreden, hvilket maa, naar Apparatet har staaet lodret under Maaltagningen, træffe Grundlinien ved Pct. D, men viser Sidebredemaalet nu ikke paa dette Sted, sættes et Mærke paa Linie D, hvor det viser, og fra dette Punct gaaes da op over Skulderen til Hals- hvirvelpunctet A med Maal Nr. 17, Rygbustehøiden. Dette Kontrolmaal viser nu om Ryggen er stillet passende høit til Halsen, eller om den skal sænkes eller hæves. For en saadan Legemsbygning anvendes endnu 2 Kontrolmaal, hvoraf det første, nemlig Nr. 20, Skulderbøi- ning, udgaaer fra Centralpunctet C og føres hen under Armhullet op til Halshvirvelpunctet A. Dette viser da, om Sidespidsen er trukken tilstrækkelig ind, saa at den slutter ved Armhullet. Taillevidden, Maal Nr. 2, maales nu fra Taillepunctet P fremad og stiller der Pct. m. Maal Nr. 18, Forlængden, følger nu og udgaaer fra Nakkehvirvelpunctet A ned over Brystet til Punct m og derpaa anvendes Kontrolmaalet Nr. 21, Diagonalen, som udgaaer fra Centralpunctet C ned til Pct. m. Mødes alle tre sidstnævnte Maal ved dette Punct, da har Forstykket sin rigtige Stilling fortil, som svarer til Personens Bygning og Holdning. Udenfor Pct. m gives, som tidligere anført, et Til- læg af 3 å 4 Cent, til Erstatning for hvad Cicon og Sømme optage. Hvad Ryggen er forlænget i Taillen maa Forstykket ligeledes forlænges under Pct. m. Maal Nr. 19. Brystbreden afsættes med Pct. K, hvilken ligeledes gives et Tillæg af 2 å 3 Cent., hvor- efter Forstykkets Form udføres med fri Haand. Figur 11. Skjødet. Som tidligere forklaret bliver paa denne Slags Skjøder Stillingen fortil taget først. Der trækkes da først en lodret Linie langs Stofkanten, og forbinder med denne, vinkelret en horizontal Linie, hvorpaa Forstykket lægges an til denne saaledes, at der fra Skjødets lodrette Linie til Forstykkets Forkant bliver den fornødne Plads til Lapellen, og stiller dette saaledes, som Fig. 12 viser, at dets Forkant danner Retning med Skjødets Forkant, hvorpaa Skjødets Flugt over Livet tegnes efter Forstykkets Underkant hen til dets Cicon, og fortsætter derpaa den givne Retning hen til Keisersnitsømmen og videre hen til Pct. p. Ved dette Punct lægges nu Sidestykket an som Fig. 13 viser, med sin Taillespids, hvorpaa dets Sidelinie l trækkes ned gjennem Skjødet. — Eftersom Pct. p nu stilles lavere eller høiere over den horizontale Linie, faaer Skjødet derved en mindre eller større Vidde