Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

40 forneden, idet at Sidelinien Z altid angiver Retningen for Skjødets Stilling ved Folden, hvad enten dette skal være snevert eller vidt. Eftersom Sædevidden er større eller mindre, i Forhold til Overvidde og Taillevidde, føres Foldbuen ved Pct. Pp fra i til 2 Cent, længer ud fra Linie l end ved Pct. p, men føres forneden igjen nærmere til denne, alt i Forhold til Skjødets Længde saaledes, at naar Skjødet naaer til Knæet, maa Foldbuen forneden stilles ligesaa nær Linie l som den er ved Pct. p foroven. Tabel 6, Figur 14—16. I Figur 14 og 15 fremstilles en Model for en Per- son med meget lave Skuldre, men iøvrigt temmelig normale Forhold; og i Fig. 16 en Model for høie Skuldre lagt paa den for lave Skuldre, for derved at anskueliggjøre de forskjellige Stillinger disse indtage, endskjønt de ere af lige Størrelse. Maalene her stille sig som følger: Nr. A. 1. Over vidde........49 2. Taillevidde.......45 3. Sædevidde.........51 4. Rygbrede...........19 5. Ærmelængde til Alb. 6. do. til Haanden . . . 7. naturlig Taillelængde 45 8. forlænget Taille ... 48 9. hele Længde .... 87 Nr. B. 10. Sidehøide .... 19 11. Avancement . . . 29^ 12. Taillebøining . . 33 13. Armhulsdybde . . 34V2 14. korte Skulderhøide 46 15. lange do........61 16. Sidebrede .... 21 17. Rygbustehøide • • 53 18. Forlængde .... 61 19. Brystbrede . ... 22 Figur 14. Ryggen. Som det saavel af foranstaaende Maalsats, som af foreliggende Rygfigur sees, haves her en i Forhold til Taillelængden meget kort Sidehøide, hvilket fornemlig har sin Grund i de lave Skuldre. — For en velpropor- tioneret Person med middelhøie Skuldre vilde Sidehøide- linien falde som den med C betegnede Tverlinie, men, som anført, paa Grund af den korte Sidehøide, nemlig kun 19 Cent., hvormed der gaaes opad fra Taillelinien D bliver Sidehøidelinien at stille, hvor den stibiede Tver- linie C c viser. Deraf følger da, at Ryghøiden bliver betydelig større nemlig 2 6 Cent, og ved nu, som sædvanlig at dele denne i 2 lige store Dele, vil Linie B blive rykket ned som den stibiede Tverlinie B b betegner. Diagonalen fra Pct. A til G bliver da ved sidstnævnte Punct sænket ned til Linie B b. Ligesaa bliver Axelsømmen saavel som Sidesømmen stillet dybere ved Armhullet saaledes som betegnet er ved Stibier. Figur 15. Forstykket. Den samme Fremgangsmaade, som er anvendt ved de foregaaende Modeller i dette System, bliver ligeledes at anvende her saaledes, at naar den lodrette Grundlinie er trukken og med denne forbunden en horizontal Linie ved A afsættes med 8 Dele under denne Linie B, hvor- paa Halshulspuncterne F og h afsættes som sædvanlig med 5 og 18 Dele, samt trækkes den lodrette Linie l 12 Dele fra Grundlinien og parallel med denne. Derpaa anlægges Ryggen ved Halspunctet F og Armhulsdybden Pct. C afsættes med det nedskrevne Maal Nr. 13, hvorfra, som bekjendt, nu udgaaer de tvende Skulderhøidemaal Nr. 14 og 15, hvorefter Halshullet og Axelens Form ved Armhullet tegnes. Paa samme Maade som forklaret er over Tabellerne 3 og 4 søges nu de tvende Taillelinier D og E, hvorefter Taillebøiningen, som udgaaer fra Centralpunctet C føres ned paa Linie E og stiller der Pct. P, hvor Ryggen nu anlægges med sit Taillepunct D. Avancement, Sidebrede og Rygbustehøide blive at be- handle som forklaret over de foregaaende; ligeledes For- længde og .Brystbrede, hvorfor en Gjentagelse her er overflødig. Figur 16 giver en Fremstilling af de meget forskjel- lige Stillinger som en Model til en høiskuldret, og en do. til en lavskuldret Person indtage. Saaledes fremstiller den med fulde Linier tegnede Model Stillingen for høie Skulder, hvorimod den med Stibier tegnede Rygfigur samt den ligeledes med Stibier tegnede Axelstilling og Armhuls- dybde angiver Stillingen for lave Skuldre. De lave Skuldre medføre ikke alene, at Axelspidsen kommer til at ligge betydelig dybere, men tillige, at Armhullet gaaer dybere ned, som den stibiede Figur her viser. Betragter man nu de tvende forskjellige Stillihger de to Rygge indtage, viser der sig ved de respective Taille- puncter D en Afstand mellem disse af ca. 14 Cent., som saaledes hidrører fra de forskjellige Skulderhøider. Tabel 7. Figur 17 — 20. Fremstiller en Model for en stærkbygget og temmelig corpulent Mand. Maalene til samme som følger: Nr. A. 1. Overvidde..........55 2. Taillevidde.......59 3. Sædevidde..........62 4. Rygbrede...........21 5. Ærmelængde til Alb. ? 6. do. til Haanden . . ? 7. naturlig Taillelængde 46 8. forlænget Taille ... 49 9. hele Længde .... ? Naar undtages den her Legemsformen iøvrigt ■ velproj: Nr. B. 10. Sidehøide.........21 ri. Avancement .... 34 12. Taillebøining . ... 37 13. Armhulsdybde ... 36 14. korte Skulderhøide . 50 15. lange do...........64 16. Sidebrede.........26 17. Rygbustehøide ... 56 18. Forlængde.........66 19. Brystbrede........25 20. Diagonalen........41 foreliggende Corpulents, er ortioneret, hvorfor her kun