Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

behøves at tilføie Diagonalen, Maal Nr. 20, hvilken saavel for corpulent som foroverbøiet Holdning tjener til at konstruere Forpartiets Stilling og Form; thi naar Taille- vidde, Forlængde og Diagonalen mødes præcis ved Pct. m beviser dette, at Stillingen er korrekt. Fremgangsmaaden for Modellens Optegning bliver altid den samme som forklaret er over Tabel 3 og 4 i dette Afsnit, hvorfor en detailleret Forklaring derover er unødvendig at gjentage. Figur 18. Skjødet. Som tidligere anført trækkes vinkelret til Skjødets Forkant en horizontal Linie, hvorpaa Forstykket lægges an til denne saaledes, at der fra Krydspunctet som dannes af Brystbuen og den horizontale Linie C trækkes en lodret Linie, som ved Forstykkets Taillesøm ligger 3/< & i Cent, indenfor Brystbuelinien, hvorpaa Forstykket stilles saaledes, at denne Linie, fortsat gjennem Skjødet, gaaer aldeles parallel med dets Forkant, se Fig. 18 og 19. Skjødets Flugt over Livet tegnes nu efter Forstykkets Underkant hen til dets Cicon, og videre ud til Pct. p, hvorefter der mærkes hvor Forstykke og Sidestykke mødes ved det saakaldte Keisersnit, hvorpaa Sidestykket lægges til som Fig. 20 viser og trækker dets Sidelinie ned gjennem Skjødet. Denne Linie viser da strax, hvilken Vidde Skjød indtager forneden. Vil man nu have et videre Skjød end denne Linie viser, faaes dette ved at begynde ca. midt imellem Ciconen og Grundlinien, saa smaat at hæve Livsømslinien og derved stille Pct. p i, 2 eller flere Centimeter høiere over den horizontale Linie, og derefter lægge Sidestykket til og trække dets Linie l ned gjennem Skjødet, og dette vil da udvide, sig forneden meer eller mindre eftersom Pct. p er stillet høiere eller lavere, idet at Linie l altid viser Foldens Retning hvad enten Skjødet er snævert eller vidt. Efter- som Sædepartiet er meer eller mindre fyldigt maa Fold- linien ved Pct. Pp føres 1% å 2 Cent, længer ud fra Linie l end den er ved p, men maa igjen trækkes ind forneden, alt i Forhold til Skjødets Længde saaledes, at naar Skjødet rækker til Knæet føres Foldlinien forneden lige saa nær ind mod Linie l som ved Pct. p foroven. Tabel 8. Figur 21—24. I disse fremstilles Modellen for en Person med en af de vanskeligste Legemsformer at beklæde., idet høire Overkropsparti er meget fyldigt, og venstre meget svagt, med andre Ord sagt, en Forhøining eller Pukkel paa høire Skulder, samt høire Bryst meget høit, hvorimod venstre Skulder og Bryst er meget fladt eller indfalden. I saadant Tilfælde er det nødvendigt med Nøiagtighed at udmaale baade høire og venstre Overkropsparti for at finde Forskjellen mellem disse. Til med Nøiagtighed at kunne udføre en saadan Udmaaling tjener de i Maaltagningslæren beskrevne Appä- rater, som da anvendes paa den i samme forklarede Maade — see Capitel i i denne Afdeling. Da baade høire og venstre Overkropparti skal ud- maales, blive Maalene at notere i 2 Rubriker, nemlig en for venstre og en for høire Patti. Maalene til foreliggende Modeller stille sig som følger: Maalsats A. høire Nr. i. Overvidde.................... 50 ,, 2. Taillevidde.................. 46 ,, 3. Sæde vidde.................. 51 „ 4. Rygbrede.................... 21 ,, 5. Ærmelængde til Albue .... ? ,, 6. do. til Haanden . . ? ,, 7. naturl. Taillelængde......... 46 ,, 8. forlænget Taille............. 49 ,, 9. hele Længde.................... ? venstre 19 Maalsats B. høire venstre Nr. 10. Sidehøide . . 19 18 „ I I • Avancement • ■ 33 3° ,, 12. Taillebøining • • 33 32 » 13- Armhulsdybde • • 34V2 337a „ 14- korte Skulderhøide . . • • 5° 47 V2 „ 15- lange do. . . . . 64 60^2 „ 16. Sidebrede 2 I „ 17- Rygbustehøide • • 53 50V2 „ 18. Forlængde .' 60 „ 19- Brystbrede . • 22y2 2 I ,, 20. Skulderbøining . . 42 40 ,, 2 1. Diagonalen • • 35 34 Figur 21. høire Ryg. Efter at have trukken den sædvanlige lodrette Linie langs Stoffets Kant, og med denne forbunden en vinkelret Tverlinie foroven, afsættes først, som staaende Regel, den naturlige Taillelængde D og den forlængede Taille, hvor- paa der gaaes fra D opad med Sidehøiden: Maal Nr. 10 og stiller der Pct. C. Partiet herfra op til A Hals- hvirvelpunctet, danner altsaa Ryghøiden, hvilken nu deles i to lige store Dele og stiller der Pct. B, hvorpaa der ved de stillede Puncter trækkes Tverlinier, vinkelrette til den lodrette Linie. Ved forlænget Taillelinie gaaes som sædvanlig indad med 2 Cent, og ved Halshvirvelpunctet A gaaes indad med ca. ir/2 Cent. — For at kunne an- bringe Ryggens Bue paa det rigtige Sted, er det nød- vendigt at have et Maal fra Halshulssømmen ned til Pukkelens høieste Punct. — Den buede Linie, som saa- ledes danner Ryggens Midtesøm trækkes derpaa efter