Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

 de afsatte Puncter nede fra D op til O A saaledes som j foreliggende Figur viser. Saa meget som der er gaaet ind fra O A til Ryggens Midtesøm ved Halsen maa Pct. F igjen rykkes længer over, for at Ryggen kan er- holde sin retmæssige Brede. Med Rygbreden gaaes nu paa Linie J3 over til Pct. G og afsætter der høire Rygs Brede, hvorefter dens Form tegnes efter de afsatte Puncter, og som Figuren viser. Figur 23 — venstre Ryg. Som ovenstaaende Maalsats viser, har denne, ligesom det tilsvarende Forstykke, en kortere Sidehøide, hvorfor den maa tegnes særskilt, hvilket dog bedst lader sig udføre ved at optegne den paa høire Ryg saaledes som den med Stibier tegnede Figur viser. Ved Halspunctet O A er denne sænket ca. 1 x/2 Cent, under høire Rygs Punct, samt støder ud til den lodrette Linie og dens Pct. F stilles i Cent, under høire Rygs Pct. F. Paa Grund af den kortere Sidehøide maa Linie B sænkes ca. 1 Cent. — see den stibiede Linie, og ligeledes maa Sidehøide- linien C sænkes 1 Cent, under høire Rygs samme Linie. Ryggens Midtesømslinie bliver nu — modsat høire Ryg — tegnet huul saaledes som den stibiede Linie viser, at den ved Maaltagningen nedskrevne Rygbrede erholdes. Axelsømmen lægges fra Pct. F til Armhulspunctet dybere, og ligeledes Sidesømmen fra Armhulspunctet ned til Taille- punctet, saaledes som Figuren viser. Under Forarbeidningen maa høire Ryg, som formedelst dens buede Form er bleven ca. r1/^ Cent, længer end venstre, indpresses fra Halspunctet ned til 2 å 3 Cent, under Linie C, hvorved den faaer en til venstre Ryg svarende Længde i Midtesømmen, og tillige, at dens Fyldighed bringes over paa den Plads, hvor den behøves. Figur 22 ■—■ høire Forstykke. Grundlinien og de horizontale Linier A o og B samt den lodrette Linie l stilles efter de sædvanlige Regler som gjentagende er forklaret. Halshulspuncterne F og i stilles ligeledes efter de sædvanlige Regler. Halspunctet h paa Linie B stilles her 17% Del, istedetfor som ellers r8 Dele. Armhulsdybden søges, som tidligere forklaret, fra Halshvirvelpunctet A ned paa Grundlinien, hvor da stilles Pct. C. Fra dette Punct gaaes nu opad med Maal Nr. 14, korte Skulderhøide, hvor Ryggens Pct. C stilles efter dette, Og derefter gaaes fra samme Punct opad med Maal Nr. 15, lange Skulderhøide, mod D hvilket da vil vise sig længer end det nedskrevne Maal angiver, men dette bliver at stikke af Axelspidsen ved Armhullet, hvilket bliver her noget mere end under normale Forhold. Taillelinierne D og E søges ligeledes her, som forklaret er over Tabel 3, Fig. 5. Taillebøiningen, Maal Nr. 12, udgaaer nu fra Centralpunctet C og føres ned paa Linie 42 E, hvor da stilles Pct. P; fra dette Punct gaaes derpaå fremad mod Grundlinien med Maal Nr. 16, Sidebreden, op paa Linie D og mærker der den nedskrevne Sidebrede. Ved Maaltagningen udgaaer söm bekjendt Sidebredemaalet fra Ryggens Midte i Taillepunctet og føres hen til An- thropometerets Midtelinie ved Taillebæltets Underkant; men da det ofte er vanskeligt at stille dette saa aldeles lodret, vil Sidebredemaalet, ved Optegning af Modellen, snart vise foran Grundlinien og snart bag denne, alt efter Anthropometerets Stilling under Maaltagningen, men hvor Sidebreden falder maa Mærket sættes, da dette skal danne Udgangspunctet for Maal Nr. 17. Avancementet, Maal Nr. 11, som ligeledes udgaaer fra Centralpunctet C anviser nu, hvor langt Ryggens Overparti skal føres tilbage. Det store Avancement, som fører Ryggens Overparti længer tilbage end Tilfældet er ved velproportioneret Legemsform, bevirker her, at Ryggen stiller sig fjernere fra Sidespidsen ved Armhullet, hvilket en saadan Legemsform betinger. Med Rygbustehøiden Maal Nr. 17 prøves nu om Ryggen er stillet høit nok til Halsen eller omvendt, for høit til Halsen, eller tilpas; i den Hensigt maales nede fra Sidebredepunctet op over Skulderpartiet til Halshvirvelpunctet A i Retning som foreliggende Figur viser. Er nu Ryggen stillet enten for høit eller for lavt, maa den sænkes eller hæves efter som Maalet viser. Maal Nr. 20, Skulderbøining, som ogsaa udgaaer fra Centralpunctet C og føres hen under Armhullet op til Ryggens Pct. A vil nu vise, om Sidespidsen er stillet tilstrækkelig ind, saa at den slutter ved Armhullet. Taillevidden udgaaer, som tidligere sagt, fra Taille- punctet P og afsættes med Pct. m, hvorefter Forlængden Maal Nr. 18 udgaaer fra Nakkehvirvelpunctet A og føres ned til Pct. m. Derefter prøves med Diagonalen, Maal Nr. 21, om Forlængde og Tailleviddepunctet stemmer med dette; thi naar disse tre Maal mødes paa samme Punct, er Forpartiet i rigtig Stilling. Maal Nr. 19, Brystbreden, afsættes derpaa, og Brystbuen tegnes. Den stærkt buede Brystform, som her viser sig, maa presses godt ind saa- ledes, at Fyldigheden drives hen imod Brystets Midte; men hvis Stoffet nu ikke egner sig for en saadan Dressur, maa andre Forholdsregler tages for at opnaa et bedre Resultat, hvilket da bedst opnaaes ved, istedetfor den her anbragte Brystcicon, at give et kileformig Indsnit eller Cicon midt imellem Grundlinien og Pct. m med ca. 3 Centimeters Aabning forneden, og i Høide til op midt imellem Linierne C og D, hvorefter Forstykkets Forparti indrettes paa lignende Maade som Figur 17, Tabel 7, men i noget større Dimensioner. Hvad Taille- vidden derved er bleven formindsket maa selvfølgelig -