Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

43 erstattes med et tilsvarende Tillæg i Forkanten, hvorved Brystlinien bliver betydelig mindre buet, og derfor be- høver betydelig mindre Indpræsning. Figur 24. Venstre Forstykke. Saaledes som forklaret er over Maalenes Anvendelse, samt Puncter og Liniers Afsættelse bliver ligeledes her at følge ved denne Models Optegning, hvorfor en detail- leret Forklaring der over vil være overflødig at gjentage her; thi ved at anvende de Maal nøiagtig, som ere tagne for dette Parti, fremkommer Formen meget let, idet at den kortere Sidehøide, det mindre Avancement og den kortere Skulderhøide, frembringer en fra Fig. 22 meget afvigende Form, men svarende til en saadan Legemsform som her anført. I Analogi med den lavere Skulder maa Halshullet her formes mindre rundt, i hvilken Hensigt Pct. i er stillet længer ud end paa høire Parti, nemlig 5 Dele, og Pct. h er stillet x/2 Del længere ud end paa høire Forstykke, nemlig her 18 Dele. Den mindre Brystbrede som her er tilstede, bevirker, at Brystbuelinien bliver mere lige end høire Forstykkes. Ligesom paa høire Forstykke, maa Taillevidde, Forlængde og Diago- nalen møde hinanden ved Pct. m. Paa Grund af det mindre Avancement danner der sig her en mindre Aab- ning imellem Ryggen og Sidespidsen ved Armhullet. Endskjønt dette Forstykke egentlig ikke behøver nogen Brystcicon for at danne Bryst, maa det dog for Symetriens, eller Udseendets Skyld gives en saadan, men maa da kun optage ca. en Trediedel i Bredemaal af hvad den paa høire Forstykke optager, men derimod maa begge føres lige høit op. Nu er det en given Sag, at Enhver gjerne vil tage sig saa fordelagtig ud som muligt, hvorfor det bliver Skrædderens Opgave at erstatte, hvad Naturen har ladet mangle; derfor maa Klædningsstykket selvfølgelig ikke skjæres nøiagtig efter den virkelige Figur, men lade Plads til, at der ved Hjælp af Vat, kan bødes saa godt som muligt paa de tilstedeværende Mangler; men hvor meget store Deformeteter er tilstede, bliver det nødven- digt at indrette Modellen eller Snittet derefter, da det vil være umulig at udfylde saa store Mangler ved Ud- stopning. Nu er det jo en Selvfølge, at der nøie iagt- tages, hvor Vattet skal pladseres og i hvilket Omfang og Tykkelse det skal anvendes for at give det bedste Resul- tat. Den fyldige, eller rettere for fyldige Legemsdel, maa naturligvis ikke belastes med dette Materiale, da man derved vilde gjøre Ondt værre. I de fleste Til- fælde er det Overkroppens høire Del der er den største, hvorfor foreliggende Model er tegnet i den Hensigt, men skulde det modsatte Tilfælde indtræffe, bliver Tegningen af Modellen den modsatte, saaledes, at hvad her er an- ført for høire Parti, vilde gjælde for venstre. Tabel 9. Figur 25—26. Tætsluttende Paletot, Figur 25. Ryggen. Naar en lodret Linie er trukken langs Stof kanten og med denne forbunden en vinkelret Tverlinie foroven, afsættes den naturlige Taillelængde og Ryggens hele Længde. Derefter gaaes fra naturlig Taillelængde Punct E opad med Maal Nr. 10 Sidehøiden og stiller der Pct. D, som her deler Taillelængden i Sidehøide og Ryg- høide. Den fremkomne Ryghøide deles derpaa — lige- som ved Figurfrakken — i to lige store Dele, hvorved Pct. B fremkommer. Eftersom man nu vil have Side- spidsen stillet høiere eller lavere, stilles i den Hensigt Pct. C høiere eller lavere — 3 å 4 Dele ovenfor Pct. D, hvorefter der trækkes horizontale Linier ved de af- satte Puncter, vinkelret til den lodrette Linie. Ryggens Brede ved Halsen stilles 7 Dele, Pct. K. Naar Ryg- breden er afsat paa Linie B, gaaes fra denne opad med 3 Dele og stiller der Pct. J. Axelsømmen kommer herved til at ligge lidt høiere end paa Figurfrakker, hvilket tager sig bedre ud end en lavtliggende Axelsøm, især naar det er glatte og glandsfulde Stoffer, og om man synes, kan den endog lægges 1 å 2 Dele høiere uden at dette vil forstyrre i Pasningen; thi hvad der er tillagt Ryggen her, vil Axelspidsen komme til at ligge dybere. Ryggens Brede i Taille og Nederparti er ikke constant, men maa rette sig efter Moden og kan variere: i Taillen fra 14—17 Dele af den til Overvidden sva- rende Maalestok og over Sædet fra 16—18 Dele og ligesaa forneden. Figur 26. Skelet til Forstykket. Først trækkes en lodret Grundlinie og forbinder med denne foroven ved Pct. o a en vinkelret Tverlinie. Fra denne gaaes nu, som sædvanlig nedad med 8 Dele og trækker der den horizontale Linie c, derefter gaaes fra Grundlinien ud paa Linie a og. stiller der Pct. / med 5x/2 Del og fremdeles ud paa samme Linie med i3x/2. (At Pct. f er rykket x/2 Del længere ud fra Grund- linien har sin Grund i, at Ryggen er holdt x/2 Del bredere ved Halsen end Tilfældet er ved Figurfrakker.) Paa Linie c gaaes nu ud tilvenstre med 18 Dele og stiller Pct. h, paa samme Linie gaaes derefter ud tilhøire med 12 Dele og stiller der Pct. m hvorpaa der fra sidstnævnte Punct trækkes en lodret Linie, parallel med Grundlinien. Derpaa lægges Ryggen an med sit Pct. K til Forstykkets Pct. f og Armhulsdybden maales da fra