Forside
→
Bøger
→
Tilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe
Tilskjærerskolen for Skræddere En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe
Forfatter: S. Hansen
År: 1891
Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 687.11
Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.
Med Understøttelse af Reiersenske Fond.
Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.
44
Ryggens Nakkehvirvelpunkt A ned paa Grundlinien og
stiller der Pct. D. Maal Nr. 13.
Da der til Paletots og Overfrakker af enhver Art
maa benyttes den samme som til Vedkommendes Under-
frakke maalte Armhulsdybde, men denne vilde her blive
for lille, maa Armhullet tegnes mindst i1^ ä 2 Dele
ned under Linie 72; thi hvis Armhulsdybden ikke faaer
et saadant Tillæg vil Armhullet komme til at staae for
høit og derved forhindre Frakken i, at gaae tilstrækkelig
høit op i Halsen, da Armen i dette Tilfælde vil tvinge
den ned fra Halsen, ligesom den ogsaa vil genere meget
i Armhullet og frembringe Tverfolder under Brystet og
ned ad Siden.
Naar Pct. D er fundet, trækkes der en horizontal
Linie til begge Sider af Grundlinien, og vinkelret til
denne, hvorpaa der gaaes fra dette Punct opad med
Skulderhøiderne, Maal Nr. 14 og 15 og stiller Ryggen
med dens Puncter D og E efter disse, hvorefter Axelens
Form i Halshul og ved Armhul tegnes, saaledes at Arm-
hullet gaaer ca. 2 Dele under Linie D som Figur 28,
Tabel 10 viser. Taillelinien E findes her, paa samme
Maade som ved Figurfrakker, ved at gaae fra Central-
punctet D nedad med den samme Sidehøide som er
givet Ryggen fra Taillelinien E op til D. Maal Nr. 11.
Avancementet, som her er det samme som haves til paa-
gjældende Persons Underfrakke, maa ligesom Armhuls-
dybden, gives et Tillæg af 1% ä 2 Dele af den an-
vendte Maalestok, samt dertil 1 å 1L/2 Cent, til Sømme-
rum. Ryggen anlægges da saaledes, at dennes Linie D
mødes med Forstykkets Linie D, hvorved den er stillet i
en til Forstykket svarende rigtig Høide; men dog kan
denne Regel ikke altid gjælde saa fuldstændig, især naar
Uregelmæssighed i Legemsbygningen er tilstede, men med
Maalet Nr. 17, Rygbustehøiden, kan dette controlleres.
For at finde det rette Udgangspunct for dette Control-
maal maa man først søge og afsætte den paa Figur 5,
Tabel 3, med E betegnede horizontale Linie, og der-
næst gaae med Taillebøiningen Maal Nr. 12, fra Central-
punctet ned paa sidstnævnte Linie, hvor Pct. P er stillet,
og derpaa gaaes fra dette Punct fremad og op paa
Taillelinien E med Sidebredemaalet, hvor det Punct da
sættes, hvorfra Rygbustehøiden skal udgaae, (see Tabel
9 og 10, Figur 26 og 28.
Ved Keisersnittet er Sidestykket sænket ca. 2 Cent,
under Forstykkets Armhul. Hensigten hermed er, at
den Bue som Forstykket der har, maa præsses ind, og
Fyldigheden drives hen mod Brystet; derved kommer
Sidestykket i Høide med Forstykket i Armhullet saaledes,
at Forstykkets og Sidestykkets Linier D danne Forbin-
delse med hinanden. Denne Dressur egner sig kun for
Personer med høit og hvælvet Bryst, hvorimod den vilde
være meget uheldig for en Mand med foroverbøiet Hold-
ning og fladt Bryst. I sidstnævnte Tilfælde maa derfor
Sidespidsen stilles mindst de 2 Cent, høiere, som den her
er sænket, for at danne høit Bryst i Forstykket. (See
I Figur 26.) Sædevidden udgå aer fra den lodrette Bryst-
j -linie k paa den stibiede Sædelinie j over til Pct. p og
gives, i Forhold til Stoffets Tykkelse, et Tillæg af 5 å 6
Cent. Taillevidden maales dernæst paa Linie E og ud-
gaaer ligeledes fra den lodrette Linie k og gives, efter-
som den skal være meer eller mindre tilsluttende i
Taillen, et Tillæg af 2—4 Cent foruden hvad Keisersnit
og Sømme optager. Figur 28 viser den færdigtegnede
Model til en tilsluttende Palet.
Tabel 11. Figur 30—32.
Eenradet Paletot for en corpulent Herre. Over-
vidde 53, Taillevidde 58, Sædevidde 60 og Taille-
længde 45.
Figur 36. Ryggens Optegning udføres med samme
Fremgangsmaade som ved Fig. 25 med Hensyn til
Linierne BCD og £: ligesaa stilles Bredepuncterne
G HJ og X efter de for ovennævnte Figur 2 5 be-
skrevne Regler, med Undtagelse af, at Ryggen fra Linie
D ned til F holdes noget, ca. 1 å 2 Cent, bredere end
den foregaaende (Fig. 27) og altsaa mere lige i Side-
sømmen. Hvormeget der paa Taillelinien E skal gaaes
ind med Ryggens Midtesøm, beroer paa Vedkommendes
Figur og Holdning; saaledes kan til Exempel en Mand
med mere lige Taille og mindre udstaaende Sædeparti
ikke have Ryggen holdt saa hul i Taillen som fore-
liggende Figur, hvorfor der paa Linie E kun gaaes ind
med i, høist 1 x/2 Centimeter.
Figur 31. Forstykket.
Ligesom ved Figur 28, stilles her Linie B 8 Dele
ned fra Pct. A og fra samme Punct stilles / med
Del. Armhulsdybden som udgaaer fra Ryggens Nakke-
hvirvelpunct A ned paa Grundlinien, hvor Pct. D stilles,
maa have et Tillæg af 21/2 Cent, til den Armhulsdybde
som haves til samme Persons Underfrakke; i modsat
Fald vil Armhullet være stillet for høit, hvorved Frakken
ikke alene vil genere i Armhullet, men Armen vil tillige
tvinge Frakken ned, saaledes at den ikke kan komme
op til Halsen og slutte til der som den bør.
Som foreliggende Figur viser, er Armhullets hori-
zontale Dybdelinie stillet efter det samme Maal som
anvendes til Underfrakken, formedeis at begge Skulder-