ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
44 Ryggens Nakkehvirvelpunkt A ned paa Grundlinien og stiller der Pct. D. Maal Nr. 13. Da der til Paletots og Overfrakker af enhver Art maa benyttes den samme som til Vedkommendes Under- frakke maalte Armhulsdybde, men denne vilde her blive for lille, maa Armhullet tegnes mindst i1^ ä 2 Dele ned under Linie 72; thi hvis Armhulsdybden ikke faaer et saadant Tillæg vil Armhullet komme til at staae for høit og derved forhindre Frakken i, at gaae tilstrækkelig høit op i Halsen, da Armen i dette Tilfælde vil tvinge den ned fra Halsen, ligesom den ogsaa vil genere meget i Armhullet og frembringe Tverfolder under Brystet og ned ad Siden. Naar Pct. D er fundet, trækkes der en horizontal Linie til begge Sider af Grundlinien, og vinkelret til denne, hvorpaa der gaaes fra dette Punct opad med Skulderhøiderne, Maal Nr. 14 og 15 og stiller Ryggen med dens Puncter D og E efter disse, hvorefter Axelens Form i Halshul og ved Armhul tegnes, saaledes at Arm- hullet gaaer ca. 2 Dele under Linie D som Figur 28, Tabel 10 viser. Taillelinien E findes her, paa samme Maade som ved Figurfrakker, ved at gaae fra Central- punctet D nedad med den samme Sidehøide som er givet Ryggen fra Taillelinien E op til D. Maal Nr. 11. Avancementet, som her er det samme som haves til paa- gjældende Persons Underfrakke, maa ligesom Armhuls- dybden, gives et Tillæg af 1% ä 2 Dele af den an- vendte Maalestok, samt dertil 1 å 1L/2 Cent, til Sømme- rum. Ryggen anlægges da saaledes, at dennes Linie D mødes med Forstykkets Linie D, hvorved den er stillet i en til Forstykket svarende rigtig Høide; men dog kan denne Regel ikke altid gjælde saa fuldstændig, især naar Uregelmæssighed i Legemsbygningen er tilstede, men med Maalet Nr. 17, Rygbustehøiden, kan dette controlleres. For at finde det rette Udgangspunct for dette Control- maal maa man først søge og afsætte den paa Figur 5, Tabel 3, med E betegnede horizontale Linie, og der- næst gaae med Taillebøiningen Maal Nr. 12, fra Central- punctet ned paa sidstnævnte Linie, hvor Pct. P er stillet, og derpaa gaaes fra dette Punct fremad og op paa Taillelinien E med Sidebredemaalet, hvor det Punct da sættes, hvorfra Rygbustehøiden skal udgaae, (see Tabel 9 og 10, Figur 26 og 28. Ved Keisersnittet er Sidestykket sænket ca. 2 Cent, under Forstykkets Armhul. Hensigten hermed er, at den Bue som Forstykket der har, maa præsses ind, og Fyldigheden drives hen mod Brystet; derved kommer Sidestykket i Høide med Forstykket i Armhullet saaledes, at Forstykkets og Sidestykkets Linier D danne Forbin- delse med hinanden. Denne Dressur egner sig kun for Personer med høit og hvælvet Bryst, hvorimod den vilde være meget uheldig for en Mand med foroverbøiet Hold- ning og fladt Bryst. I sidstnævnte Tilfælde maa derfor Sidespidsen stilles mindst de 2 Cent, høiere, som den her er sænket, for at danne høit Bryst i Forstykket. (See I Figur 26.) Sædevidden udgå aer fra den lodrette Bryst- j -linie k paa den stibiede Sædelinie j over til Pct. p og gives, i Forhold til Stoffets Tykkelse, et Tillæg af 5 å 6 Cent. Taillevidden maales dernæst paa Linie E og ud- gaaer ligeledes fra den lodrette Linie k og gives, efter- som den skal være meer eller mindre tilsluttende i Taillen, et Tillæg af 2—4 Cent foruden hvad Keisersnit og Sømme optager. Figur 28 viser den færdigtegnede Model til en tilsluttende Palet. Tabel 11. Figur 30—32. Eenradet Paletot for en corpulent Herre. Over- vidde 53, Taillevidde 58, Sædevidde 60 og Taille- længde 45. Figur 36. Ryggens Optegning udføres med samme Fremgangsmaade som ved Fig. 25 med Hensyn til Linierne BCD og £: ligesaa stilles Bredepuncterne G HJ og X efter de for ovennævnte Figur 2 5 be- skrevne Regler, med Undtagelse af, at Ryggen fra Linie D ned til F holdes noget, ca. 1 å 2 Cent, bredere end den foregaaende (Fig. 27) og altsaa mere lige i Side- sømmen. Hvormeget der paa Taillelinien E skal gaaes ind med Ryggens Midtesøm, beroer paa Vedkommendes Figur og Holdning; saaledes kan til Exempel en Mand med mere lige Taille og mindre udstaaende Sædeparti ikke have Ryggen holdt saa hul i Taillen som fore- liggende Figur, hvorfor der paa Linie E kun gaaes ind med i, høist 1 x/2 Centimeter. Figur 31. Forstykket. Ligesom ved Figur 28, stilles her Linie B 8 Dele ned fra Pct. A og fra samme Punct stilles / med Del. Armhulsdybden som udgaaer fra Ryggens Nakke- hvirvelpunct A ned paa Grundlinien, hvor Pct. D stilles, maa have et Tillæg af 21/2 Cent, til den Armhulsdybde som haves til samme Persons Underfrakke; i modsat Fald vil Armhullet være stillet for høit, hvorved Frakken ikke alene vil genere i Armhullet, men Armen vil tillige tvinge Frakken ned, saaledes at den ikke kan komme op til Halsen og slutte til der som den bør. Som foreliggende Figur viser, er Armhullets hori- zontale Dybdelinie stillet efter det samme Maal som anvendes til Underfrakken, formedeis at begge Skulder-