ForsideBøgerTilskjærerskolen for Skræ…jæring af Herregarderobe

Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

Forfatter: S. Hansen

År: 1891

Forlag: Wm. L. Wulffs Forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 687.11

Mathematisk og anthropotrigonometrisk fremstillet.

Med Understøttelse af Reiersenske Fond.

Udarbejdet og udgivet til Selvundervisning af Skræddermester S. Hansen, indeholdende 50 lithograferede Snittavler med dertil hørende forklarende Text, 1 Reductionsschema for Miniaturetegninger samt Afbildning af de anthropometriske Maaleapparater.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
s I s i 'rø „V? ■Jas lI tr5 Øl 'H Q '»^ts høiderne have deres Udgangspunct der, men hvad Armhullet skal være dybere, tegnes altsaa under denne. Avancementet er ligeledes det samme som er maalt til Underfrakken, hvorfor ogsaa dette maa gives et Tillæg af 2 å 21/2 Cent, foruden hvad den i keisersnittet ud- tagne Kile bg de nødvendige Sømmerum optage. De 2 å 3 Cfent. som Sidestykket er sænket dybere i Arm- ’ hullet, avancerer dette igjen opad ved den i Lommen udtagne Kile, og samtidig dermed bringes Ryggen op i den rette Høidestilling, som Rygbustehøiden, Maal Nr. 17 betinger. 1 Forklaringen over Fig. 26 & 28 er be- skreven paa hvilken Maade Udgangspunctet for Rygbuste- høiden findes. Et saadant kileformig Keisersnit, hvilket tidligere er forklaret i det proportionale System, Tabel 24, Fig. 87 bevirker, at Forstykkets nedre Parti tvinges tilbage, saa at det fra Maven af falder lige ned, hvorimod det uden en saadan Operation vilde løbe fremad og antage en uskjøn Stilling og Form. Figur 32. Kraven er 7 Cent, bred, hvoraf kun 3 Cent, paa den opstaaende Del, formedelst at corpulente Personer i Reglen have en kort Hals. Den opstaaende Del er holdt næsten lige i Underkanten for at give den omfaldende Del mere Plads saaledes at den falder let og villig om Halsen, selvfølgelig maa Staakraven strækkes godt i Underkanten. Tabel 12. Figur 33—36. I Fig. 33 fremstilles et Forstykke til en énradet Jaquet med meget kort Omfald, hvor Kraven Fig. 34 er anlagt til Tilpasning. Kravens opstaaende Del er kun 3 Cent, høi og dens omfaldende Del 4 Cent. bred. Til et saadant kort Omfald maa Kravens omfaldende Del holdes meget buet i dens Yderkant, for at den ikke skal stramme og derved trække Klappen længer ned end Bestemmelsen var. Staakraven maa derhos strækkes godt i Underkanten for at kunne slutte til i Halsen. I Figur 35 fremstilles et énradet Forstykke med halvlangt Omfald, med Kraven Fig. 36 anlagt til Til- pasning. Da denne skal trække et længere Omfald, maa den selvfølgelig holdes mere lige i den omfaldende Dels Yderkant, hvorimod den opstaaende Del holdes mere buet og altsaa behøver mindre Dressur for at slutte til Halsen. Tabel 13. Figur 37—44. I Figur 37 og 38 er fremstillet et Kjoleforstykke, hvor Lapellen er anlagt til samme i den Stilling ved Hals- hullet, som denne vil indtage naar den er tilsyet. Der- paa trækkes fra det andet Knaphul fra neden opad i Halshullet en lige Linie saaledes, at den ligger cå. 3 Cent, udenfor Halshullets Runding, hvorpaa Kraven stil- les Saaledes, at dens Brudlinie danner Flugt med deri paa Forstykke og Lapel dragne Linie indtil udfor Hals- hullets Midte, hvor Kravens Brukd maa danne en buet Form, hvorved Omfaldskraven erholder den fornødne Plads i Yderkanten. Kravens opstaaende Parti maa selv- følgelig strækkes i Underkanten. Figur 39 viser den tilrettede Krave; hvis opstaaende Parti er 2% Cent, høi, men hvortil maa lægges det fornødne Sømmerum, og dens omfaldende Del 3x/2 Cent, bred. Kravens Brede er forøvrigt en Modesag, men her- til maa bemærkes, at til Personer med en lang Hals maa dens opstaaende Del være høiere end til en Person med kort Hals. Figur 40. Kjole med Schawlskrave. Denne maa helst skjæres saaledes som foreliggende Tegning viser, at Lapellen ikke skjæres særskilt men sammenhængende med Forstykket; men for at forme Brystet, tages et Udsnit fra Halshullet nedad til lidt under Midten mellem Halshulslinien og Armhulsdybde- linien, hvor der da tages et mindre Udsnit paa tvers. Ca. 4 Cent, under Armhulslinien tages et kileformigt Udsnit nedad, saaledes, at Aabningen forneden, mellem Forstykke og Lapel bliver 3 å 4 Cent. De nævnte Udsnit maa helst anbringes saaledes, at Brukden i dette schawlformige Omfald undgaaer at krydse disse, især hvis det skal besættes med Silkestof. Den stibiede Brukd- linie vil ved Halshulsudsnittets Sammenstodsning trække sig tilbage og derved falde, hvor den lige fine Linie er stillet, hvorved Kraven slutter ind i Halshullet. Figur 41 fremstiller den tillrettede Krave. Figur 42. Toradet Lapelfrakke med kort Omfald. Naar Lapellen Figur 43 er anlagt til Forstykket i den Retning samme vil indtage ved Halshullet naar den er tilsyet, trækkes fra andet Knaphul fra oven en Linie op igjennem Halshullet, saaledes at den i dets Midte ligger Staakravens Høide udenfor dette. Paä Grund af det korte Omfald maa Kravens Brukd stilles meget buet for at give Omfaldskraven tilstrækkelig Vidde i dens Yderkant, uden hvilket den vil trække et længere Om- fald end Hensigten er. I Figur 44 er en saadan Krave fremstillet som passer for et kort Omfald. Som Figuren viser, maa Staakraven dannes meget huul i Underkanten, hvorfor den maa strækkes godt for at kunne slutte til i Halsen.