Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

 !«! Ntt 46 Paa Linie C stilles saaledes er opstillet med alle Linier Sted, tegnes Forstykket efter disse 46 viser, hvorefter det tilskaarne Tabel 14. Figur 45—48. Figur 45. Skelettet til Forstykket opstilles først efter de proportionale Regler saaledes: Paa den horizon- tale Linie A gaaes fra Grundlinien ud til Pct h med 7 Dele og fremdeles til k med 17 Dele. Derefter afsættes Linie B med 5 Dele og fremdeles ned til C med 10 Dele dg til D med 26 Dele, men näar Overvidden er linder 47, da 26x/2 å 27 Dele. See Forklaring over Tabel 25 og 28 i det proportionale System. Med det originale Maalbaand afsættes nu Forbustelængden Linie E samt Forlængden Linie G, hvorefter der gaaes fra Liuie G opad med 6 Dele og trækker der Linie F. Efter at samtlige Tverlinier ere trukne, afsættes efter- følgende Bredepuncter som følger: Pct. I 16 Dele og paa Linien D ligeledes 16 Dele. Paa Linien E stilles Pct. n med 19 Dele og paa Linierne F og G stilles Puncterne o og q ligeledes med 19 Dele. Paa Linien B gaaes ud til Pct. s med Del, paa Linie D gaaes ud til Pct. r med 61/a Del, Paa Linien E gaaes ud til t med 5 Dele og paa Linie F ud til p med 6 Dele. Efterat Skelettet og Puncter paa rette saaledes som Figur Forstykke lægges paa det til Ryggen bestemte Papir, eller Stof, saaledes som Figur 48 viser, og afsætter paa dette Forstykkets Linier D, E og F samt trækker for- oven en horizontal Linie i Høide med Forstykkets Hals- hulspunct h. Fra denne Linie gaaes derpaa nedad med 9 Dele hvor da trækkes en horizontal Linie, og ligeledes trækkes Linier ved de efter Forstykkets Linier D, E og F afsatte Mærker. Fra Pct. O gaaes ned med 1 Del, og Ryggens Brede i Halsen stilles her ligesom i det proportionale System med 7 Dele. Naar Overvidden afsættes, maales Forstykkets Brede fra Pct. m 16 til Sidesømmen Pct. r og hvad dette indeholder fradrages Overviddemaalet og Resten maa Ryggen indeholde. Naar Taillevidden af- sættes maales Forstykkets hele Brede fra Forkant til Sidesøm (maales paa Linie E~) og efterat dettes Indhold er fradraget hvad Sømmen og Brystciconen optager maa Ryggen indeholde det manglende i Taillevidden; men foruden dette gives Ryggen et Tillæg af ix/2 å 2 Cent, til Spænderum, hvorefter Ryggen formes i Siden som Figuren viser og efter de afsatte Viddepuncter. En middelhøi Skulderstilling, fremkommer ved at lægge Forstykkets Halshulsspids til Ryggens, og lade dets Pct. 5 hvile paa Ryggens horizontale Linie B 9. Men hvis nu vedkommende Persons Legemsform betinger en en enten høiere eller lavere Skulderstilling end den efter de proportionale Regler optegnede, kommer man til det rette Resultat paa følgende Maade: Har man paagjældende Persons Frakkemaal i det anthropometriske System søges først den i samme inde- holdte Ryghøide, som freinkommer ved ät trække Side- høiden fra den naturlige Taillelængde. Til Exempel: haves en Taillelængde af 44 Cent, og en Sidehøide af 20 Cent., trækkes det sidste fra det første, bliver Resten ■i 4 Cent, som altsaa bliver Ryghøiden. Med den saa- ledes fundne Ryghøide gaaes saa fra Halshullet nedad og sætter et Mærke hvor denne viser. Dette Mærke vil i næsten alle Tilfælde falde et å to Cent, ovenfor Ryggens Linie D, men aldrig under denne. Naar nu Forstykke og Ryg er anlagt mod hinanden i Axelen saaledes som Fig. 47 viser, gaaes derefter fra Ryggens Nakkehvirvel- punct ned med den til Frakken nedskrevne Armhuls- dybde, og hvor denne rammer Forstykkets Grundlinie, sættes der et Mærke, hvilket ligeledes i de allerfleste Tilfælde vil falde noget ovenfor Vestens Armhulsdybde, Linie D. Fra den saaledes mærkede Armhulsdybde gaaes nu opad med Skulderhøidemaalet til den paa Ryggen mærkede Ryghøide og Ryggen bliver da at hæve eller sænke indtil den indtager den Skulderstilling som vedkommende Persons Da nu Vesten er stykke at construere, forskj ellige Størrelser Exempel: 44, 46, 48, 50 pr. halve Overvidde, med dertil svarende Længdemaal og construerede efter det proportionale System. Nu er der jo Mange af den Me- ning, at det er tilstrækkeligt, blot at have en Forstykke- model, men en Rygmodel til samme ansees for unød- vendig. Derimod have de mange Variationer i For- stykkemodeller, saasom eenradede, toradede, kort Schawl, langt Schawl, Staabryst (uden Krave) samt Uniforms Veste. Saadanne Modeller ere kun til liden Nytte, da de ingen Sikkerhed yder for Vestens Pasning, hvorfor Prøvning bliver nødvendig. Har man derimod som ovenanført, Grundmodeller i forskjellige Størrelser fra 40 eller 42—56 eller 58 Cent, halve Overvidde, kan man ved at benytte disse som Grundlag, danne hvilken som helst Fagon man ønsker: Uniforms, eenradet eller toradet, kort eller langt Schawl, Staabryst (uden Krave) o. s. v. saaledes som fremstillet er paa Tabel 26, Fig. 92—102 i det proportionale System og forklaret i Texten over samme. Haves nu en Overvidde som falder imellem de Modeller som haves, vælger man den af disse som egner sig bedst, saavel i Vidde- som Længdemaal og tillægger da det manglende 1 Cent, i Overvidden, eller hvis man Legemsform betinger. det mindst vanskelige Klædnings- kan man have Grundmodeller i med 2 Centimeters Mellemrum f. JL i •--i i • M ='