Tilskjærerskolen for Skræddere
En grundig Vejledning i Maaltagning, Tegning og Tilskjæring af Herregarderobe

47 hat valgt den større, dä trække i Cent, fra dennes Overvidde. Men selvfølgelig. er det absolut nødvendigt at have en til hver Forstykkemodel svarende Rygmodel, uden hvilket man ikke tør veilte sig et fyldestgjørende Resultat; men naar de her beskrevne Hensyn tages, kan man spare den Uleilighed at prøve, uden at risikere Forpasning. Tabel 15. Figur 49—55- I Figur 49 fremstilles et Par vide Benklæder, for en Person, som gaaende og staaende, stiller sine Fødder saaledes som Figur 51 viser. For en saadan Fodstilling maa Ydersømmen (Sidesømmen) stilles længere frem end til en regelret Stilling, saaledes som Figur 50, da Side- sømmen ellers vil komme til at ligge for langt tilbage, hvoraf igjen følger, at Skridtsømmen træder for langt frem, hvilket tager sig endnu siettere ud, end om Yder- sømmen træder for langt frem. For at construere et Par velpassende Benklæder for en saadan Fodstilling, som i Figur 51 er forestillet, stilles Bagbuxens Sidesøm 2 å 3 Cent, fjernere fra Aplomblinien end naar Fodstillingen er regelret (see Puncterne b og bb\ Som Følge heraf bliver Bagbuxens Skridtsøm ført fra Knæet nedad næsten ind til Forbuxens. Bagbuxens manglende Vidde over Knæet sættes til ved Sidesømmen, hvorved Benklæderne har faaet den rigtige Aplomb for nævnte Fodstilling. I Almindelighed maaler man blot høire Laarvidde og giver ved Optegning og Tilskjæring, venstre Forbuxes Skridtspids: 2, 21/2 å 3 Cent. Tillæg; men der gives Tilfælde, hvor venstre Laarvidde skal være 4 å 5 Cent, større end høire. I saadant Tilfælde bliver det nød- vendigt at maale saavel venstre som høire Laar. Naar en saa stor Forskjel paa Laarvidde er tilstede, vilde det være uheldigt . at tilføre Forbuxen det hele Tillæg, thi derved vilde Skridtet faa en uheldig og slet passende Form. Det høieste der kan tillægges Forbuxens Skridt- spids er 3 Centimeter, hvorfor de manglende 1 å 2 Centimeter maa tillægges Bagbuxens venstre Skridt, saaledes som foreliggende Figur viser. For snævre Benklæder maa de her beskrevne Forbold særlig iagt- tages. Figur 52 — 55 fremstiller en Paletot efter den i 1890—91 herskende Mode. Figur 52. Ryggen er her stillet noget bredere i Taille- og Sædeparti, end de tilsluttende Paletot. løvrigt er den optegnet efter det anthropotrigonometriske Sy- stem, hvilket alt tidligere er forklaret over Tabel 9 og 10. Figur 53. Forstykket har ingen Keisersnit. Side- sømmen er holdt mere lige end tidligere saa at den ikke slutter tæt til Taillen, men dog let markerer denne. Sidehøide, Avancement, Armhulsdybde, Skulder- høide og Forlængde er udført efter det anthropotrigono- metriske System. Klappens Omfald er holdt noget længere end tidligere var Mode. Kraven, Figur 55, er hbldt noget bredere: Staa- kraven ca. 4 Centimeter høi og Omfaldskraven 41/2 Centimeter bred. Figur 54. Ærmet, egner sig for en Person med høit og fyldigt Bryst og ret Holdning, idet, at Kuglen er stillet noget høiere og dertil mere fremad, hvilket en saadan Legemsform og Holdning betinger. Dp øvrige Stillingspuncter ere uforandrede de samme, som alt er forklaret over Tabel 11, Figur 35 i det proportionale System. Til Slutning gives en Tillægstavle med Afbildning af de forskjellige Maaleapparater, som maa anvendes ved Maaltagning i det anthropotrigonometriske System, med Forklaring over disses Construction og deres An- bringelse under Maaltagningen. Figur i. Anthropometer (Nr. 1), anbringes med Fligen B under høire Arm og med Fligen A tæt foran Armen. Det er af Vigtighed, at det stilles saa lodret som vel muligt, da dets Stilling har stor Indflydelse paa de Maal som udgaaer derfra. Ved Hjælp af det paa samme anbragte Lod, er man istand til at kunne stille det lodret, paa det nærmeste. Anthropometeret maa stilles tæt op under Armen, men dog ikke saa tæt op, at det generer, thi da vil Armhulsdybden blive for kort og Frakken derved genere i Armhullet. Paa Apparatet er anbragt en Staalfjeder, med hvilken det kan forlænges eller forkortes efter den tilstede- værende Sicehøide — det vil sige Afstanden fra Arm- hullet til Hoften. Faa Fjederens nederste Ende er an- bragt en Saddel, hvori Taillebæltet anbringes (see Pct. f. For at denne Fjeder, som har sin lodrette Løbebane, ikke skal glide op eller ned og derved angive falsk Sidehøide, er der ved Pct.- d anbragt en Skrue, som tjener som Stopper. Paa Pct. C, Centralpunctet er anbragt en lille Knap, hvorpaa Maalbaandets Øsken heftes (see Figur 5). Ved Pct. e er ligeledes anbragt en lille Knap, paa hvilken Loddet anbringes. Ved Pct. A er anbragt i Fligen en Øsken, hvori fastgjøres et Gummibaand af ca. 7 Millimeters Brede, og ligesaa