Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

99 Udvikling af Provinsbyernes Latrinrenovation. Saavel paa dette som paa andre Omraader have vore smaa Provinsbyer hovedsagelig dannet sig i Kobenhavns Lig- nelse. Men Udviklingen har ikke været saa udpræget som i København, og særlig kan man ikke i Købstæderne, som vi straks skulle se, tale om noget virkeligt Grube- system. Indtil Midten af dette Aarhundrede herskede der i Provinsbyerne et fuldstændigt laissé faire paa Latrin- væsenets Omraade. Der fandtes ingen Sundhedsvedtægter, saa hver Husejer bestemte selv, hvorledes han vilde op- bevare sine Fækalier, og da der endnu ikke var nogen Kommune, der paatog sig Udførselen, var denne ogsaa overladt til de samme Mænd. Heraf fulgte, at en afgørende Vægt blev lagt paa, at Latrinvæsenet foraarsagede saa smaa Bekostninger som muligt. Et Latrinhus maatte man have, men der- med var omtrent alt gjort. Fækalierne, som produceredes i Huset, lod man ligge, saa længe der var Plads til dem, og blev Huset overfyldt, skrabede man dem gennem et firkantet Hul udenfor paa «Møddingen«, der var anbragt umiddelbart op ad Latrinhuset. Men denne Mødding bestod ofte kun af et i Jorden gravet Hul; kom det héjt, vare dens Sider begrænsede af Kampesten, men om Bund var der kun meget sjælden Tale. Man kan endnu hist og her i de mindste Byer træffe paa saadanne Anlæg. Man benyttede saa tillige Møddingen som Receptor for Husaffaldet og Fejeskarnet, dels fordi man derved sparede at anlægge en ny Beholder for disse Stoffer, dels fordi Fækaliernes Uddunstninger herved stærkt hæmmedes. T