Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

100 De Husejere, der drev Landbrug, udførte selv deres Møddinger, medens de andre maatte arrangere sig med de omboende Landmænd. Men her gjaldt det om at faa en saa gunstig Kontrakt som muligt, og for at opnaa dette indvilligede de fleste Ejere gladelig i, at Udførselen kun foretoges sjældent (1 å 2 Gange om Aaret) og til de Tider, der passede Landmændene. Man vil forstaa, at denne sjældne Udførsel blev en yderligere Spore til at bygge Møddingerne uden Beklædning, da man saa kunde regne paa, at det varede længere, inden Møddingen var overfyldt, idet en stor Part sivede ned i Jorden. Denne Ordning kaldes som Regel Grubesystem, men med fuldkommen Urette; det er at gøre Grubesystemet værre, end det i Virkeligheden er. Grubesystemet forud- sætter en Beholder, der er særlig egnet til at modtage menneskelige Fækalier, og som ene og alene benyttes dertil. Det ovenfor beskrevne System har intet Navn; jeg har andet Steds foreslaaet at kalde det «Møddinge- systemet«, og saaledes betegner jeg det i det følgende. Møddingesystemet har før Sundhedsvedtægternes Indførelse været det absolut herskende. Et virkeligt Grubesystem har kun været benyttet i ganske enkelte Ejendomme, hvis det overhovedet har eksisteret paa den Tid. Derimod begyndte man allerede i 50erne i offent- lige Bygninger og i bedre Beboelsesejendomme at benytte Tondesystemet, men at indføre det almindeligere i enkelte Byer, Bydele eller blot Gader tænkte dengang ingen paa. Naar man nu absolut domfælder Møddingesystemet som Udslag af tidligere Tiders for vidt drevne Spar- sommelighed og manglende Renlighedssans, maa man dog ikke overse, at naar Latrinforholdene ere slette,