Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.
År: 1894
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: København
Sider: 116
UDK: 628.4 Ren TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000004
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Maade end den nuværende, saa var det rimeligt, at Byen
bar et lille Pengeoffer for de nærboende Landmænds
Skyld. Men helt anderledes stiller Sagen sig, hvis det
kan paavises, at den nuværende Ordning er uheldig i
sanitær Henseende, eller at man i ethvert Tilfælde kan
vælge et andet Udførselssystem, der er absolut renligere,
og af hvilket man med Rette kan vente sig en forbedret
Sundhedstilstand; da er der kun én Vej, som man bør
gaa, thi Hensynet til Bybeboernes Helbred bliver da alt
overvejende. Det vilde være en utilgivelig lejl, om man
i saa Tilfælde forsømte dette Hensyn, for at Landbruget
skulde, ligesom hidtil, have en nem og billig' Adgang til
den udførte Renovationsgødniiig; sligt kan intet fornuftigt
Menneske forlange.
Efter disse almindelige Bemærkninger skulle vi nu
gaa over til en kort Fremstilling af de hyppigst anvendte
Udførselssystemer, af hvilke de fleste desværre ere be-
hæftede med mange slette og kun faa gode Egenskaber.
Den Metode, der er den ældste, men absolut den uhel-
digste, er de aabne Jordgruber. Man udgraver et Hul
i Jorden, og her samles da Ekskrementerne, indtil Giuben
ikke kan rumme mere, hvorpaa Indholdet bortkøres.
Massen henligger raadnende i flere Maaneder, og en stor
Del af det flydende Indhold siver bort til alle Sider -ind
i Jorden, medens Luften forpestes ved de udviklede,
stinkende Luftarter Det behøver ikke nogen næimeie
Paavisning, at dette System omtrent er saa slet som
muligt; den største Del af Ekskrementerne siver ind i
Jorden og forurenser denne, Kældere og Brønde fyldes
med inficerende, raadne Stoffer, og der er næppe nogen
Tvivl om, at disse Gruber, der indtil for 30—40 Aar
siden vare almindeligt udbredte næsten i alle større