Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

14 bære sig selv. Det berettes saaledes fra Heidelbørg, at det dér kun medfører en ringe Udgift; men noget saa- dant kan kun være Tilfældet i forholdsvis smaa Byer, hvor de lokale Forhold ere særligt heldige. Alle andre Steder ere Udgifterne meget store; ifølge den afgivne Betænkning til Kommunalbestyrelsen (S. 3) kan Udgiften i København anslaas til at ville blive 318,000 Kroner. Ansættes Renovationens Salgsværdi til 28,000, saa vil altsaa Bortkørselen koste Byen aarligt 290,000 Kroner i det mindste. For denne store Pengesum opnaar Byen ikke andet, end at den bliver af med Ekskrementerne; alt Fejeskarn og Kokkenaflald maa bortkøres paa anden Maade, Rendestene og flydende Affald maa ledes gennem en underjordisk Rørledning. Byen maa altsaa have en Nat- og en Dagrenovation samt et fuldstændigt Kloak- system. Den maa betale for disse tre Udrensninger, der stadigt fordre et indviklet Apparat og en aldrig svigtende Kontrol, og som med hvert Aar, der gaar, frembyde større Vanskeligheder i Retning af at forpeste vore Havne- løb ved Kloakvandet, vore Forstæder ved Renovations- oplag o. s. v. Overvejer man alle disse Forhold, saa vil man indrømme, at Tondesystemet langtfra er billigt vistnok i Virkeligheden meget dyrt —, og at det er be- hæftet med store Mangler, som man tidligere ikke har haft Øje for, da det afløste det langt siettere Grube- system, men som ville gøre sig mere og mere gældende her hjemme som overalt, hvor en By har naaøt et større Omfang. Man har foreslaaet at benytte Tørvejord, Aske eller sigtet Havejord som Tilblanding til Ekskrementer, der opsamles i Tønder eller Gruber. Naar man blander fuldstændigt udtørret, fint fordelt Jord til Ekskrementer