Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.

omtrent i Forholdet som 2:1, saa indsuges Urinen hurtigt, og hele Massen taber sin modbydelige Lugt og Udseende. Tørvejord virker langt kraftigere, behøves kun i ringere Mængde, er nogenlunde billig og frem- byder altsaa adskillige Fordele. Man troede tidligere, at man tillige opnaaede at desinficere Ekskrementerne ved denne Fremgangsmaade, men dette har vist sig at være en fuldstændig Fejltagelse. Lugten kan man blive af med, men Smittefaren holder sig, naar den er tilstede, uforandret. I smaa Byer og ude paa Landet, ved Skoler, Fængsler o. s. v., hvor man let og uhindret har Adgang til at forsyne sig med Jord, og hvor Transporten til Markerne er let og billig, dér kan dette System anvendes, men i en større By er det aldeles umuligt, simpelthen fordi Omkostningerne, der ere store nok i Forvejen, vilde blive aldeles uoverkommelige. Systemet medfører jo i Virke- ligheden, at Landmændene skulle kore deres Jord ind til Byen for at faa den godet og derpaa tilbage igen, en Fremgangsmaade, der aabenbart ikke kan svare Regning. Der er gjort talrige Forsøg paa at bearbejde Fæ- kalierne paa en saadan Maade, at de blive mindre be- sværlige, enten ved at skille Urinen fra de faste Ekskre- menter, eller ved at tilsætte kemiske Stoffer, der kunne hæmme Lugten og til Dels virke desinficerende (saaledes Ætskalk, Magnesia, Jærn, Allun o. s. v.), men alle disse Metoder have vist sig uheldige i hygiejnisk Henseende. Her i København har der været Tale om at prove den saakaldte Poudrettefabrikation (inddampning ved kunstig Varme) efter en Metode, der bruges i Augsburg og siges dér at kunne udføres uden paaviselige Ulemper eller Fare for den offentlige Sundhed. Selv om dette er