Renovationsvæsenet i København og Danske Provinsbyer
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje. 1. R. IV.
År: 1894
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: København
Sider: 116
UDK: 628.4 Ren TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000004
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
omtrent i Forholdet som 2:1, saa indsuges Urinen
hurtigt, og hele Massen taber sin modbydelige Lugt og
Udseende. Tørvejord virker langt kraftigere, behøves
kun i ringere Mængde, er nogenlunde billig og frem-
byder altsaa adskillige Fordele. Man troede tidligere, at
man tillige opnaaede at desinficere Ekskrementerne ved
denne Fremgangsmaade, men dette har vist sig at være
en fuldstændig Fejltagelse. Lugten kan man blive af
med, men Smittefaren holder sig, naar den er tilstede,
uforandret. I smaa Byer og ude paa Landet, ved Skoler,
Fængsler o. s. v., hvor man let og uhindret har Adgang
til at forsyne sig med Jord, og hvor Transporten til
Markerne er let og billig, dér kan dette System anvendes,
men i en større By er det aldeles umuligt, simpelthen fordi
Omkostningerne, der ere store nok i Forvejen, vilde blive
aldeles uoverkommelige. Systemet medfører jo i Virke-
ligheden, at Landmændene skulle kore deres Jord ind
til Byen for at faa den godet og derpaa tilbage igen,
en Fremgangsmaade, der aabenbart ikke kan svare
Regning.
Der er gjort talrige Forsøg paa at bearbejde Fæ-
kalierne paa en saadan Maade, at de blive mindre be-
sværlige, enten ved at skille Urinen fra de faste Ekskre-
menter, eller ved at tilsætte kemiske Stoffer, der kunne
hæmme Lugten og til Dels virke desinficerende (saaledes
Ætskalk, Magnesia, Jærn, Allun o. s. v.), men alle disse
Metoder have vist sig uheldige i hygiejnisk Henseende.
Her i København har der været Tale om at prove den
saakaldte Poudrettefabrikation (inddampning ved kunstig
Varme) efter en Metode, der bruges i Augsburg og
siges dér at kunne udføres uden paaviselige Ulemper
eller Fare for den offentlige Sundhed. Selv om dette er