Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
109 (Hollandske Møller). Sejlene maatte man »rebe« i Stormvejr og »beslaa«, naar Møllen ikke skulde arbejde. Nyere Møller fremstilles som Regel af Jern, eventuelt med Vindfang af Træ eller Zinkblik. De bæres af et Stativ (Taarn) af Profiljernstænger, der samles i Pyramideform og stives af mod hinanden ved Hjælp af Gitterstænger. Stativet bolles forneden i Terrænhøjde fast til et solidt Betonfundament. Vindmøller af denne Art (der i daglig Tale ofte kaldes Vindmotorer i Mod- sætning til de gammeldags Vejrmøller) gøres saa godt som altid selvsvikkende, d. v. s. indrettes paa at kunne »af- sejle« sig selv automatisk, naar Vindhastigheden overstiger en fol- det fulde Vindfang passende Stør- relse, sædvanlig 7 å 8 m/s. Det kan opnaas paa forskellig Maade. Paa de saakaldte Klapsejlsmotorer (Fig. 45) bestaar hver Vindflage af en Række smalle Vindbrædder, der er anbragt drejelige om Hængsler vinkelrette paa Møllearmen og kob- let sammen ved Hjælp af Træk- stænger ligesom Tremmer i et Ja- lousi. Naar Hængslerne anbringes et passende Stykke foran Tryk- centrene for de enkelte Vindbræd- der, opnaar man, at Vindpresset paa disse har Tilbøjelighed til at afsejle Motoren (aabne Jalousiel) ved at dreje Brædderne paa Kant op imod Vinden. De Stænger, der styrer Vindbræddernes Bevægelse, føres ind til Mølleakslen, hvor de ved Hjælp af el System af Vinkel- vægtslænger og Glideringe er sat i Forbindelse med en i Stativet ophængt Kontravægt, der har den Opgave at afbalancere Vindpresset, naar Møllen arbejder. Jo større man gør Kontravægten, desto større Vindpres skal der til tor at afsejle Møllen, og desto mere Arbejde kan denne optage i frisk Vind og omvendt. Fjerner man Kontra- vægten helt, standser Møllen. Paa den af Ingeniørerne Jensen og Vinding konstruerede Vindmølle (Fig. 47) er Selvsvikning opnaaet paa en noget anden Maade, idet hver af Møllevingerne er anbragt drejelig om selve Møllearmen. Vindfangets Flager forbliver paa denne Maade udelte under Svikningen, men ændrer Smig efter Vindstyrken. Drejer man Møllevingerne helt ud i Vindretningen, standser Møllen. Vindrosen eller Vindhjulet adskiller sig fra Vindmøllen ved Vindfangets særlige