Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

88 beklædning, paa den meget udsatte Strækning, hvor det føres ud paa aabent Vand. Digelinien bør være ret eller sammensat af retliniede Styk- ker med indskudte Cirkelbuer til Afrunding af Knækkene. Skarpe Knæk maa ikke findes. Endvidere bør man saa vidt muligt undgaa ind- adgaaende Vinkler, særlig hvor saadanne aabner sig i de stærkeste Vindes Retning, eller hvor der er smalt Forland eller kort sagt paa særlig udsatte Steder. 3) Profileringen. Digets Tværprofil retter sig efter den Sikkerhed, der ønskes, Beskaffenheden af den Fyld, der staar til Raadighed, og særlige Naturforhold paa det Sted, hvor Anlæget skal udføres. Højden, hvorved man altid forstaar Højden, efter at Sætning og Synkning har lundet Sted, er bestemt ved den maksimale Højde af den Vandstand, der skal holdes ude. Ved Digeanlæg i Marskegnene ved Slesvigs Vestkyst gaar man sædvanlig ud fra, at Stormfloder som de, der indtraf Julenat 1717, den 8. Ok- tober 1756, den 3.-4. Februar 1825 og den 5.-6. November 1911, er de højeste, der kan ventes. De naaede 4 å 4,3 m over ordinær Flod. Dertil kommer et Tillæg paa 1—1,5 m for Bølgeslag, forskelligt efter Digets Beliggenhed og Ret- ning, saaledes at man almindeligt anvender Profiler med 5,3—5,6—6 m Højde over ordinær Flod. Undtagelsesvis kan man nøjes med mindre, f. Eks. paa Land- siden af Øerne, hvor Diget ikke er saa udsat. Der kan man se anvendt Pro- filer med 4,6—5,0—5,3 m Højde. Ribediget har en Kronekote paa 6,0 m over daglig Vande, det er 5,3 m over ordinær Flod og godt 1 m over Floderne af 1825 og 1911. I Ribe Domkirke findes et Mærke, der angiver Højden for Floden af 1634 til Kote 6,0 m eller netop Havdigets Højde, men Mærket antages at være noget for højt. For Lollands Vedkommende har man gjort Digehøjden 0,5—1 m større end Stormflodshøjden i 1872, hvorved man kommer til Kronekoter paa 3 — 3,8 m over daglig Vande; paa Falster, hvor Floden var væsentlig højere, er Tillæget mindre, næppe mere end 0,3 m, idet den normale Digehøjde er 3,8 m. Til Gen- gæld er den øvre Del af Diget her gjort stærkere end paa Lolland. Kronebredden maa være saa stor, at Diget faar tilstrækkelig Stabilitet og Tæthed. Den afhænger som Følge heraf i væsentlig Grad af Materialet. Ved Diger af Ler eller det i Marsken almindelige »Klæg«, anvender man gerne 2—2,5 m, med mindre Digekronen skal benyttes som Vej, hvad hyppig er Tilfælde og iøvrigt meget heldigt for Digets Tæthed. I saa Fald maa Kronen selvfølgelig gøres saa bred, som Vejfærdslen kræver (4—5 m), og afvandes enten ved Oprunding eller ensidigt F'ald sædvanlig udefra indad. Skal Diget opføres af Sand, er en meget stor Kronebredde nødvendig (6 å 9 m). Digeskraaningerne gives Anlæg efter Materialet, Beklædningens Beskaf- fenhed og Bølgeslagets Styrke. Paa almindelige græsklædte Lerdiger gøres den indvendige Skraaning sædvanlig plan med Anlæg 1,5—2. Den ydre gøres der- imod sjældent plan, idet en konkav FJade har vist sig mere modstandsdygtig imod Bølgernes Virkning, samtidig med at den er økonomisk med Hensyn til Material- mængden.