Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

89 I Marsken anvender man sædvanlig et Profil som hosstaaende (Fig. 30), hvis ydre Skraaning bestaar af rette Liniestykker med voksende Anlæg, Ira ca. 3 til 12 ud mod Ha- vet. De Om- | Digekrone talte Stykker Ydre Bærme -S1 kan i forskel- Forland J----. \7ndre Btmne lige Digepro- „ X filer haverne- Fig. 30. Typisk Digeprofil i Marskegna ved Vesterhavet. get forskellig Udstrækning og forskelligt Anlæg. Stadig gentager sig dog den flade Skraaning AB, den saakaldte ydre Digebærme, der med et Anlæg af 8 —12 over en Bredde af 15—20 m danner en Overgang mellem Dige og Forland. Punkt B kaldes Digeknækket. Indenfor Diget danner en Strimmel Jord af ca. 8 m Bredde (den indre Digebærme), der betragtes som hørende til dette, en Overgang imellem Diget og det inddigede Areal (»Kogen«). Der maa paa denne Strimmel ikke skæres Græstørv eller tages Jord, derimod maa den gerne befæstes som Vej, hvad der beskytter fuldt saa vel som Græstørvbeklædning. Benyttes Sten beklædning forandres Profilet ganske, idet man da kan an- vende stejlere udvendig Skraaning, ofte en plan Skraaning med Anlæg 1,5 —2. Udenfor Marskegnene træffer man andre Tværprofiler. Paa Lolland og Falster har man saaledes anvendt meget forskellige Profilformer, dels under Hensyn til Digernes forskellige Beliggenhed (imod Fjord eller imod aaben Sø), Forlandets Beskaffenhed og den til Raadighed staaende Fyldmasse, dels under Hensyn til den iagttagne Flodhøjde, der var meget forskellig, idet den paa Kyst- strækningen fra Nakskov til Lollands Sydspids naaede fra 2,0—3,3 m over daglig Vande og paa Sydfalster endog enkelte Steder 3,7 m. I Nakskov Fjord, hvor der er Læ for Høj vandsvinden (0.), og hvor Diget har en god Beliggenhed paa fast Strand med et 5—6 m bredt Forland, er Krone- bredden 1,3 m (Materialet er overalt fast Ler), Kronekoten 2,8 m og An- lægene 1,5 paa indvendig og 3 paa udvendig Side (enkelte Steder, hvor Forland mangler, dog 6). Fylden er taget umiddelbart bag Diget i en Fyldgrav, adskilt fra Diget ved en 1,3 m bred Banket. Indtil Stormflodshøjde (2 m) blev Digets udvendige Skraaning belagt med Græstørv, det øvrige blev dækket med 6—8 cm Muldjord og besaaet. Imod Østersøen maatte Diget gøres baade stærkere og højere (3,5 å 3,8 m), og man kom derved til følgende Profil: 3,1 m Kronebredde, 2,5—3 in indvendig Banket og en ydre Skraaning, der indtil 2,5 m over daglig Vande har Anlæg 10 og derfra Anlæg 5, 4 og 3. Det flade Profil med Anlæg 10 indtil 2,5 m over daglig Vande blev valgt, fordi det var det Anlæg, som den store Stormflod paa de mest udsatte Punkter fremkaldte paa Havstokken. Hvor Sand og Grus maatte anvendes som Fyld, er Profilet betydelig fladere paa den over Digeknækket liggende udvendige Skraaning. Paa Falster, hvor man for Størstedelen har været henvist til at benytte Sand, er Normalprofilet følgende: 3,1 m Kronebredde, 6 m indvendig Banket 12