Statikens anvendelse i kranbygning

plan for disse to enkeltlaster P = 13, og saa ved multiplikation av de herved fundne stangkræfter med de virkelige laster P at finde de sande S0-kræfter for de forskjellige belastningstilfælder. Derved sparer man i antal kraftplan, og hvad vigtigere er, man opnaar den fordel med lethet at kunne omarbeide beregningen for andre belastningsforhold end de først antagne. Den hele beregning føres nu bekvemmest og mest oversigtlig i tabelform. Vindbelastning. Overfor vindens indvirkning paa portalen er systemet statisk bestemt for den antagelse at vindkraften W optages med av hver portalfot. Antages et øvre og et undre horisontalt avstivningsfagverk i broen, saa indledes W° i portalvæggens øvre tverstang og W11 i dens undre tverstang. Vinden paa portalens tvervæg skulde egentlig fordeles paa knutepunktene. Man gaar imidlertid frem med tilstræk- kelig stor nøiagtighet naar man antar i portalens øvre Wp knutepunkt og i dens fot- punkt. Fig. 130 viser den her valgte lastfordeling, som i fotpunktene X W fremkalder den horisontale reaktion og den vertikale reaktion: W.-+ ^h+W-.h' L i i _ og man kan efter utregningen av disse værdier tegne Cremona- planet for vind. Her som ellers maa stadig erindres at man som regel har to hovedbærevægger i portalen til at opta broens samlede belastning. Portalens tvervægger. Deres funktion er at opta ydre kraft- virkninger i broens længderetning, som f. eks.: 1. Vindkræfter i broens længderetning.