Haandbog I Røngten Behandling

82 her er for langsom (man kunde om sidstnævnte ogsaa sige, at de kommer for sent til Behandling), endelig malign Degeneration af Fibromerne, forudsat at den operative Behandling har en virkelig Chance, hvad oftest ikke vil være Tilfældet, thi Resultaterne af Operation i disse Tilfælde er gennemgaaende ret sørgelige. Den Anke mod Røntgenbehandlingen, at man kan overse en be- gyndende malign Degeneration, synes mig ikke at have meget paa sig; i Reglen oversees den alligevel, til det er for sent, og hidtil kendes vistnok næppe noget Til- fælde, hvor der efter eller under Röntgenbehandling er opstaaet malign Degeneration i Fibromyomer*). Ende- lig kan man naturligvis ikke vente noget Resultat ved forkert Diagnose, f. Ex. ved Bestraaling af en Dermoid- cyste eller en Ovariesvulst. Men bortset fra disse Indskrænkninger kan det nu vistnok uden Modsigelse hævdes, at Røntgenbehandlingen med Rette har fortrængt den operative Behandling af Fibromyomerne i uterus, — som dog alle Dage vil be- holde en vis Mortalitetsprocent, og jo selv uden det ud- sætter Patienten for de legemlige og sjælelige Lidelserr der nu engang er udadskillelig knyttede til et stort opera- tivt Indgreb. Udskrabning af uterus bør som bekendt helst und- gaaes ved tilstedeværende Fibromyomer. 2. Metrørrhagi. Ligesom man ved tilstedeværende Fibromer kan hid- føre Ophør af Blødningerne ved Røntgenbestraaling, saa- ledes kan man naturligvis gøre det samme ved hæmor- rhagiske Metropathier uden tumor. Grænsen mellem disse Lidelser er jo iøvrigt flydende, idet det jo klinisk kan være umuligt at afgøre, om en moderat Forstørrelse og forøget Consistens af uterus skyldes fibromatosis uteri eller metritis chr. Røntgenbehandlingen har derfor ogsaa et særdeles taknemligt Felt i mange Tilfælde af svære Blødninger ') Se John Olow: Alm. svenska Läkaretidningen, 1914, Pag. 689.