Bevægelseslære

12 Kaldes Legemets Masse M, bliver ifølge (13) P v2— A - - = >M(v2- c2) = J (Mv2 — Mc2).(18) VX & For et Legeme i Bevægelse forstaas i et givet Øjeblik ved dets levende Kraft Pro- duktet af dets Masse og Kvadratet paa dets Hastighed i det givne Øieblik. (18) kan derfor udtrykkes saaledes: Ved den jævnt voxende retlinede Bevægelse er det Arbejde, som er tilført Legemet for at frembringe Hastighedsforøgelsen, i hvert Øjeblik lig den halve Til- væxt i levende Kraft, som Legemet har opnaaet. Benævnelsen „levende Kraft“ maa ikke forlede til at tro, at dette Begreb har noget med Begrebet „Kraft“ at gjøre. § 17. Det Arbejde, der behøves for at give et Legeme en Hastighed v, naar det har en Hastighed c, og Bevægelsen er retlinet, er imidlertid ligestort, enten Overgangen fra den ene Hastighed til den anden sker jævnt eller ej. Hvis f. Ex. Overgangen først skete jævnt til en Hastighed V med en vis Acceleration, dernæst atter jævnt, indtil Hastigheden v naaedes, men med en anden Acceleration, vilde det tilførte Arbejde have været det samme, som hvis den var sket ganske jævnt fra først af, og til Hastigheden blev v, idet det nemlig var blevet en Sum af to Arbejder: I (MV2 ~ M c2) 4- I (Mv2 - MV2) — ’ (Mv2 - Mc2). En ujævn retlinet Bevægelse kan nu altid betragtes som sammensat af paa hinanden følgende meget korte Bevægelser med hver sin jævne Hastighed, saa Sæt- ningen i § 16 gjælder i Almindelighed for et Legeme